Dagens overblik: Skuffede DF'ere overvejer fremtiden i Morten Messerschmidts parti, og blå partier kan blokere del af ny reformaftale
Blå partier kan spænde ben for en netop indgået reformaftale, Danmark vil styrke samarbejdet med Ukraine, og Dansk Folkeparti har valgt en ny formand. Dit politiske overblik er klar.
Godmorgen og et hjerteligt velkommen til en ny uge i dansk politik, der bestemt ikke har holdt weekend.
For søndag fik Dansk Folkeparti en ny formand i Herning oven på to ugers intens valgkamp. Og det bruger vi en stor del af dagens overblik på at kigge nærmere på.
Vinderen blev – som politiske iagttagere havde ventet – den mangeårige kronprins, Morten Messerschmidt (DF), der i første runde sikrede sig lidt over 60 procent af stemmerne fra de delegerede i Herning Kongrescenter.
Han skal nu forsøge at samle partiet oven på flere års splid, der frem mod gårsdagens afstemning truede med at flække partiet. Blandt de politiske områder, hvor man vil se en skarpere DF-profil under den nye ledelse, er en skærpet EU-modstand, en opsigelse af internationale konventioner og et opgør med identitetspolitikken. Det skriver Altingets politiske kommentator i sin analyse, som du finder her.
I sin formandstale fredede Morten Messerschmidt de modstandere, der har kritiseret ham for illoyalitet, dårlig ledelse og for at stille sig til rådighed med en retssag hængende over hovedet.
”Der kommer nu en tid, hvor vi skal hele vores parti. Hvor vi skal samle vores parti, og hvor der vil være plads til alle. Der vil ikke komme nogen repressalier for, hvad der er sket i den tid, der er gået. Nu skal vi sammen fremad,” lød det.
Utilfredse DF’ere venter med at gå
Det var langtfra en jordskredssejr i Herning.
Og om folketingsgruppen bliver mindre oven på valget af Morten Messerschmidt er i skrivende stund uafklaret. Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) skal ”gøre op” med sig selv, om hun ”har energi til det her”, sagde hun til TV 2:
”Eller er jeg nået dertil, hvor jeg lukker og slukker?”
Integrationsordfører Marie Krarup (DF) har luftet fantasien om at slutte sig til et Inger Støjberg-parti.
”Jeg skal nok sørge for at prøve at få det her til at fungere, men det er jo meget hult at opfordre til sammenhold og opbakning, når man har brugt den sidste tid siden valget i 2019 på at ødelægge, nedbryde, lave konspirationer og forsøge at vælte formanden,” sagde hun til Politiken.
Tabere er stadig med i DF
Og taberne ved søndagens valg?
Merete Dea Larsen (DF), der fik færrest stemmer blandt de tre kandidater, ”vil prøve at have tillid til”, at Messerschmidt kan samle partiet.
”Jeg håber, han vil inkludere og levere på det, han har sagt,” sagde hun til DR.
Også Martin Henriksen (DF), der fik næstflest stemmer, tøver med at forlade partiet.
”Nu er afgørelsen faldet, og så skal vi lige se, hvad der sker. Jeg har jo tidligere sagt, at der har været nogle forsøg på at presse mig ud undervejs, og det går jeg ud fra vil fortsætte. Men nu er der kommet en afgørelse, og så tygger vi på det og ser, hvad der sker,” sagde Martin Henriksen til flere medier.
Veer fra en genfødsel eller dødskramper?
Lige nu befinder partiet sig i en zone, ”hvor man ikke ved, om der er tale om veer fra en genfødsel eller dødskrampernes urolige spjæt”, som Altingets politiske redaktør skriver fra kongrescenteret i Herning.
Med valget af Morten Messerschmidt siger Dansk Folkeparti samtidig endegyldigt farvel til snart 27 år med én af stifterne på formandsposten.
”Forbindelsen mellem partimedlemmerne og deres formand er ikke længere mytisk, mystisk og monarkisk, men matematisk, målbart og demokratisk. Før var den genstand for teorier om Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahls person, aura og fornemmelser for folkestemning. Nu er den evidensbaseret, opgjort og registreret,” skriver han i sin reportage, som du kan læse her.
