Blå partier vil banke elafgiften i bund, men økonomer advarer imod at puste til strømforbruget midt i en energikrise

Det er sympatisk at ville give en økonomisk håndsrækning i en krisetid, men det er ikke uden problemer at banke elafgiften i bund under en energikrise, sådan som en samlet blå blok foreslår. 

Sådan lyder det fra flere økonomer, efter Venstre, Konservative, Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige og Liberal Alliance mandag i samlet flok har foreslået at sænke elafgiften til EU’s minimumssats i et brev til statsminister Mette Frederiksen (S).

”Hvis man sænker elafgiften, så puster det til forbruget af strøm. Midt i en energikrise og gaskonflikt med Rusland er der ellers gode grunde til, at prisen er høj og at der skal spares på energien,” siger Ulrik Beck, cheføkonom i Kraka.

Også hos klimatænketanken Concito – der ligesom Kraka ellers gerne ser elafgiften sænket på sigt – er man skeptisk over at skære drastisk i elafgiften lige nu.

”Man skal være varsom med at gøre noget, som stimulerer efterspørgslen. Det, vi jager, er at reducere energiforbruget og bruge andre kilder end russisk gas,” siger Torsten Hasforth, seniorøkonom i Concito.

Cepos: Bør være permanent 

Da 2021 startede, var elafgiften 90 øre per kilowatt strøm, men der er allerede indgået politiske aftaler om mindre sænkelser af elafgiften frem mod 2030, blandt andet med fire øre i de sidste tre måneder af året.

Står det til de blå partier, skal afgiften dog bankes helt ned på EU’s minimumsniveau på 0,8 øre per kilowattime de næste seks måneder. Det skal være en slags energikrisehjælp til danskerne, der ifølge eksperter kan forvente, at priserne på energi sætter nye rekorder denne vinter.

Ifølge TV2 viser beregninger fra Danske Bank, at en lettelse af afgiften helt ned til det niveau blå blok foreslår, svarer til, at en gennemsnitsfamilie sparer omkring 3.600 kroner om året i elafgift - eller lidt mere end 300 kroner om måneden.

Den liberale tænketank Cepos bifalder en sænkelse af elafgiften ned til EU’s minimumsniveau, men det bør ske permanent og ikke som en midlertidig krisehjælp, lyder det.

”Ellers får man ikke de gode langsigtede effekter på økonomien og en tilskyndelse til at elektrificere forbruget. En sænkelse på kortere sigt er ikke så oplagt,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos.

Den høje pris løser problem 

Han peger på, at der med den nuværende krise kan være en risiko for, at forskellige EU-lande i ønsket om at hjælpe borgerne igennem en økonomisk hård tid, sænker afgifter, som kan ende med at presse den rå pris yderligere op på for eksempel energi og benzin.

”Energiprisen er et symptom på, at der er flaskehalse og knaphed på energi. Men den høje pris er med til at løse problemet med, at vi har knaphed og har brug for at prioritere,” siger Otto Brøns-Petersen og fortsætter:

”Hvis en række lande begynder at konkurrere på at sætte afgifterne ned, så vil det øge forbruget og skubbe producentprisen yderligere op. Og noget af det vil i så fald gå til Putin.”

Når Cepos alligevel ender på, at det vil være godt at sænke den danske elafgift nu, skyldes det, at Danmark har den højeste elafgift i Europa, fortæller Otto Brøns-Petersen.

”Det er mere oplagt, at vi sænker den end andre lande med lavere afgift, sænker deres elafgift. Alle afgifter bør begrundes med skadevirkning, men det kan man ikke med den danske elafgift. Derfor bør den sættes ned,” siger han.

Ny varmecheck i stedet

Både Kraka og Concito deler kritikken af elafgiften med Cepos. De vil dog hellere ty til andre redskaber i den nuværende situation.

”Umiddelbart har jeg sympati for, at der skal gøres noget for at hjælpe ramte, men nu og her, er der andre instrumenter, der mere præcist kan hjælpe trængte husholdninger og ikke risikerer at presse prisen på strøm op,” siger Ulrich Beck fra Kraka.

Han peger på, at politikerne for eksempel kan øge beskæftigelsesfradraget, se på ydelsessystemet for de, som er ramt uden for arbejdsmarkedet eller lave nogle målrettede ”checks” som den varmecheck, regeringen og et flertal allerede har uddelt.

{{toplink}}

Hos Concito mener Torsten Hasforth, at det vil give mening at se på varmechecken igen, som et flertal i Folketinget tidligere i år har brugt til at kompensere for de høje energipriser.

”Elafgiften er ikke en super fed afgift. Den er ineffektiv i et klimaperspektiv og rammer socialt skævt, så der er gode argumenter for at sænke den. Bare ikke i det her sekund. Der ville det nok være bedre med en varmecheck, der er en håndsrækning, men ikke ændrer ved dit strømforbrug,” siger han.

V har penge til seks måneder

Indvendingerne fra økonomerne skaber dog ikke stor bekymring hos Venstre, fortæller energiordfører Carsten Kissmeyer.

”Uanset om du helt fjerner elafgiften, så vil folk stadig være animeret til at spare med de her astronomiske priser. Så vi deler ikke bekymringen om, at det vil få forbruget til at stige. Folk vil stadig gøre alt for at spare,” siger Carsten Kissmeyer.

Men anerkender du ikke, at en lavere elafgift alt andet lige vil få folk til at efterspørge mere el i en energikrise?

”Jo, men alternativet er, at vi på anden vis skal hjælpe nogle. Her hjælper vi konkret de, som slås med elregningen. Og hvis du sender penge ud på en anden måde, så stimulerer du også forbrugsmuligheden. Virkeligheden er også, at på sigt vil vi gerne vil have folk til at bruge grøn strøm, og det tilskynder en lavere elafgift til. Også selvom ikke alt strøm i stikkontakten er grøn i dag.”

Venstre ønsker elafgiften skal sænkes til EU’s minimumsniveau i de næste seks måneder, mens resten af blå blok vil have den skal sænkes permanent.

Cepos peger på, at man slet ikke får de langsigtede positive effekter for økonomien og den ekstra elektrificering af forbruget, hvis I ikke gør sænkelsen permanent. Har de ikke en pointe?

”Det er også vores lyst, at sænkelsen skal gøres permanent, men lige nu er vi der, hvor vi skal have pengene til at passe og ikke puste til inflationen. Det vil koste mange milliarder kroner, hvis man fjerner elafgiften permanent. Vores intention er, at vi skal bevæge os i den retning, men vi har kun fundet pengene til et halvt år,” siger Carsten Kissmeyer.

Venstre vil finansiere en markant lavere elafgift i seks måneder ved at sænke rammen for de offentlige anlægsinvesteringer med to milliarder kroner, samt bruge de midler, som staten lige nu sparer ved, at vedvarende energi ikke behøver støtte i en periode med meget høje energipriser.

I Konservatives 2030-plan er der afsat 5,4 milliarder kroner til at nedsætte elafgiften, i ”Planen – for et mere borgerligt Danmark” har Nye Borgerlige afsat 9,4 milliarder kroner til afgiftsnedsættelsen, I Liberal Alliances 2035-plan anslås det at koste 6 milliarder kroner at nedsætte afgiften, mens Danmarksdemokraterne endnu ikke er kommet med et selvstændigt forslag eller finansiering til en nedsættelse af elafgiften.

mj@altinget.dk