Dannebrogs historie

I de fleste europæiske lande er det nationale flag noget, der vajer foran statens fjerne institutioner. I Danmark er det røde flag med det hvide kors blevet en del af det private livs traditioner. Fra fødsel til død bruger vi flaget som symbol. Ved nationale sportsbegivenheder maler vi flaget i ansigtet og ruller os i den rød-hvide dug.

Men sådan har det ikke altid været. Dannebrog var oprindeligt et krigerisk symbol, som var forbeholdt krigsflåden og Kongehuset. Historien om Dannebrog er historien om udviklingen af Danmark fra enevælde til demokrati, men også historien om en dansk identitet.

Sagnet om det himmelfaldne Dannebrog
Det ældste kendte flag i Danmark blev benævnt Ravnefanen. Bundfarven var rød og Odins ravn var broderet med sort. Vikingetidens erobringstugter foregik under denne fane, som udelukkende fungerede som nationalmærke i krig. Ravnefanen i silke blev bl.a. ført af Knud den Store under slaget ved Ashington i England i 1016. Ved kristendommens indførelse blev Odins ravn udskiftet med korset.

At Dannebrog skulle være verdens ældste flag vides ikke med sikkerhed, men det er sandsynligvis det flag, der har været i anvendelse i længst tid. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen ved et korstog som Valdemar Sejr indledte mod Estland i 1219. Slaget stod ved Lyndanisse nær ved det nuværende Tallin. Krigslykken var vendt til esternes fordel, og nederlaget var nært forestående.

Pludselig skete miraklet: et rødt flag med et hvidt kors dalede ned fra himlen og landede i armene på den danske ærkebiskop, som længe havde anråbt om Guds hjælp. Flaget fra himlen blev ført i front, og krigslykken blev med dette guddommelige tegn vendt til danernes fordel.

Ingen samtidige kilder kan bekræfte denne myte. Dannebrog kendes først fra 1300-tallet, og den første skriftlige kilde om Dannebrog er fra 1520'erne. Myten om Dannebrog opstod i virkeligheden først i 18- og 1900-tallet og blev udbredt gennem skolebøger og fædrelandssange. Den hænger tæt sammen med folkeliggørelsen af forestillingen om den danske nation.

Oprindelsen af det røde flag med et hvide kors, skal måske snarere findes i Sydeuropa, hvor et lignenede flag har været brugt i forbindelse med korstogene. Dannebrog kan den dag i dag findes i forskellige udformninger i bannere og flag i norditalienske byers festivalflagning og er en reminiscens af tidligere bystaters bannerføring.

Flag og nationalstater
Nationalstaterne i Europa, som vi kender dem i dag, er ikke mere end ca. 150 år gamle. To ideologiske bølger har ført til udviklingen af det moderne demokrati: den fransk inspirerede oplysningsfilosofi og den tysk inspirerede romantik.

Oplysningsfilosofien satte i sidste del af 1700-tallet spørgsmålstegn ved magtens guddommelige legitimering. Fyrste, adel og gejstlighed var i den gamle verdensorden privilegerede ved Guds nåde, og oplysningsfilosofiens kongstanke var, at legitimeringen af magten skulle findes i menneskets og samfundets natur.

Resultatet af denne tankegang førte til Den Franske Revolution (1789-94) og et udbredt ønske om at bringe folket på banen. Men hvem var folket? Svaret blev fundet i romantikkens forestillinger om, at verden var delt op i folkeslag eller nationer. Det var dem, der talte samme sprog og som havde rødder i den samme jord.

Tilfældigvis var Danmark et af de få lande i Europa, hvor disse forhold gik op i en højere enhed. Resten af Europa kæmper den dag i dag en inderlig kamp for at forene nationerne indenfor samme statsterritorium. Her tænkes på alle de minoritetsgrupper, hvoraf flere af dem er langt større end Danmarks samlede befolkning, som kæmper mod at blive en del nationalstaten: irer, skottere, walisere, vallonere, katalanere, baskere, korsikanere, samere, bretonere, kroatere, serberer, slovenere, sarderer og bosniakkere. Den bornholmske løsrivelsesbevægelse blegner i sammenligning.