Vælgerne er flygtet fra DF
Og hvilke vælgere er det egentlig, Morten Messerschmidt skal overbevise?
Nogle markant andre end for bare tre år siden, for DF's vælgerkorps er "ændret fundamentalt," siger professor og valgforsker Kasper Møller Hansen til Altinget, der har lavet en sammenligning af partiets vælgere i 4. kvartal af 2018 (kort før det helt store knæk i opbakningen til partiet) og 4. kvartal af 2021.
Partiet har mistet vælgere over en bred kam, men det er især pensionisterne, som DF har mistet grebet om. Det kan du læse meget mere om her.
Og så forlader vi Dansk Folkeparti for nu.
Bramsen: Vi skal bruge flere penge på Forsvaret
Hvis Danmark skal forblive trygt og sikkert, skal vi opretholde vores forhold til Nato. Det vil koste flere penge, og det er forsvarsminister Trine Bramsen (S) indstillet på. Det slår hun fast i et interview i sidste episode af Altingets podcastseri om Danmarks sikkerhedspolitiske fremtid.
Her ser forsvarsministeren på truslerne imod Danmark, og hvem Danmark skal alliere sig med for at forblive sikkert.
Dagpengeforlig kan stå i vejen for ny reformaftale
Regeringen risikerer ikke at kunne gennemføre en del af den netop fremlagte reformaftale ”Danmark kan mere I”. Det skriver Børsen.
Venstre, Konservative og Liberal Alliance vil nemlig stille sig i vejen for at sænke dimittendsatsen, som dagpengene til nyuddannede kaldes, fra cirka 12.000 til 9.500 kroner. Det skal sammen med et sprogkrav til samme gruppe være ed til at øge arbejdsudbuddet med lige under 8.000 personer i 2025.
Men en ændring kræver, at partierne bag skal være med på at ændre på dagpengereformen fra 2015.
Danmark vil styrke samarbejde med Ukraine
Vi hopper videre til Ukraine, der er centrum for voksende spændinger mellem Vesten og Rusland, der har opmarcheret op mod 100.000 soldater i det ukrainske grænseland.
For Danmark er ”klar til at trykke på speederen” og styrke samarbejdet med det østeuropæiske land. Det fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Altinget Udvikling.
“Ruslands helt uhørte trussel mod Ukraine skal imødegås med, at vi styrker vores engagement og solidaritet med Ukraine,” siger han.
Danmark har givet bistand til Ukraine i snart 20 år, og de seneste fire år har det østeuropæiske land modtaget 595 millioner kroner i dansk bistand gennem det såkaldte naboskabsprogram. I sidste uge kunne Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet derudover præsentere en donation på 164 millioner kroner over fire år til et nyt støtteprogram i landet.
Dansk fregat skulle afskrække Rusland, men søndag dukkede den op i Korsør
For en uge siden satte den danske fregat Peter Willemoes kursen mod Østersøen. Her skulle den sejle rundt som et bidrag til Nato i området oven på de seneste måneders voksende spændinger mellem Rusland og Vestten.
Men søndag kunne den igen ses ved Flådestationen Korsør, skriver TV2 Øst.
Hvorfor den vendte tilbage, vides ifølge tv-stationen ikke. Men sidst på eftermiddagen var fregatten sejlet igen.
Det sker i dag
Klokken 08.00
EU-landenes udenrigsministre mødes i Bruxelles, hvor USA's udenrigsminister, Anthony Blinken, deltager virtuelt.
Klokken 17.20
Sveriges og Finlands udenrigsministre er på besøg hos Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Ingen af de to lande er medlem af forsvarsalliancen.
Streamingafgift, digital nulmoms og en styrkelse af lokalmedier: Her er partiernes mærkesager under medieforhandlingerne
Danmark skruer op for indsatsen i Ukraine: “Der er momentum til at bryde med Rusland”
