Dagens overblik: En "historisk sikkerhedsaftale i liga med Kanslergadeforliget" løfter Forsvaret med milliarder og sender EU-forbehold til afstemning

For tredje gang skal et dansk EU-forbehold til afstemning. Og så skal vi bruge så mange milliarder på Forsvaret, at vi er nødt til at lempe budgetlovens grænser for den offentlige gældsæltning. Dit politiske overblik handler i dag om en ny, stor forsvars- og sikkerhedspolitisk aftale.

Godmorgen!

Det er mandag, og du er vågnet op til en ny virkelighed. Igen.

I hvert fald hvis man skal tro landets mange kloge hoveder, der udtaler sig om søndagens sikkerheds- og forsvarspolitiske aftale, som er indgået mellem regeringen, Venstre, Konservative, SF og Radikale Venstre oven på Ruslands invasion af Ukraine.

For med en afstemning om afskaffelsen af ét af Danmarks fire EU-forbehold, forsvarsforbeholdet, og et milliardløft af budgettet både her og nu samt i fremtiden, er der sket et markant skifte i dansk politik på blot et par uger.

"Ruslands invasion af Ukraine for bare 12 dage siden har vendt op og ned på dansk EU- og forsvarspolitik," siger Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog.

Hos TV 2 kalder politisk redaktør Hans Redder aftalen for både "historisk" og "banebrydende". Og i Politiken trækker avisens politiske redaktør en linje til den socialdemokratiske statsminister Thorvald Staunings tid for snart 100 år siden.

"6. marts 2022 markerede dagen, da statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede en historisk sikkerhedsaftale i liga med Kanslergadeforliget fra 1930 (1933, red.). Denne gang var det ikke en økonomisk verdenskrise, men en global sikkerhedskrise, som det brede flertal i Folketinget reagerede på," skriver han.

{{toplink}}

Finansiering af aftalen levner ikke meget plads til at rokke med ørerne

Det er senest i 2033, at Danmark ifølge søndagens aftale varigt skal bruge to procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret om året, sådan som en Nato-aftale fra 2014 tilsiger. Det vil medføre noget af en regning på rundt regnet 18 milliarder kroner årligt. De penge har partierne valgt at finde ved at lempe budgetlovens grænser for den offentlige gældsæltning.

Både Det Økonomiske Råd og flere andre økonomer har tidligere påpeget, at de pågældende finanspolitiske lempelser er både forsvarlige og hensigtsmæssige, kan man læse her i Altinget

Alligevel vil det have stor betydning for partiernes handlerum de kommende år, vurderer flere politiske analytikere.

Her vil "alle andre politikområder blive set gennem en sikkerhedspolitisk prisme, og det vil ikke kunne undgå at forvride de hidtidige prioriteter og konfliktlinjer på Christiansborg", skriver Lars Trier Mogensen i Information.

Den vurdering deler Niels Th. Dahl fra Jyllands-Posten.

"Aftalen betyder, at næsten hver eneste krone i de næste ti år allerede er brugt, enten på at betale for den aldrende befolkning – det demografiske træk – eller til forsvaret. Der er som udgangspunkt ikke plads til at rokke med ørerne eller bruge flere penge på velfærd – eller på grøn omstilling – eller på at lette skatten. Det bliver meget, meget stramt i de kommende år," siger han til avisen.

Aftale splitter blå blok

Det nationale kompromis, som den forsvars- og sikkerhedspolitiske aftale kaldes, er en såkaldt principaftale. Det betyder, at andre af Folketingets partier har mulighed for at tiltræde. 

Det har både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti afvist. De er nemlig – i modsætning til både Venstre og Konservative – imod at skrotte forsvarsforbeholdet.

"Det er ikke en vej at gå for os," skriver DF-formand Morten Messerschmidt (DF).

Pernille Vermund (NB), formand for Nye Borgerlige, er dog ligesom Dansk Folkeparti klar til at øge forsvarsbudgettet.

"Helhjertet, fuldtonet, uden forbehold"

Med beslutningen om at sende forsvarsforbeholdet til afstemning ændrer Mette Frederiksen sin egen linje. 

I sit første store udenrigspolitiske interview som statsminister i oktober sidste år afviste Mette Frederiksen over for Altinget, at hun var ved at lægge op til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

”Jeg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdene som en begrænsning. Hvis man gør Danmarks placering i Europa til et spørgsmål om forbeholdene, så tager man simpelthen fejl."

"Det er noget, der en gang imellem opstår i Danmark, men det er ikke en diskussion på europæisk plan," sagde hun dengang.

Men nu vil hun "være med helhjertet, fuldtonet, uden forbehold", lød det.

Noget tyder på, at der i befolkningen også er sket en forandring.

For i oktober var kun hver tredje ifølge en Epinion-måling klar til at sige farvel til forsvarsforbeholdet.

Men ifølge Gallup-måling, som Berlingske netop har fået lavet, går 42 procent af danskerne ind for at ophæve forsvarsforbeholdet, mens knap en fjerdedel – 22 procent – siger nej. Hele 35 procent ved ikke, hvad de mener – endnu.

Og i en Megafon-måling for TV 2 og Politiken svarede halvdelen i sidste uge, at vi bør opgive forsvarsforbeholdet og tilslutte os en fælles EU-hær.

Afstemning på et andet bagtæppe end i 2001 og 2015

Om det er nok til at få et andet resultat end ved de to foregående afstemninger om afskaffelsen af et EU-forbehold, vil de færreste spå om.

Men det "sker på et helt andet bagtæppe, end det der har været under de tidligere folkeafstemninger", siger professor i statskundskab ved Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen, der forsker i de danske EU-forbehold, til Berlingske.

"Der er en geopolitisk situation og en politisk alvor, som der ikke har været siden afstemningen om Maastricht-traktaten."

Det sker i dag

  • Det bliver en stille uge i Folketingssalen. Men mandag morgen er der møde i Udenrigspolitisk Nævn.
  • FN's Sikkerhedsråd holder hastemøde. På dagsordenen er den humanitære krise i Ukraine.

Forrige artikel Lempelse af budgetloven skal sikre ekstra milliarder til ny forsvarsaftale Lempelse af budgetloven skal sikre ekstra milliarder til ny forsvarsaftale Næste artikel Overblik: Så meget bruger Nato-landene på militæret Overblik: Så meget bruger Nato-landene på militæret