Ny kommission: Disse ni navne skal ”nytænke” ungdomsuddannelserne

NYT: Danske Gymnasiers kommission, som skal ”tegne stregerne" til nyt ungdomsuddannelsessystem, er på plads. Se medlemmerne her.

Ni udvalgte personer skal hjælpe Danske Gymnasier med at sikre, at ”unge i Danmark har de rigtige kvalifikationer til at møde fremtidens udfordringer”.

Det sker i en ny kommission, som organisationen har taget initiativ til, og som mødtes første gang mandag i denne uge.

Med om bordet sidder blandt andet KL’s udviklingsdirektør, Arne Eggert; Politikens chefredaktør, Christian Jensen; Netcompanys administrerende direktør, André Rogaczewski; og forfatteren Thomas Harder.

(Se alle ni navne ovenfor til højre)

Ifølge Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø skal de blandt andet besvare spørgsmålet om, ”hvordan vi skruer ungdomsuddannelserne sammen, så de modsvarer kravene fra et samfund og et arbejdsmarked i forandring”.

”Vi har nedsat en kommission bestående af kloge hoveder, som skal hjælpe os med inspiration og sparring, så vi til efteråret kan bidrage til den politiske debat med nogle visionære pejlemærker på, hvordan vi får skruet ungdomsuddannelserne sammen, så de både er tilgængelige for unge i hele landet og kvalificerer vores unge til de jobs og uddannelser, der vil opstå i årene fremover,” udtaler Birgitte Vedersø i en pressemeddelelse.

Kommissionen afslutter efter planen sit arbejde i september 2019.

Læs mere om baggrunden for kommissionen her:

Forrige artikel Styrelsen for Patientsikkerhed får ny kommunikationschef Styrelsen for Patientsikkerhed får ny kommunikationschef Næste artikel Folketinget behandler paradigmeskifte: S vil ikke stemme for lav integrationsydelse Folketinget behandler paradigmeskifte: S vil ikke stemme for lav integrationsydelse