Dansk Skovforening vælger ny formand

Efter 14 år på posten har Niels Iuel Reventlov sagt farvel til posten og overladt den til den nyvalgte formand Peter Arnold Busck.

Dansk Skovforening har fået ny bestyrelsessammensætning efter en generalforsamling på Svenstrup Gods. Peter Arnold Busck er valgt som ny formand, oplyser foreningen på sin hjemmeside.

Her blev næstformand Niels Otto Lundstedt, Ditlev Berner og Michael Glud alle genvalgt til en ny to-årig periode, mens Silja Nyboe Andersen er nyvalgt til en toårig periode, og Bendt Wedell er nyvalgt for en etårig periode.

Peter Arnold Busck overtager formandsposten efter Niels Iuel Reventlow, som træder ud af bestyrelsen efter 17 år, heraf 14 år som formand.

Forrige artikel Her er Vestagers nye kabinetchef Næste artikel Fem stjerneforskere skifter til nystartet institut