Danmark udpeger ny ambassadør i Rusland

Jesper Vahr, der er ambassadør i Teheran, skifter 1. august til ambassaden i Moskva.

1. august får den danske ambassade i Moskva ny mand i spidsen for repræsentationen, når Jesper Vahr tiltræder som ambassadør i Rusland.

Det oplyser Udenrigsministeriet.

Jesper Vahr er for øjeblikket ambassadør i Iran, hvor han har været siden 2020. Inden da har han blandt andet haft ambassadørposter i Malaysia, Israel og Tyrkiet. Han har desuden været kabinetschef for Natos generalsekretær fra 2009 til 2013.

{{toplink}}

Jesper Vahr tager over i Moskva for Jakob Henningsen, der bliver ambassadør i Warszawa.

Posten som ambassadør i Teheran overtages af Søren Jacobsen, som lige nu kontorchef for sikkerheds- og ejendomskontoret i Udenrigsministeriet.

Forflyttelserne er en del af en større rokade i udenrigstjenesten. Få det fulde overblik over ambassadørrokaden her.

{{toplink}}

Forrige artikel Kabinetchef i EU-Kommissionen bliver leder af von der Leyens genvalgskampagne Kabinetchef i EU-Kommissionen bliver leder af von der Leyens genvalgskampagne Næste artikel Dansk forfatter vinder europæisk litteraturpris Dansk forfatter vinder europæisk litteraturpris