Danske Erhvervsskoler: Vi beder ikke om flere penge
DEBAT: ”Vi beder heller ikke om flere penge – vi vil bare gerne beholde nogle af dem, vi har,” lyder det fra direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Lars Kunov. Han fremlægger her fire forslag til regeringen, hvis den fastholder omprioriteringsbidraget.
Af Lars Kunov,
Direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Vi kunne da godt ønske os, at erhvervsskolerne friholdes for omprioriteringsbidraget på to pct. på finanslovsforslaget for 2017. Og det ville efter vores mening være uhyre fornuftigt i en tid, hvor der forventes øget kvalitet, og behovet for at tiltrække flere til de erhvervsrettede uddannelser aldrig har været større.
Desværre er der ikke meget udsigt til, at man overlader prioriteringerne på de selvejende institutioner til institutionerne selv. Vores uddannelser vil formentlig ligesom det meste af den offentlige sektor få besked om, at statstilskuddet umiddelbart beskæres med to pct., når finanslovsforslaget offentliggøres i slutningen af august.
Vi beder heller ikke om flere penge – vi vil bare gerne beholde nogle af dem, vi har. Så vi vil tage regeringen på ordet: Når den kalder det et omprioriteringsbidrag, så skal der prioriteres om – noget prioriteres frem for noget andet. Vi har nogle gode forslag til, hvilke opgaver det bør være inden for vores ansvarsområde. Det er vel at mærke særdeles vigtige opgaver, som vi ellers tvinges til at nedprioritere eller helt undlade:
1. Samarbejde med folkeskolen – arbejdet er godt i gang mange steder, men det kræver naturligvis ressourcer, hvis erhvervsskolelærerne skal bidrage til undervisningen i folkeskolens ældste klasser, eller folkeskoleeleverne skal tilbydes spændende forløb på erhvervsskolen. Dette er nok den væsentligste forudsætning for blot at komme i nærheden af det politiske mål om, at 30 pct. af de unge vælger en erhvervsuddannelse.
2. Særlige tilbud til de dygtige – ifølge EUD-reformen skal alle blive så dygtige, som de kan, og det betyder bl.a. talentspor og mulighed for at tage fag på højere niveauer. Det er vanskeligt at udbyde, når der ikke er mange elever. Samtidig er udbud af disse muligheder en forudsætning for at kunne tiltrække flere motiverede, dygtige elever fremover.
3. Faglig opkvalificering af lærerne – siden reformen har der været fokus på den pædagogiske opkvalificering, og det er også vigtigt. Men derefter skal vi også kunne sikre et kvalitetsløft fagligt, så lærerne på erhvervsskolerne kan matche virksomhedernes behov og kunne uddanne attraktive elever.
4. Verdens mest avancerede og attraktive erhvervsuddannelser – det kræver politisk opbakning til en digital masterplan, som involverer de mange aktører omkring erhvervsskolerne. Den digitale indsats skal indeholde forskning, vidensindsamling, erhvervsudvikling og pædagogisk udvikling, og det kræver ressourcer til digitaliseringsteknologi.
Ligesom alle andre, der finansieres af skattekroner, skal vi på erhvervsskolerne være gode til at udnytte de ressourcer, der er til rådighed – selv om vi allerede har gjort en ihærdig og målbar indsats i en del år. Men politikerne er også nødt til at sikre et livsgrundlag for de sektorer, der skal bidrage til fortsat vækst og udvikling i samfundet. Og her er der jo enighed om, at de erhvervsrettede uddannelser spiller en afgørende rolle. Så lad os nu få lidt økonomisk arbejdsro, mens vi fortsat arbejder på at udvikle og opretholde attraktive uddannelser, der kan appellere til endnu flere elever.
Elberth: Sådan kaprer man Venstres sommergruppemøde
Grøndahl: En demokratisk oase
