DF og Enhedslisten tror ikke på Nationalbankens syn på bankunion
BANKUNION: Frygten for at ende med regningen for andre landes krakkede banker, hvis Danmark går ind i EU's Bankunion, er ubegrundet, siger Nationalbanken i ny analyse. Men den tror DF og Enhedslisten ikke på.
Nationalbanken løfter tirsdag sløret for en ny analyse af EU’s Bankunion. Her lyder konklusionen, at risikoen for, at danske skatteydere ender med at hæfte for andre landes nødstedte banker, er minimal.
Derfor mener nationalbankdirektør Per Callesen, at der må gøres op med den udbredte forestilling om, at det vil indebære store udskrivninger, hvis Danmark vælger at tilslutte sig banksamarbejdet.
”Det første, folk siger, er, at de ikke vil ind og betale for italienske banker. Og sagen er, at det er en misforståelse, for det er ikke sådan, at regelsættet er skruet sammen,” siger nationalbankdirektør Per Callesen forud for rapportens udgivelse.
”Det er en rygmarvsreaktion, som jo til dels er forståelig, fordi folk har diskuteret, om der skulle ske mere på fælles hæftelse, end det faktisk er endt med.”
”Men det er ikke det, der er blevet besluttet, og der er ikke antydningen af, at det ligger i kortene, at det vil blive ændret fremover,” siger han.
DF: Det er udtryk for grænseløs tillid til bankerne
Ifølge Nationalbanken kan både den såkaldte afviklingsfond, der over en årrække skal nå op på cirka 410 milliarder kroner, og som skal samle regningen op efter nødstedte banker, og den indskydergaranti, der skal sikre bankkunders indeståender, ”nærmest betragtes som katastrofeforsikringer”.
”De er nødvendige og kan være vigtige hjælpemidler i ekstreme situationer. Men det er meget lidt sandsynligt, at der bliver brug for dem,” konkluderer nationalbankdirektøren i et debatindlæg hos Altinget.
Lige så optimistisk er Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, dog ikke.
”Den eneste grund til, at man kan nå til den konklusion, Nationalbanken når til, er, hvis man har en grænseløs tillid til den europæiske banksektor. Det er muligt, at de har det. Men det har jeg ikke,” siger Kenneth Kristensen Berth.
Han mener ikke, at det er værd for Danmark at satse på, at der ikke opstår sådanne katastrofescenarier, når den til den tid siddende regering til efteråret skal tage stilling til, hvorvidt Danmark skal melde sig ind i samarbejdet.
”Det er jo selvfølgelig først de penge, der er samlet sammen i bankunionen, der i så fald skal dække. Men hvis det ikke er nok, så er der kun ét sted, man kan finde de her penge, og det er i statskasserne. Der er det bare sådan, at så længe vi ikke er medlem af den bankunion, så hæfter vi ikke for det,” siger EU-ordføreren.
EL: Der skal måske 30 gange så mange penge til
Også Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, er skeptisk over for Nationalbankens argumentation.
”En finanskrise er jo netop en helt ekstrem situation,” siger Rune Lund.
Han henviser til tal fra Bruxelles-organisationen Corporate Europe Observatory, der har vurderet, at det i kølvandet på Lehman Brothers’ kollaps i 2008 kostede de europæiske statskasser 30 gange så meget i offentlige midler til bankerne, som der kommer til at være i afviklingsfonden, når den er fuld.
”Der mangler altså beløbet og så 29 gange mere, hvis man bare skulle dække det, der blev betalt sidst,” siger han.
Nationalbanken: Bankerne er blevet sundere
Nationalbanken gør dog opmærksom på, at de krav, der stilles til bankerne i forbindelse med samarbejdet omkring Bankunionen, allerede har medført en bedre sundhedstilstand i banksektoren.
Bankerne er blevet bedre kapitaliseret, og der er færre lån, der ikke bliver betalt tilbage. Samtidig er der højere krav til bankernes likviditet, og der bliver holdt mere systematisk øje med bankerne.
Derudover lyder argumentationen, at selve risikodelingen i Bankunionen ”element for element er skruet sammen, så risikoen for overførsler fra banker og skatteydere i ét land til bankredninger i et andet land minimeres”.
Hård kritik af Ellemann: Udebliver fra vigtigt miljøtopmøde
Se videoen: Whistleblower kritiserer Finanstilsynets rolle
