SF-borgmester: Ingen skal tjene penge på syge og svage mennesker
DEBAT: Private plejehjem er ikke løsningen, når vi i de kommende år får flere ældre. De stigende udgifter til ældreplejen passer ikke sammen med et privat marked, hvor det bagvedliggende formål er at tjene penge, skriver Sisse Marie Welling (SF).
Af Sisse Marie Welling (SF)
Sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune
For nyligt blev den danske milliardvirksomhed Forenede Koncernen, som driver 60 plejecentre i Sverige, omtalt i Berlingske Business.
Virksomhedens koncerndirektør, Carsten Clement, undrede sig over, hvorfor kommunerne i Danmark dog ikke vil have private plejehjem.
Denne undren vil jeg gerne besvare.
Privat vækst giver ikke altid kvalitet
Fortalerne for private plejehjem forveksler vækst med kvalitet. De tror, at man kan sikre bedre kvalitet, hvis bare man gør det, mens man tjener penge.
Men lige netop når det kommer til syge og svage borgere, så er vækst ikke en brugbar måleenhed. For modsat det offentlige, så lever private virksomheder af at skabe økonomisk profit.
Ønsket om at tjene penge på velfærd risikerer at gøre det enten dyrere for borgerne, eller også er man nødt til at gå på kompromis med kvaliteten.
Der er valgfrihed
Dansk Industri og Dansk Erhverv har i mange år turet rundt med budskabet om fordelene ved privatisering. Og argumentet for en øget privatisering lyder ofte, at de private plejehjem sikrer større valgfrihed.
Jeg er enig i, at valgfrihed for den enkelte er vigtigt. Og det sikrer vi i København med 24 selvejende plejehjem med hver deres særlige tilbud.
Og med 16 kommunale plejehjem, hvoraf de otte af dem er profilplejehjem med særlig fokus på for eksempel sport, mangfoldighed, udeliv og LGBT.
Derudover har vi et hav af tilbud til ældre, som imødekommer alle slags behov. Der er med andre ord stor valgfrihed og mulighed for at finde et tilbud, som passer enhver smag.
Tager de private plejehjem over, risikerer vi, at vi ikke har hånd i hanke med det, vi tilbyder vores ældre. Eksempelvis i forhold til økologi, mangfoldighed eller økonomi.
Der kan kommunen sætte standarder og skrue op og ned for forbruget afhængigt af væksten i samfundet. Det kan de private ikke.
Konkurser efterlader ansvaret hos kommunerne
Og apropos økonomi, så er den altoverskyggende fare ved private plejehjem netop konkurser.
Konsekvensen af at privatisere plejehjemmene vil med al sandsynlighed betyde, at de private underbyder det offentlige på prisen, hvorefter de går konkurs, og så står kommunerne med ansvaret for de ældre mennesker.
Vi har set det med hjemmepleje, hvor konkurser er gået ud over rigtig mange ældre borgere. Eksempelvis i Aarhus, da Hjemmehjælpen Aarhus Aps i 2017 gik konkurs og efterlod 1.100 borgere uden hjemmehjælp.
Og der er flere eksempler: Pleje Plus, Din Flexible Service Aps, Kærkommen, Caregruppen, BR Service og så videre. 54 konkurser i den private hjemmepleje siden 2006. Hver gang må kommunerne træde til og sikre hjemmepleje til de ramte ældre, og det kan ofte være en udfordring.
Konkurser kan og vil også ramme private plejehjem.
Hvis private ikke kan håndtere den nemme gruppe ældre borgere med mindre plejebehov på plejehjemmene, hvordan skulle de så kunne håndtere ældre med større plejebehov, som bor på plejehjem?
Det offentlige er væsensforskelligt fra det private, i og med at vi er sat i verden for at sikre velfærd til borgerne, hvorimod det private skal skabe økonomisk overskud og vækst.
Det er helt legitimt, at private virksomheder ønsker at tjene penge. Jeg vil bare foreslå dem at satse på et andet marked end plejehjem.
Lederne: Vi skal have flere bachelorer på arbejdsmarkedet
Konsulenter: Danmark er pinligt langt bagud på ligestilling i ledelse
