Dagens overblik: Regeringen skifter kurs og støtter forslag om flere kvinder i bestyrelser, og V siger farvel til endnu en stemmesluger

Godmorgen og et varmt velkommen til ugens første overblik, der samler op på de vigtigste historier i dansk og europæisk politik.

Vi skal omkring både Venstre, der skal sige farvel til endnu en af partiets stemmeslugere ved et kommende folketingsvalg, og et kursskifte i regeringens ligestillingspolitik. 

Men vi begynder med en status på, hvem vælgerne ville stemme på, hvis der var valg nu.

{{toplink}}

S har mistet al opbakning, der blev opbygget under coronakrisen

Med maksimalt lidt over et år til, at statsminister Mette Frederiksen (S) trykker på valgknappen, har hendes nemlig parti mistet hele det forspring, det har fået under coronakrisen. Med andre ord er tilslutningen til Socialdemokratiet tilbage på samme niveau som ved folketingsvalget i sommeren 2019.

Det viser en ny måling, som Epinion har foretaget for Altinget og DR.

Den viser også, at stillingen mellem rød og blå blok nærmest er lige.

Ifølge målingen står Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale til at få 88 mandater. Og Konservative, Venstre, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ville få 87.

Men ifølge Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, skal man tage den styrkefordeling med et gran salt. For valg bliver oftest afgjort af de politiske sager, som optager vælgernes mest. Og her er de blå partier bagud, mener han. Det skyldes, at vælgerne ifølge målinger har større tiltro til de røde partiers håndtering af den grønne dagsorden og sundhedspolitik.

Du kan dykke ned i tallene, der også viser, at Venstre stadig kæmper med vælgertilslutningen, her.

Endnu en stemmesluger forlader Venstres gruppeværelse på Christiansborg

Listen over stemmeslugere fra det seneste folketingsvalg, der forlader – eller planlægger at forlade – Venstre, vokser.

I weekenden meddelte Ellen Trane Nørby (V) nemlig, at hun ikke genopstiller til Folketinget ved næste valg. Hun fik en syvende plads over flest personlige stemmer i Venstre ved valget i 2019.

Dermed ser listen over store profilers farvel til partiet sådan her ud:

Lars Løkke Rasmussen med 40.745 personlige stemmer.

Inger Støjberg med 28.420 personlige stemmer.

Tommy Ahlers med 26.420 personlige stemmer.

Karsten Lauritzen med 18.335 personlige stemmer.

Ellen Trane Nørby med 13.477 personlige stemmer.

Selv om der er forskellige forklaringer for alle på listen, tegner det "samlet set" et billede af, at der "er trængsel ved udgangen i Venstre". Det siger DR's politiske analytiker, Jens Ringberg.

"Jakob Ellemann-Jensen må jo sidde og tænke: Først Tommy Ahlers, så Karsten Lauritzen og nu Ellen Trane Nørby. Hvem bliver den næste? Og vi kommer tættere og tættere på et folketingsvalg," siger analytikeren til DR.

Regeringen dropper ti års modstand mod EU-forslag om ligestilling

Og så til noget helt andet: I ti år har et EU-forslag om ligestilling af køn i bestyrelserne for de største virksomheder ligget på is grundet manglende opbakning fra en række europæiske regeringer, herunder den danske.

Men nu ændrer regeringen kurs. Det siger nyudnævnte ligestillingsminister, Trine Bramsen (S), til Jyllands-Posten.

"Argumentet imod har været, at vi mente, at vi selv fint kunne skubbe udviklingen frem. Så det var ikke nødvendigt med EU-lovgivning. Status er bare, at der stort set ikke er sket noget. Vi mener ikke, at det går hurtigt nok. Derfor ønsker vi også at være med i EU-politikken på det her område," siger hun til avisen.

Forslaget skal sikre mindst 40 procent af det underrepræsenterede køn i bestyrelserne for private og offentlige selskaber, med blandt andet flere end 250 medarbejdere.

Det blev fremsat af EU-Kommissionen i 2012, men strandede i Rådet, efter at Europa-Parlamentet støttede forslaget året efter. Nu skal det igen behandles på et rådsmøde 14. marts.

Og noget tyder på, at det kan blive til virkelighed, efter at også regeringerne i Tyskland og Holland har ændret holdning.

Hvis det bliver til virkelighed, ventes 46 danske selskaber ifølge Jyllands-Posten at blive omfattet. Tallet for hele EU skønnes at være omkring 2.300.

Du finder hele historien her.

Tre hurtige

• Det var på trods af en "klokkeklar advarsel" fra medarbejderne, at Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), i begyndelsen af januar fyrede sin administrerende direktør.

  Forinden havde medarbejderne gjort opmærksom på dårligt arbejdsmiljø og afleveret en bøn om arbejdsro. Det skriver Politiken, som er kommet i besiddelse af hidtil ukendte notater.

  Og det er "ikke lykkedes os at oprette tilliden og det gode arbejdsmiljø," skriver medarbejderne i en ny redegørelse af forløbet fra 11. februar, som avisen har fået indsigt i.

  Historien er den seneste i en række artikler, der har beskrevet det dårlige forhold mellem den politiske valgte chef og medarbejderne i kommunens beskæftigelses- og integrationsforvaltning. Du kan læse den seneste historie her.

• EU lover i en fælles erklæring med Den Afrikanske Union (AU) at styrke produktionen af covid-19-vacciner i afrikanske lande. Det blev resultatet oven på to dages topmøde for EU og AU, der sluttede fredag, skriver Altinget.

  Europa forpligter sig blandt andet til at investere omkring 1.000 milliarder kroner i Afrika over de næste syv år. Pengene skal gå til udvikling af grøn energi, teknologi og sundhedsberedskab.

  Ifølge WHO har kun én ud af fem på det afrikanke kontinent fået et stik mod covid-19. Det står i stærk kontrast til det europæiske kontinent, hvor over halvdelen af befolkningen er fuldt vaccineret. Du finder hele historien her.

• Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil ikke ud med, hvordan regeringen er nået frem til et tal i et centralt argument for at fordele gymnasieelever efter indkomst. Det skriver Berlingske.
  
  Da et politiske flertal et juni sidste år blev enige om den nye fordling, lød det, at 84 procent af de unge stadig vil få opfyldt deres førsteprioritet. I dag er andelen 90 procent.
  
  Men hvordan det tal – 84 procent – er blevet udregnet, vil ministeren altså ikke oplyse. Dermed er det uklart, skriver avisen, hvilke konsekvenser aftalen får for de unge. Og det møder kritik fra flere blå partier og gymnasierektorer. Du får hele historien her.

Det sker i dag:

• Statsrevisorerne holder møde, hvor de blandt andet skal gennemgå og vurdere Forsvarsministeriets styring af "facility management" på tværs af blandt andet kaserner, flyvestationer, øvelsesterræner.

• Derudover afleverer Statsrevisorerne en endelig betænkning over statsregnskabet for 2020. Denne skriftlige redegørelse indeholder en indstilling til Folketinget, om statsregnskabet kan godkendes. Herudover vil de gøre Folketinget opmærksomme på en række kritiske og principielle sager.

• Dansk Industri holder en konference om en grøn skattereform i Industriens Hus.

• EU's udenrigsministre samles for blandt andet at drøfte Ukraine og Mali.

• Statsminister Mette Frederiksen mødes med den spanske premierminister, Pedro Sánchez.

maja@altinget.dk