Dansk Flygtningehjælp: Globalt paradigmeskift kræver globale løsninger
DEBAT: Beslutningstagerne skal erkende, at vi står over for et globalt paradigmeskift, der kræver fælles globale løsninger. Det skriver Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.
Af Andreas Kamm
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp
For fremtidens udviklingsstrategi er det afgørende, at beslutningstagerne har øjnene på det paradigmeskift, der i min opfattelse er sket på flygtninge- og migrantområdet. Vi er nødt til at adressere de grundlæggende årsager til, at folk forlader deres hjem, betaler menneskesmuglere og ender med at sætte livet på spil på Middelhavet. Min holdning er derfor, at vi er nødt til at adressere den mixed migration, vi står overfor; herunder de grundlæggende årsager til, at folk tager afsted.
Mixed Migration er et resultat af komplekse faktorer
Fattigdom, ustabilitet og skrøbelige stater er tæt forbundne og forstærker ofte hinanden – og er dermed nogle af de mest fundamentale årsager til konflikter og fordrivelse. Det hænger ofte sammen med nedbrudte regeringer, konflikter om ressourcer og klimadrevne katastrofer. Kriserne bliver desuden mere komplekse med tilstedeværelse af ikke-statslige aktører, hvilket udfordrer de internationale regler og den juridiske ramme for at håndtere kriser og fordrivelse.
De fleste fordrevne og migranter befinder sig stadig i deres hjemland eller i nabolandene, som ofte også er svage, fattige stater. Men bevæger sig i højere grad end før. Mennesker på flugt har mindre tilbøjelighed til at blive og vente på en varig løsning, hvis de ved, den aldrig kommer. Det betyder, at flere og flere strander som en form for migranter i en krisesituation – og for nogle skifter deres juridiske status også.
De er ikke nødvendigvis flygtninge ifølge definitionerne og konventionerne og falder derfor uden for de eksisterende beskyttelsesværktøjer, hvilket kan gøre dem mere udsatte for udnyttelse og overfald på ruten og i transit.
Men migranter og flygtninge sidder i de samme både og lastbiler og er udsat for de samme trusler, og derfor skal vi have fokus på løsninger for dem alle. Her ligger Mixed Migration-udfordringen.
Ingen skal dø på Middelhavet
Det er tragisk, at vi i dag står samme sted som sidste år, hvor hovedbekymringen var, hvordan vi skulle forhindre dødsfald på Middelhavet. Forskellen er, at antallet af dødsfald er steget med 65 procent i forhold til samme periode sidste år. Folk skal ikke dø på Middelhavet, men det er afgørende, at man ikke falder i det, jeg nogle gange kalder ’politiker-fælden’ og påstår, at løsningerne er simple, ligetil eller kan gennemføres på kort sigt.
Et eksempel er EU-Tyrkiet-aftalen. Det er en løsning på en specifik udfordring – men det ændrer ikke de grundlæggende årsager til, at mennesker flygter og migrerer. Der er ikke færre mennesker, der har behov for beskyttelse som følge af aftalen, men den handler om at undgå at få flygtninge til Europa, efter formlen; ude af øje, ude af sind.
Når politikerne mener, at en udfordring bliver for besværlig at håndtere rent politik, så bliver asylansøgere og flygtninge kastebolde i et politisk spil, hvor det handler om at beskytte grænser i stedet for at beskytte dem, der har brug for beskyttelsen; nemlig flygtningene.
Der kom lidt over en million mennesker til Europa sidste år, og i stedet for en fælles, solidarisk og værdig løsning har de enkelte lande fokuseret på kortsigtede tiltag, hvilket betød, at vi havde en decideret humanitær krise inden for Europas grænser. Det må siges at være skammeligt. Vi skal således sikre en ordentlig modtagelse, registrering og asylbehandling – også ved Europas ydre grænser.
Hele værktøjskassen skal i brug
Vi skal altså have gang i hele værktøjskassen. En ny og sammenhængende tilgang er nødvendig, hvor vi kigger på de grundlæggende årsager til, at folk føler sig tvunget til at forlade deres hjem. Det skal blandt andet ske ved i højere grad at samtænke det humanitære arbejde og udviklingsindsatserne i de lande, folk flygter fra. Der skal sættes masser af kræfter ind på at skabe fred og udvikling i konfliktområderne.
Herudover skal vi udvikle flere sikre, legale ruter for migration; anerkende den positive påvirkning og det potentiale, som mange migranter og flygtninge har; sikre, at hjemsendelse af afviste asylansøgere sker på en sikker, værdig måde med respekt for menneskerettighederne. Selvom afviste asylansøgere ikke har ret til at blive og skal hjemsendes, så har de rettigheder. Og hjemsendelser skal ikke ske for enhver pris.
Man kan dog ikke bare fratage fattige og kriseramte lande støtte, hvis de ikke vil tage imod deres afviste asylansøgere. Lukkede man for den europæiske udviklingsbistand til visse lande, så ville de synke dybere ned i konflikt og fattigdom, og migrationspresset ville stige.
Vi skal altså sikre, at vores indsats fokuserer på varige, langsigtede løsninger i stedet for kortsigtet symptombehandling – og det er min opfordring, at beslutningstagerne anerkender, at vi står over for et globalt paradigmeskift, der kræver globale og varige løsninger.
Lisbeth Knudsen: Postfaktuel plat og politisk populisme
Dansk Erhverv: Lang sagsbehandlingstid giver sure miner