Og det er hér, flaget kommer ind i billedet. Den nationale drøm, forestillingen om et mere folkeligt fællesskab, blev i Danmark båret frem ved hjælp af Dannebrog som et fælles samlende symbol.

Kongens, flådens og hærens flag
I dag er det danske flag et symbol for både eliten (staten) og folket. Men rent faktisk fungerede Dannebrog helt frem til 1830'erne som et symbol for statsmagten og dens institutioner. I middelalderen var det kongens flag, og den første konge, der benyttede det, var Valdemar Atterdag. I Erik af Pommerns våben var Dannebrog gengivet.

Som skibsflag er den første kendte gengivelse fra 1427, men hvornår den danske flåde indførte Dannebrog, vides ikke med sikkerhed. En gengivelse kendes fra 1585, hvor flaget vajer på et orlogsskib. Dannebrog i sin rene form, den røde bundfarve og det hvide kors dukker først op i begyndelsen af 1800-tallet. Inden da var flaget forsynet med kongens monogram, det flag der i dag benævnes kongeflaget. Fra 1600-tallet opstod to udgaver af flaget: orlogsflåden benyttede splitflag og handelsflåden stutflag.

Forskellige statsinstitutioner udviklede efterhånden særlige kendemærker i flaget. Oprindeligt var Dannebrog kvadratisk og det var først ved en kongelig resolution i 1696 at flagets proportioner, 28:37, blev fastlagt.

Hærens brug af Dannebrog var ikke lige så entydig som flådens. De forskellige regimenter benyttede forskellige faner. I 1625 indførte Christian IV brugen af Dannebrog som et lille mærke i hærens faner. De mest fremstående hærenheder førte Dannebrog i sin rene form. Det var først i 1842, med Christian VIII's magtovertagelse, at der blev udarbejdet en ny hærlov, som foreskrev vore dages brug af Dannebrogsfaner og Dannebrogsstandarter i militær praksis.

Fædreland og nationalfølelse
Den folkelige flagning var begyndt at se dagens lys 1820'erne, trods at det var ulovligt.Den tiltagende brug af Dannebrog i folkelige sammenhænge, foranledigede Frederik VI til at indføre forbud mod den slags utidig flagning. Flaget var et symbol på den enevældige kongemagt, et symbol på fædrelandet, og ikke den senere folkelige nationale følelse. De nationale og demokratiske strømninger som begyndte at vise sig på den politiske scene i 1830'erne, førte til et forbud mod private borgeres brug af flaget i 1834. At forbudet ikke blev overholdt, vidner guldaldermaleren Christen Købkes motiv fra Sortedamssøen om. Billedet er fra 1838 og er det første vidnesbyrd om civil brug af Dannebrog.

Christen Købke: Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro. Oliemaleri, 1838. Statens Museum for Kunst.
Kontrasten mellem den blå himmel, landskabet og det røde flag kom til at spille en stor rolle for forestillingen om det nationale og typiske danske landskab.

Den første folkelige brug af Dannebrog hang sammen med den begyndende demokratibevægelse, som hentede sin inspiration i den borgerlige revolution, som fandt sted i Frankrig i 1830, hvor Tricoloren blev genindført som symbol på demokrati. Set fra en enevældig konges perspektiv var det en højst uheldig tendens. Flaget var kongens personlige varemærke: et symbol på Konge, Gud og Fædreland.

Dannebrogs folkelige gennembrud
I 1848 opstod problemet om hvorvidt Slesvig-Holsten skulle tilhøre det danske rige eller Det Tyske Forbund. Ønsket var en fri forfatning for Slesvig-Holsten, noget der fra dansk side ikke kunne imødekommes, og som i sidste ende førte til Treårskrigen.

