Dansker udnævnes til generaldirektør i EU

Pia Ahrenkilde Hansen bliver generaldirektør for kommunikation i EU-Kommissionen. 

EU-Kommissionen udnævner den nuværende vicegeneralsekretær Pia Ahrenkilde Hansen til generaldirektør for kommunikationsafdelingen. 

Det oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse

Pia Ahrenkilde Hansen bliver således den første kvinde til at bestride denne post. 

I kraft af sin nuværende stilling som en af tre vicegeneralsekretærer er Pia Ahrenkilde Hansen EU-Kommissionens driftsdirektør, og hun har tidligere blandt andet været talskvinde for EU-Kommissionen.

Udnævnelsen til generaldirektør for kommunikation sker med virkning fra 16. marts 2019. 

Forrige artikel V-politiker mister kørekort og trækker sig fra valget Næste artikel Tårnbys kommunaldirektør går på pension efter 26 år