Corona: Her er listen over politikere i karantæne

CORONA: Coronasmitten har ramt Christiansborg. Flere politikere, heriblandt ministre, er smittede, mens andre er gået i karantæne. Få her overblikket over de smittede og karantæneramte politikere.

Coronasmitten er nået igennem Christiansborgs mure og spreder sig blandt de danske poiltikere. Det gælder også ministertoppen.

Det betød senest, at onsdagens spørgetime med statsministeren blev aflyst som følge af, at statsministeren havde været i kontakt med justitsminister Nick Hækkerup, der efterfølgende er blevet testet positiv for corona.

Mette Frederiksen er derfor nu også gået i selvisolation og skal testes. De to ministre slutter sig dermed til listen over politikere, der er smittede og i karantæne.  

Her er en foreløbig oversigt over smittede politikere:

  • Justitsminister Nick Hækkerup (S)
  • Forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt (V)
  • Konservatives formand Søren Pape Poulsen (K)
  • Retsordfører Jeppe Bruus (S)
  • Egil Hulgaard (K)
  • Niels Flemming Hansen (K)

Her er en foreløbig oversigt over politikere, der er gået i coronakarantæne:

  • Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
  • Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen (S)
  • Kulturminister Joy Mogensen (S)
  • Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S)
  • Forsvarsminister Trine Bramsen samt
  • Kasper Sand Kjær (S)
  • Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Som følge af coronaudbruddet på Christiansborg, har Folketinget desuden indført flere restriktioner.

 

Forrige artikel Mette Frederiksen går i isolation: Skal testes for corona Mette Frederiksen går i isolation: Skal testes for corona Næste artikel Coronavaccine i fare efter muteret virus i danske mink og mennesker Coronavaccine i fare efter muteret virus i danske mink og mennesker