Det var den første krig, hvor samtlige danske hærafdelinger kæmpede under Dannebrog. Krigen gav anledning til Danmarkshistoriens første egentlige folkelige og nationale begejstring, og flaget blev brugt til at give udtryk for følelserne. Formelt set var det stadig ikke tilladt at bruge flaget civilt; et forbud der dog ikke blev håndhævet. Ved Frederik VII's indtog i Flensborg i 1848 vajede flagene fra huse og borgere.

Treårskrigen skabte to nye nationale symboler: Dannebrog og den menige landsoldat. Peter Fabers krigsslagsang, "Den gang jeg drog afsted", kom til at betyde en milesten for den gryende nationalfølelse:

"For pigen og vort Land
vi kæmpe alle Mand,
og vé det usle Drog,
der elsker ej sit Sprog
og ej vil ofre Liv og Blod for gamle Dannebrog!"

At kalde Dannebrog for gammelt i en national sammenhæng, er en sandhed med modifikationer. At retfærdiggøre territoriale krav ved hjælp af ældgammel hævd er en romantisk tankegang, som den dag i dag giver anledning til konflikter mellem nationalstater, uanset hvor stor den historiske sandhedsværdi end er. Den historiske kendsgerning er, at de danske monarker indtil Treårskrigen benyttede soldater, som hovedsageligt bestod af fremmede lejetropper, der hverken beherskede det danske sprog eller for den sags skyld kæmpede under Dannebrog.

Fabers "Højt fra træets grønne top" fremhæver ligeledes Dannebrogs betydning. Sangen blev - og er den dag i dag - en af de mest folkekære julesange, og det var den, der forbandt julen og de nye nationale strømninger. Sangen vidner om borgerskabets nye brug af flaget ved højtiderne. Skikken, nogle vil sige uskikken, at hænge Dannebrog på juletræet, kan afledes heraf.

Den folkelige flagning og det nye folkestyre
I 1854, efter Treårskrigens afslutning, blev det lovliggjort at flage med Dannebrog, med det forbehold, at splitflaget ikke blev brugt. Den fri forfatning med almindelig valgret blev vedtaget i juni 1849, og dermed var grundlaget for en folkelig medleven i nationen lagt.

Efter nederlaget i 1864 var det danske rige blevet indskrænket, og landet var nu begrænset til at være beboet udelukkende af dansksindede. Sidste halvdel af 1800-tallet var en tid med stærke politiske spændinger, hvor det nye folkestyre skulle finde sine ben at stå på. Dannebrog kom til at spille en rolle i kampen mellem Venstre og Højre, og blev skiftevis brugt som negativt og positivt symbol. Striden skyldtes først og fremmest en grundlovsændring i 1866, som indskrænkede den almindelige valgret, og flaget blev af Venstrefolk hejst på halv stang den 5. juni for at markere deres utilfredshed.

Dannebrog blev først og fremmest et nationalt symbol takket være de folkelige bevægelser. Husmandsforeninger, ungdomsforeninger, sangforeninger, afholdsforeninger og ikke mindst det grundtvigianske foreningsliv benyttede Dannebrog for at symbolisere danskheden, de fælles åndelige værdier og ikke mindst den folkelige selvbestemmelsesret. Portaler og talestole, blev på højskoler og forsamlingshuse draperede med Dannebrog.

Inden for billedkunsten optrådte Dannebrog i senromantiske motiver af det danske landskab. Det rød-hvide Dannebrog vajede mod den evigt blå himmel og kornmarkerne stod i lige så evigt varmt gyldne farver. Med opfindelsen af olietrykket var det blevet muligt at reproducere disse billeder. I skoler, forsamlingshuse og private hjem kom de til at tegne forestillingen om "det danske". Helt frem til 1960erne kunne billederne endnu beses rundt omkring i det danske land.

