Bededags-billet stiller partier i forligs-dilemma
Regeringens krav om, at opbakning til afskaffelse af store bededag er adgangsbillet til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, stiller SF og K i et stort dilemma. Som parter i det nationale forsvarskompromis var partierne ellers så godt som selvskrevne deltagere i det næste forsvarsforlig.
Skal vi virkelig stå udenfor det kommende forsvarsforlig og ikke have indflydelse på dansk forsvarspolitik de næste mange år?
Det er det spørgsmål de stiller sig selv hos SF og Konservative netop nu.
SVM-regeringen står nemlig benhårdt fast på, at store bededag skal sløjfes for at skaffe penge til at øge forsvarsbudgetterne. For overhovedet at kunne komme ind i forhandlingslokalet og fremlægge sine ønsker til et nyt forsvarsforlig for forsvarsminister Jakob Ellemann Jensen (V), så skal partierne senest fredag enten fremvise alternativ finansiering eller sluge afskaffelsen af den mere end 300 år gamle helligdag.
Det første bliver svært. Det andet vægrer de to partier sig meget imod. Ja, de er faktisk lodret imod det.
Helt ny retning
Alting kommer som bekendt med en pris. Og prisen her er høj. Nemlig at stå udenfor et sandsynligvis omfangsrigt nyt forsvarsforlig, der tilfører Forsvaret adskillige milliarder til både anskaffelser og drift. Forliget vil sætte en helt ny retning for det danske forsvar med blandt andet helt nye kapaciteter og opgaver.
Hvis man ikke er med i forliget, så kommer man heller ikke med til forligskredsmøderne i årene fremover. Det er her de overordnede beslutninger fra forliget skal udmøntes i konkrete beslutninger om blandt andet anskaffelser. Står du udenfor, så har du ingen indflydelse og får ingen informationer.
Stort skridt
Når opmærksomheden samler sig om SF og Konservative, så er det fordi netop de to partier har udvist stor interesse for at komme med i det næste forsvarsforlig. Ikke mindst ved at gå med i det store nationale sikkerhedskompromis, der i marts sidste år lagde rammerne for det kommende forlig.
Det var her S, SF og R gik med til at øge det danske forsvarsbudget til at udgøre to procent af bruttonationalproduktet. Og sætte årstal på hvornår man skulle nå i mål med det. Året var dengang 2033, hvilket fik hård kritik for at være alt for sent og alt for uambitiøst og useriøst.
Men det var et stort skridt for alle tre partier overhovedet at købe præmissen om, at 2 procent ikke er en løs ambition. Det er et konkret mål, som skal nås.
For SF og S var det også en meget stor ting at gå med på Venstre og Radikales hede ønske om at afskaffe forsvarsforbeholdet. Daværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) havde ellers bare godt en måned tidligere slået fast, at forbeholdet ikke forhindrede Danmark i at føre den udenrigs- og sikkerhedspolitik vi gerne ville.
Taget ved næsen
Derfor står især SF nu tilbage og føler sig taget ved næsen. De tog ansvar i marts og stod bag beslutninger, som ikke just var traditionel SF-politik. I januar præsenteres de så for et helt uacceptabelt krav for videre deltagelse.
Partiets store problem er, at SVM-regeringen uden videre kan lave et smalt forlig med sine egne 90 mandater. De behøver hverken SF, Konservative eller andre oppositionspartier, som eksempelvis Dansk Folkeparti, der ellers har været fast forligsdeltager i årevis.
Der er tradition for brede forsvarsforlig. Men en regering henover midten kan argumentere for, at alene SVM's egne mandater bag forliget gør det til et bredt forlig.
Og tiden er bare en anden. Det er nødvendigt at træffe hårde beslutninger. Det vil SVM-regeringen gøre. Det er i regeringens egne øjne dens primære eksistensberettigelse. Så må de partier, der ikke er med på den præmis, stå udenfor.
Folkelig opbakning
Det er oppositionspartierne, der har brug for at være med i forsvarsforliget. Det er ikke regeringen, der har brug for at have dem med. I hvert fald ikke hvis man ser på det konkrete nødvendige antal mandater. Dem har regeringen selv.
Man kan så argumentere for, at brede forlig er at foretrække for at sikre folkelig opbakning til Forsvaret og sikre politisk stabilitet. Men så kan SF og K jo bare ”spise skovsneglen” og vise vilje til at tage ansvar og træffe de svære beslutninger, lyder argumentationen fra regeringskontorerne.
Bededags-billetten som gyldig rejsehjemmel for at deltage i forsvarsforligsforhandlingerne var et krav, som SF og K ikke lige havde set komme. Og som nu giver dem grå hår i hovedet.
Her er fire brændende sundhedspolitiske spørgsmål
Udskilningsløbet er i fuld gang på højrefløjen
