Bo Foged bliver ny konstitueret direktør i ATP

Nuværende koncernfinansdirektør i ATP Bo Foged er blevet udnævnt til konstitueret direktør efter Christian Hyldahls opsigelse.

Mandag meddelte ATP, at Christian Hyldahl fratræder sin stilling som direktør. 

Mandag aften har ATP's bestyrelse udnævnt koncernfinansdirektør Bo Foged til konstitueret direktør. Det skriver Politiken. 

Bo Foged har været en del af ATP-koncernen siden januar 2015. Han har haft stillingen som koncernfinansdirektør siden 2018.

Bo Foged er uddannet cand.merc.aud. fra CBS. 

Christian Hyldahls opsigelse sker i kølvandet på afsløringer af en række tvivlsomme aktiehandler foretaget i Schweiz, mens han var ansat i Nordea Markets.

Christian Hyldahl opsagde sin stilling lørdag. ATP har dermed ventet to dage med offentliggørelsen.

Forrige artikel Formand for Folkemødet trækker sig Næste artikel 22-årig bliver spidskandidat for Konservative på Bornholm