Der var dog én gruppe i samfundet som ikke var med på den nye nationale bølge: arbejderbevægelsen. Arbejderbevægelsen var internationalt orienterede og mente, at Dannebrog var et symbol på et nationalt og borgerligt samfundssyn, som ikke var foreneligt med international solidaritet. Som der stod i Socialisten i 1871: "...Det er nationalitets sværmeriet, der bringer menneskene til at lemlæste og myrde hinanden..." Denne holdning skulle senere ændre sig.

Dannebrog i det 20. århundrede
Overgangen fra enevælde til demokrati, Treårskrigen, nederlaget i 1864, politisk spændinger og de folkelige bevægelsers udbredelse, var begivenheder hvortil Dannebrog blev knyttet og ikke mindst benyttet. Forestillingen om et folkeligt og nationalt fællesskab havde fået et symbol som kunne samle nationen. Splitflaget vajede over de statslige og royale institutioner, mens stutflaget vandt mere og mere indpas i borgernes hverdag.

 

• Genforeningen i 1920: 1. Verdenskrig var endt med et nederlag til Tyskland, og ved Versaillekonferencen blev det bestemt, at der ud fra princippet om folkenes selvbestemmelsesret skulle afholdes en folkeafstemning om, hvorvidt det nordlige Sønderjylland skulle tilhøre den tyske eller danske nation. Dannebrog kom her til at spille en central rolle i propagandaen for et dansk tilhørsforhold.

  På afstemningsplakaterne udfyldte Dannebrog en central rolle. Da nordslesvigerne gennem genforeningen i 1920 kom til at tilhøre Danmark, blev der straks hejst flagstænger over alt ved gårde og huse og Dannebrog blev en integreret del af landskabet. Gamle flag fra før nederlaget i 1864 blev støvet af og atter taget i brug og genforeningsfesten ved Dybbøl Skanser den 11. juli var omgærdet af Dannebrog.

  Flagets rolle som symbolet på den danske nation var nu blevet en urokkelig del af forestillingen om det danske fællesskab. 1919 var også 700-årsdagen for Dannebrogs tilsynekomst på himlen ved slaget i Estland; en begivenhed der gav anledning til opmærksomhed i alle nationalt sindede kredse.

  
  Symboler taler snarere til følelserne end intellektet. Ved folkeafstemningen i 1920 blev denne plakat brugt. De gyldne kornfede marker, de grønne træer og det blå hav kombineret med den dobbelte gengivelse af Dannebrog er selve symbolet på Danmark.

  
  Som tidligere nævnt afviste arbejderbevægelsen at bruge Dannebrog. Fra ca. 1930 var Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen blevet integrerede medspillere i det politiske liv. Det blev nødvendigt at revurdere forholdet til Dannebrog. Med udbredelsen af kolonihavekulturen omkring storbyerne, havde den danske arbejderfamilie nu fået en mulighed for et fristed. Til en kolonihave hørte en flagstang og fra 30erne vajede flaget over haverne om søndagen og ved private lejligheder som fødselsdage, barnedåb og bryllupper. Ved gymnastikstævner, sportsbegivenheder og spejdermøder kom Dannebrog til at spille en større rolle i 1930erne.

   

• Betydningen af Dannebrog under besættelsen: Dannebrogs rolle under den tyske besættelse (1940-45) kom til at blive tvetydig. Ved Christian X's fødselsdag den 26. september blev der flaget som aldrig før. Den tyske besættelse havde ført til udbredelsen af et lille Dannebrogsemblem, der kunne fæstes på jakkereverset som et symbol på uvilje mod besættelsesmagten.

  Dannebrog fortsatte, nu med forøget kraft, at symbolisere dansk identitet. Mange politiske grupperinger brugte flaget. Dels som symbol på demokratiet og dels som symbol på dansk identitet. Den nationalsocialistiske bevægelse brugte flaget i hvervekampagner til Frikorps "Danmark", hvor det ofte blev stillet i kontrast til Sovjetunionens røde flag med hammer og segl. Nationalsocialisterne brugte både Hagekorset og Dannebrog side om side.

