Børns Vilkår: Psykisk mistrivsel er den store røde lampe, der blinker på tværs af børneområdet
Alt for mange børn og unge mistrives, og vi sætter stadig for sent ind i dagtilbud og skoler. Det kræver en national handleplan på tværs af ressortområder, og det bør stå øverst på to-do listen for en ny regering, skriver Rasmus Kjeldahl.
Sjældent har en regering fokuseret så meget på børn og unges opvækstvilkår og trivsel, som det er tilfældet med den nuværende regering. Det har været tiltrængt, og det har heldigvis også ført til gode politiske initiativer som for eksempel Barnets Lov.
Initiativer, som vi håber - også i substansen - vil overleve et regeringsskifte.
Trods dette forudser vi, at rådgiverne på Børns Vilkårs BørneTelefonen og ungdomstilbud ’Hørt’ vil få stadig mere travlt med samtaler om angst, ensomhed, depression, præstationspres, selvskade og selvmordstanker.
Vi er som samfund slet ikke lykkedes med at knække kurven af den stigende psykiske mistrivsel – tværtimod.
Spænd sikkerhedsnettet ud
Det voksende behov for støtte og den næsten eksplosive vækst i henvisninger til psykiatrien tærer på kommunernes i forvejen knappe ressourcer.
Der trækkes veksler på en fremtid, hvor vi får brug for, at alle borgere kan bidrage positivt til fællesskabet.
Derfor er det også her, Børns Vilkår mener, at en ny regering skal prioritere indsatsen - og det haster. Hver eneste dag, der går, hvor børn og unge har det psykisk dårligt, mens de venter på hjælp, gør vi det sværere for den enkelte og for fællesskabet, og den ubetalte regning til samfundet vokser.
Vi har brug for et system, som spænder sikkerhedsnettet ud, når der er brug for det – fra de første alarmklokker ringer, til der er sat en handleplan i værk. Det kræver en benhård politisk vilje og prioritering at nå dertil, for det er både dyrt og krævende. Men det er endnu dyrere at lade være.
Mange partier ønsker at løse problemet. Senest har SF foreslået at samle trivselsindsatsen i ét ministerium, hvilket vil sende et vigtigt signal om prioriteringen.
Dog skal man tage højde for, at psykisk mistrivsel går på tværs af flere ministeriers ressortområder – dagtilbud, skole, fritid, sundhed og så videre - og vi kan godt være bekymrede for, om et ’Trivselsministerium’ vil få tilstrækkeligt med muskler til at sikre formaliseret koordinering mellem ministerierne, så der reelt opnås bedre hjælp og effektiv forebyggelse.
Sæt tidligere ind
Allerede i dagtilbuddene er der udfordringer, som præger børns trivsel og udvikling negativt. Hver dag er børn af sted i mange timer i institutioner, hvor der er for få voksne og manglende faglighed – selvom alle ved, hvor meget det betyder, at små børn har adgang til nærværende voksne for at kunne trives og udvikle sig.
Det er afgørende, at den professionelle omsorg vægtes langt højere i de første år af barnets liv. Konkret kan man starte med at skrive ’omsorg’ ind i dagtilbudsloven som et formål og en forudsætning for læring. Ligeledes bør man prioritere bedre uddannelse af de voksne, som arbejder med børnene i dagtilbuddene.
Det er også afgørende at styrke skolernes evne og ressourcer til at hjælpe børn og unge, der viser tegn på mistrivsel. Der skal være faste procedurer for, hvornår og hvordan en skole handler, hvis et barn for eksempel har begyndende fravær.
Der skal frem for alt sættes tidligt ind. I dag er det alt for ofte tilfældigheder, der afgør, om et barn får tilbudt hjælp i tide. Der er mange eksempler på, at ansvaret falder mellem flere stole; mellem lærere, pædagoger, sagsbehandlere og forældre. Den store taber er barnet, der får det værre, mens det venter på hjælp.
En handleplan på tværs af ressortområder
Børns Vilkår fremlægger snart en ny undersøgelse, hvor børn i 5. og 8. klasser sætter ord på, hvorfor der er så meget mistrivsel.
En kommende regering gør klogt i at lytte og tage børnenes betragtninger meget alvorligt. Det er børnene, der lever under presset, og det er politikerne, der har nøglen til at mindske en stor del af det og skabe bedre rammer for den barndom i Danmark, de selv har sagt, skal være verdens bedste.
Det er nødvendigt, at børneområdet fortsat får en fremtrædende plads i regeringsgrundlaget hos en kommende regering. Problemet er selvfølgelig ikke løst alene med en ændring af dagtilbudsloven og en mere systematisk trivselsindsats på skolerne.
Men da der ikke findes én enkel årsag til den udbredte mistrivsel, findes der heller ikke én enkel løsning. Det bør være en politisk topprioritet at få lavet en national handlingsplan, som identificerer, hvor der skal sættes ind og investeres.
Det haster. Det er alt for dyrt at lade så mange børn og unge mistrives. Menneskeligt og økonomisk.
{{toplink}}
Skoleelever: Det er skørt, hvor meget tid politikerne bruger på Muhammed-tegningerne
Moderaterne: Seniorpolitikken er forældet. Her er tre forslag til, hvordan vi tager et opgør med den
