Bompenge splitter sindene overalt i Europa
FIK DU LÆST: Spørgsmålet om trængselsafgifter deler befolkningerne overalt i Europa. Men de fleste erfaringer viser også, at modstanden mod bompenge svinder ind, når systemet først er blevet etableret. (Bragt første gang i februar).
Modstanden har været massiv alle steder. Og som i Danmark er modstanden blevet intensiveret, når planerne for alvor er blevet konkretiseret, så man kan se, hvem der skal betale, hvor meget og hvornår.
I Holland droppede den nye borgerlige regering efter valget i 2010 at arbejde videre med planerne om et GPS-baseret roadpricingsystem, som var blevet sat i værk af den tidligere centrum-venstre regering.
Og i Storbritannien blev planerne om en betalingsring stemt langt ned under asfalten af et stort flertal på mere end 70 procent ved folkeafstemninger i storbyerne Edinburgh og Manchester.
Når venstrefløjen gør alvor af tanken om at indskænke bilisterne bevægelsesfrihed og beskatte kørslen i den bil, som de allerede har betalt skat af, så skaber det en massiv folkelig modstand, som højrefløjen kan mobilisere.
Modstanden svinder, når bommen er slået ned
Men erfaringerne viser også, at modstanden mod bompenge svinder ind, når systemet først er blevet etableret. Betalingsringene i London og Stockholm er i dag blevet accepteret af lokalbefolkningen trods massiv modstand i begyndelsen.
I London var det ikke populært, da arbejderpartiet Labours Ken Livingstone eller "røde Ken", som briterne kalder ham, som ny borgmester indførte bompenge for at køre ind i det indre London i 2003.
Kritikken kom også fra egne rækker. Bompengene blev og bliver stadig anset for at være en socialt uretfærdig skat, fordi gebyret er det samme, uanset om man er lavtlønnet salgsassistent eller højtlønnet børsmægler.
"Den var også meget upopulær, da den blev indført i London City. Men nu er det blevet et accepteret livsvilkår, at den er der. I det indre London er der så tæt trafik og så mange mennesker, der færdes hver dag, at folk godt kan se, at den er en nødvendighed," siger Lone Theils, der i over ti år har været London-korrespondent for diverse danske medier.
Afgørende for borgmestervalget i London
Men det politiske sprængstof i bompengene er ikke forsvundet i London. I 2008 var det en stærkt medvirkende årsag til, at Ken Livingstone tabte borgmesterposten til den konservative Boris Johnson.
Livingstone havde udvidet betalingsringen fra det indre London til også at gælde dele af velhaverkvartererne i det vestlige London. Det vil svare til, at en betalingsring rundt om København blev udvidet til også at omfatte Gentofte og Holte.
"Det var et kæmpestort emne ved valgkampen i 2008. Udvidelsen til det vestlige London var ekstremt upopulær, og Johnson gik til valg på at fjerne den og blev valgt. I det vestlige London blev det nærmest betragtet som ren chikane og blot som en måde at kradse ekstra skatter ind," siger Lone Theils.
Efter at have besejret Livingstone afholdt Boris Johnson en offentlig høring om bompengene i den vestlige zone. 67 procent af de 28.000 borgere, der gav deres mening til kende, ønskede betalingsringen fjernet, og det blev den ved udgangen af 2010.
Desuden droppede Johnson den tidligere borgmesters planer om, at stærkt forurenende køretøjer som eksempelvis varevogne og lastbiler skulle betale et stort ekstragebyr for at køre ind i London.
Omegnskommunerne blev overhørt i Stockholm
I Stockholm er befolkningen i dag godt tilfredse med deres betalingsring. I de seneste meningsmålinger har den opbakning fra over 70 procent af borgerne i selve Stockholm.
Men det var kun et snævert flertal, det stemte for den nuværende betalingsring, da den kom til afstemning ved lokalvalgene i 2006. Og der var kun flertal i området inden for selve betalingsringen. I omegnskommunerne var modstanden som i København meget massiv.
I Stockholm Kommune var befolkningen altså delt, men med en lille overvægt til ja-siden. Resultatet blev 51,3 procent for, mens 45,5 procent sagde nej. Men i samtlige 14 omegnskommuner sagde et stort flertal på gennemsnitligt 60 procent nej til bompengene.
Lokalvalget i Stockholm førte til sejr for centrum-højre, som var imod betalingsringen. Men partierne havde på forhånd lovet at følge Stockholm-borgernes beslutning om betalingsringen og anmodede derfor den daværende regering om at indføre betalingsringen permanent.
Politik og ikke teknik fældede hollandske planer
Som nævnt i indledningen har Holland været langt fremme med planerne om at indføre et GPS-baseret roadpricingsystem.
Det tekniske og analytiske forarbejde blev sat i værk af den tidligere centrum-venstre regering, men blev skrottet af den nye borgelige regering, som vandt valget i 2010.
Emnet var en 'varm kartoffel' under 2010-valget i Holland, hvor højrefløjen lovede vælgerne at lægge projektet i graven.
Det var dermed ikke tekniske problemer, men politisk modstand, der i sidste ende fældede det hollandske roadpricing-projekt. Det fortalte koordinatoren i det rådgivende roadpricing-organ for den daværende hollandske regering til Altinget.dk før jul.
"Vi var kommet meget langt med projektet, da man gik væk fra det. Så vi havde været rundt om alle problemstillingerne i omkring seks år, og vi havde taklet stort set alle tekniske problemer," sagde Lucas Osterholt.
Nu er spørgsmålet så, om den kommende Trængselskommission, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har nedsat, vil anbefale, at Danmark skal være det første land i verden, der forsøger sig med et GPS-baseret system med kørselsafgifter.
Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.
Krigen, der aldrig slutter
Flere ledige parkeres på passiv forsørgelse
