Børsen med ny debatredaktør

Thomas Bernt Henriksen skifter stillingen som økonomisk redaktør ud med en ny position som debatredaktør for Børsen. Det sker, efter nuværende debatredaktør Christopher Arzrouni forlader sin stilling for i stedet at blive særlig rådgiver for udenrigsminister Kristian Jensen (V). 

Christopher Arzrouni har siden 2011 været debatredaktør for Børsen, men skifter nu til andre græsgange og skal i stedet være særlig rådgiver for den nye udenrigsminister, Kristian Jensen (V).

I stedet overtager nuværende økonomisk redaktør for Børsen Thomas Bernt Henriksen stillingen som debatredaktør og skal i samarbejde med assisterende debatredaktør Lisbet Røge Jensen være  ansvarlig for lederkollegiet og debatten om økonomi og erhvervsliv. 

Det skriver Børsen.

Thomas Bernt Henriksen er uddannet cand.polit. og har besækftiget sig med økonomiske problemstillinger siden 2002. Han har desuden været ansat i Danske Bank i 13 år, hvor han i en periode varetog stillingen som afdelingschef. 

Forrige artikel Jan Neiiendam ny vicedirektør for Producentforeningen Næste artikel Kristian Jensen henter spindoktor hos Børsen