Det handler om mere end abort: Derfor er Kristendemokraterne i Danmark så små

Grundtvig. Det er helt kort og præcist svaret på, hvorfor kristendemokraterne i Danmark ikke er en stor bevægelse som i andre europæiske lande med kristen majoritet.

Eller som formuleret af formanden for den idépolitiske tænketank, Cura:

"Kirkeligt engagerede grundtvigianere har engageret sig politisk fra Venstre over Radikale til SF. Det gør, at kirkefolk ikke på samme måde har haft en naturlig partipolitisk sammenslutning som i katolske lande," forklarer Bjarke Friis.

Cura er født ud af kristendemokratiske tænkere og baserer sig på det personalistiske menneskesyn og verdensopfattelse. Det er kort sagt troen på, at menneskets værdi ikke kan gradbøjes, men dannes i relationen til andre, et menneskesyn, der befinder sig midt i mellem det individuelle og det kollektive menneskesyn.

Ordet "kristen" er ikke med på deres hjemmeside, men læser man idéerne igennem flugter de godt med tankerne bag flere forsøg på at løfte Kristendemokraterne op fra protestparti-stadiet til et bredere folkeparti.

Bjarke Friis var medlem af Kristendemokraterne under Bodil Kornbek, der blev væltet som formand i 2008 og herefter trak sig helt fra partiet. Og det gjorde Bjarke Friis også.

"Helt grundlæggende mangler man noget pragmatisme i partiet," giver Bjarke Friis som forklaring på, hvorfor partiet ikke formår at vokse.

"Og det kommer til udtryk på nogle helt særlige værdimæssige markører som abortspørgsmålet."

Han meldte sig ud netop på grund af den manglende pragmatisme.

"Dengang jeg var medlem, var den pragmatiske leder Bodil Kornbek og hun stod over for Tove Videbæk, som holdt fast på principperne. Jeg ser nøjagtig samme konturer i dag."

Kristendemokrati i teorien

I 2002 udkom bogen "Kristendemokrati – idé og bevægelse", hvor de to forfattere gjorde rede for, hvad kristendemokratismen går ud på.

Her undrede de sig over, hvorfor den ideologi fylder så lidt i Danmark sammenlignet med liberalisme, socialisme og konservatisme, når nu det var kristendemokrater, der dominerede efter Anden Verdenskrig og under opbygningen af det europæiske fællesskab. Navnlig i Tyskland gennem CDU/CSU.

"Kristendemokraternes historiske og nutidige indflydelse gennemsyrer Europa," påpeger en af forfatterne, Jonas Norgaard Mortensen og uddyber:

"Vi har lige fejret Europadag den 9. maj, fordi den franske kristendemokrat Robert Schuman holdt sin berømte tale om Europa den 9. maj 1950. Da EU i 2009 fik sin første præsident, faldt valget på kristendemokraten, den tidligere belgiske premierminister Herman Van Rompuy. Og den største politiske gruppering i Europa-Parlamentet, EPP, definerer sig selv som kristendemokratisk." 

I Europa har kristendemokraterne været brede politiske folkebevægelser, der efter Anden Verdenskrig udfyldte et politisk tomrum på midten. Og et etisk tomrum efter krigens rædsler.

"I centrum stod menneskeværd og åndsfrihed samt frie og demokratiske medborgersamfund. De Europæiske kristendemokrater har på den måde været definerede for Europa de sidste 77 år og ofte regeringsbærende. De har stærke rødder i et kristent livs- og menneskesyn, men definerer sig og mobiliserer partimedlemmer og stemmer ud fra politiske principper og positive visioner," forklarer Jonas Norgaard Mortensen, der har udgivet flere bøger siden om politisk filosofi.

Nordiske protestpartier

De nordiske kristendemokrater er modsat vokset frem som smalle protestpartier, samlet mere om den kristne tro end om politiske principper.

Det gælder også de danske kristendemokrater, der blev stiftet under navnet Kristeligt Folkeparti i 1970 efter norsk model og som modstandere af abort og pornoens frigivelse.

"Det var i opposition til et oplevet moralsk forfald og med få moralske mærkesager. Det har trods flere forsøg vist sig svært at plante eller pode de nordiske kristendemokrater om til de andre europæiske artsfæller," konstaterer Jonas Norgaard Mortensen.

{{toplink}}

Kilder i og omkring partiet peger på, at netop protestdelen er så meget en del af partiets DNA, at den er umulig at slippe af med. Det er ikke gjort med at formulere sig ud af spørgsmålet for eller imod abort.

Selvom partiet i dag ikke vil kæmpe direkte imod aborten, er det også vanskeligt at få dem til at sige, at de er FOR selve rettigheden.

Abort blev igen en strid

Den konflikt dukkede nu igen op i form af partiets eneste parlamentariske anker, Jens Rohde, der gik op imod hovedbestyrelsen med et forslag om at ophøje aborten til en menneskeret. Det er længere end hele Danmark ønsker at gå og helt udelukket for dele af det kristendemokratiske bagland, hvilket den efterfølgende debat tydeligt viste.

Og det kommer til at hæmme væksten og måske slå partiet helt ihjel.

"I alle partier er man nødt til at sluge nogle kameler, hvis man vil være med hvor beslutninger træffes. Det ser man også i Enhedslisten, der nu må overgive sig til NATO," siger Bjarke Friis fra Cura.

Man er nødt til at finde en balancegang mellem principper og pragmatisme, for at overleve i længden, vurderer han og andre kilder, som ikke ønsker at gå til citat.

"Der er stadig nogle, der vælger KD på grund af det kristne i navnet eller på grund af en holdning til abort. Og det er problematisk for det politiske projekt. Et parti, der ikke er et politisk projekt, ved jeg ikke, hvad er," siger Bjarke Friis.

Synlighed forsvinder

Tilbage står alle de mange kerneværdier, som har været særligt belyst under den nu afgåede formand Isabella Arendt. De handler om flygtninge, klima, social omsorg og personligt ansvar, men de findes også i andre partier uden abortmodstanden hængende truende over hovederne på dem.

Det store spørgsmål er så derfor: Er der overhovedet plads til Kristendemokraterne i deres nuværende form fremadrettet?

Det er tvivlsomt, mener flere kilder. Med Isabella Arendt fik partiet chancen for en ny start med en synlig og dynamisk leder. Men den spurt er nu slut og med Jens Rohdes farvel til politik, er drømmen om at komme tilbage til 80erne og 90ernes succes med Flemming Kofod-Svendsen og senere Jann Sjursen ved roret nu rykket længere væk.

Drømmen lever dog endnu. Organisationen er på opgaven, meddeler næstformand i partiet, Niels Chresten Andersen:

"Vi er faldet af hesten, vi skal op på hesten igen, det bliver op ad bakke, men vi har gjort det før, og jeg tror på det," lyder det fra Niels Chresten Andersen.

Han betegner sig selv som "KD Classic" og ruster sig lige nu til et nyt kapitel i partiets historie.

pl@altinget.dk