  De danske nazister benyttede Dannebrog i deres agitation og hvervekampagner. Plakat fra 1942.

  
  Mod slutningen af besættelsen blev Dannebrog dog et altovervejende symbol på modstand mod besættelsesmagten, og ved befrielsen, og i de efterfølgende måneder derefter blev Dannebrog et symbol på det nationale sammenhold, som havde klaret modstanden mod besættelsen.

   

• Dannebrog i nyere tid: Historisk set har Dannebrog i særlig grad været benyttet, når nationen har været under pres udefra. Ikke bare militært, men også kulturelt. I forbindelse med folkeafstemningen om medlemskab af EF i 1972 blev Dannebrog atter kørt i stilling. Paradoksalt nok af både tilhængere og modstandere.

  Den nationale identitet er ikke entydig og har aldrig været det. Parolerne i 1972 kunne deles op i to kategorier: Danmark for Danmark og Danmark i Europa. Alle efterfølgende folkeafstemninger vedrørende forholdet til det europæiske fællesskab har været præget af dette forhold. Den øgede internationalisering har de sidste 25 år sat forestillingen om dansk identitet i et nyt lys og dermed også vort forhold til Dannebrog.

  Udover at fungere som symbol i den politiske retorik udfolder brugen af Dannebrog sig til flere andre områder af samfundslivet. I sportsverdenen oplevede Dannebrog en renæssance fra midten af 1980erne. Fodboldlandsholdets resultater førte til en popularitet, der blev udtrykt ved hjælp af Dannebrog: sportstilhængerne malede flaget i ansigtet, de svøbte sig flaget og den nyopfundne Dannebrogsfarvede klaphat blev modtaget og brugt med stor jubel.

  Dansk identitet? Klaphatten har siden 1980erne indtaget sportarenaerne ved nationale opgør.

  
  Begejstringen for Dannebrog i sportslige sammenhænge smittede af i den kommercielle verden: charcutterivarer og underbukser blev forsynet med de rødhvide farver. Mærket skulle, om ikke borge for kvalitet, så i det mindste signalere herkomst. Som en særlig hyldest til flagets brug i det private liv bliver papirservietter, plastikkrus, stearinlys og mange andre artikler forsynet med flaget.

  Det var socialisten Louis Pio, der formgav den røde postkasse, der er i brug den dag idag. Kombinationen af postkasse og Dannebrog stammer fra et postkort fra begyndelsen af 1990erne.

  
  Udlændinge betragter med undren vores brug af Dannebrog i alle disse sammenhænge, og ofte bliver det tolket som et udtryk for en fundamental nationalisme. Nogle bruger da også flaget i denne betydning, men brugen udtrykker for de fleste snarere en mild udgave af en slags "hverdagsnationalisme" der blot har til formål at forankre en identitetsfølelse i en foranderlig verden. Brugen af Dannebrog er forbundet med feststemning og jubel: noget skal fejres og flaget bliver snarere et symbol på lystighed i hverdag og fest. Den enevældige monarks symbol er blevet til hele nationens. Og i det nationale fællesskabs navn morer vi os kongeligt.

  Kilder til Altinget.dks artikel:
  Inge Adriansen: Dannebrog - statens symbol eller folkets? I Kulturens nationalisering, red. Bjarne Stoklund, København 1999.
  Claes Benthien: Der var et yndigt land - Dansk identitet og romantikkens billedkunst, upubliceret, Københavns Universitet, 2001.
  Iørn Piø: Julens Hvem Hvad Hvor, København 1977.
  Henrik S. Nissen: Danskeren 1972. Billeder og budskaber. I Ole Feldbæk, red.: Dansk identitetshistorie, bind 4, København 1992.