DEBAT: Uddannelse og teknologi skal op i højere gear
DEBAT: Teknologien udvikler sig hurtigere end nogensinde. Det kræver mere uddannelse og implementering af den nye teknologi i virksomhederne, mener Claus Jensen (formand for Dansk Metal) og Søren Stjernqvist (formand for GTS-foreningen og administrerende direktør i Teknologisk Institut).
Af Claus Jensen (formand for Dansk Metal) og Søren Stjernqvist (formand for GTS-foreningen og administrerende direktør i Teknologisk Institut)
Et af tidens hotteste temaer er, hvad der skal til for at sikre, at vi også i fremtiden har produktion i Danmark.
I første omgang er der brug for to ting. For det første skal virksomhederne have adgang til veluddannede medarbejdere, og for det andet skal langt flere virksomheder implementere ny teknologi.
Er disse forudsætninger på plads i dag?
Nej desværre, og derfor står Danmark på en brændende platform, der kalder på handling nu.
Mennesker og maskiner skal følge med
En undersøgelse fra Dansk Metal viser, at halvdelen af danskerne ikke har været på efteruddannelse i de sidste tre år. Med den fart, som ny teknologi bliver udviklet i, er tre år meget lang tid.
Viden bliver hurtigt forældet, og det er nødvendigt at opdatere sine faglige kompetencer, i takt med at ny viden opstår.
Men det er ikke kun medarbejdernes viden, der risikerer at blive forældet. Det gør maskiner og teknologier også.
En rundspørge blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at det kun er 10 procent af de små og mellemstore virksomheder, der arbejder målrettet på at implementere ny teknologi. Måske hænger det sammen med, at virksomhederne mangler kompetencer til at anvende teknologierne?
Det er der noget, der tyder på. I sommer gennemførte GTS-foreningen en analyse blandt 450 danske fremstillingsvirksomheder. Den viser, at mere end 4 ud af 10 danske fremstillingsvirksomheder ingen ansatte har med IT-baggrund, og at 2 ud af 10 fremstillingsvirksomheder ingen ansatte har, som er ingeniører, eller som har anden teknisk baggrund.
Det er et kæmpe problem, da det netop er virksomheder med denne type medarbejdere, der er længst fremme med anvendelse af digitale teknologier. Desuden viser undersøgelsen, at selv blandt de digitale frontløbere mangler hver femte virksomhed i dag kompetencer i forhold til at komme videre med digitalisering.
Når vi samtidig ved, at Danmark generelt står over for at mangle ingeniører og faglært arbejdskraft, bør situationens alvor stå lysende klart.
Fremtiden kræver indsats nu
Med andre ord har vi en kæmpe udfordring, der inden for få år vil resultere i en kompetenceflaskehals, medmindre vi sætter ind med handling, der matcher udfordringerne. Vi mener, der er brug for:
- At virksomhederne tager flere lærlinge, og at der oprettes teknologiske fasttrack kursusforløb, som målrettet, intensivt og effektivt tilbyder efteruddannelse og opkvalificering af medarbejdere i fremstillingsvirksomhederne
- At sikre, at eleverne på erhvervsskolerne har adgang til den nyeste teknologi, som holder Danmark i front. Her skal eleverne blive fortrolige med anvendelse af nye teknologier, så de kan tage denne viden med sig ud på en kommende arbejdsplads
- Etablering af udviklings- og demonstrationscentre for Internet-Of-Things og Smart produktion, hvor virksomhederne kan få gennemført den afgørende dokumentation for, at tingene virker, der skal til, før virksomheder tør investere i ny teknologi
Udviklingen har aldrig stået stille, men med de nye digitale teknologier går det hurtigere end nogensinde før.
Samfundet skal gøre sit for at sikre de bedste betingelser for, at fremstillingsvirksomhederne har adgang til veluddannede medarbejdere og relevante teknologier. Men virksomhederne har også et ansvar for at bidrage ved at uddanne fremtidens arbejdsstyrke og medarbejderne ved at holde sig opdateret ved hjælp af kurser og efteruddannelse.
Både Dansk Metal og GTS-institutterne er klar til at byde ind, så vi kan få sat turbo på uddannelse og teknologi i de danske virksomheder.
Forbrugerråd: 100 forskere tager ikke fejl om hormonforstyrrende stoffer
E.ON-direktør: Vi risikerer at ende som en sort benzin-ø i et elektrisk Europa
