Antorini: Skolelederne skal ud i klasserne
INTERVIEW: Lederne skal tilbringe mere tid i klasserne, og de skal blive bedre til at sparre med lærerne på skolen. Det mener børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), som varsler ændringer på området i forbindelse med reformen og partnerskabsdebatten.
Landets skoleledere skal blive langt bedre til at komme ud i klasselokalerne frem for at sidde bag skrivebordet på kontoret. Det mener børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), der netop er vendt hjem fra den internationale skolekonference ‘New York Summit', der i sidste uge blev afholdt i den amerikanske østkystby.
Her var et af fokuspunkterne, hvordan man får skabt en god skoleledelse, og en af hovedpointerne var, at skoleledelsen skal være synlig og aktiv, hvis både lærerne og eleverne skal klare sig godt.
Men ifølge en ny rapport fra OECD er det kun hver fjerde danske elev, der går på en skole, hvor skolelederen "forholdsvis ofte" eller "meget ofte" observerer, hvad der sker i klasselokalerne. Det er lavt i forhold til de andre OECD-lande, og det bør man lave om, mener ministeren.
"Det er for lavt, for det er noget, der bør ske alle steder. For mig er det helt naturligt, at et dygtigt ledelsesteam styrker medarbejderne ved at være ude klasserne. Ikke for at kontrollere, men for at give systematisk sparring til lærerne," siger hun til Altinget | Uddannelse.
Antorini: Se mod øst
Det var den amerikanske undervisningsminister Arne Duncan, der stod bag konferencen, hvor aktører fra en række af de bedst præsterende uddannelseslande og -områder deltog. En af dem var Minxuan Zhang fra Shanghai Normal University, der under sit oplæg argumenterede for, at skoleledelse skal ses som et kollektivt organ, hvor de forskellige aktører sparrer med hinanden.
Og det er noget, den danske minister har taget til sig. Ifølge Christine Antorini skal man nemlig væk fra at se skolelederen i ental, men derimod betragte skoleledelse i flertal.
"Vi skal væk fra at se lederen, som en der står i spidsen og styrer hele flokken. Det samme er tilfældet med skolelæreren. Vi skal derimod have flere ledelses- og lærerteams, og lærerne skal begynde at åbne dørene til klasselokalerne, så man kan blive bedre til at reflektere over, hvad god ledelse og læring er. Den bedste videndeling får man i hverdagen, og derfor skal vi blive bedre til at dele den viden," siger ministeren.
Lederjobbet plaget af myter
Men før man kan styrke kvaliteten af skoleledelsen, bliver man dog nødt til først at kunne tiltrække de kommende ledere. Og her viste en rapport fra Danmarks Pædagogisk Universitetsskole (DPU), som blev offentliggjort i december, at et stort generationsproblem truer området inden for de næste 10-15 år.
Ifølge rapporten er mere end hver anden folkeskoleleder i Danmark over 50 år, og de unge lærere står ikke ligefrem ikke i kø for at overtage, når de nuværende ledere om nogle år går på pension. De unge er nemlig tilbageholdende med at satse på en lederkarriere, fordi de ifølge rapporten ser lederjobbet som alt for bureaukratisk og administrativt.
Det er noget, der allerede er fokus på, siger ministeren og henviser til de frikommuneforsøg, hvor en række kommuner har fået dispensation til at skære ned i papirarbejdet.
"Men der er nok også nogle myter om, at man ender bag et skrivebord, hvis man bliver leder. Det kan være årsagen til, at der er ikke er så mange, der vil være det i dag. Det må vi se, om vi kan ændre," siger hun.
Antorini: Vi overvejer lederuddannelse
Danmark blev i OECD-rapporten fremhævet for de før-lederudviklingskurser, som godt 200 lærere har været igennem. Dem vil Christine Antorini gerne være med til at videreudvikle. Men hun vil dog ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at styrke de uddannelsesmæssige krav til skolelederne i fremtiden.
Eksempelvis som man gjorde i den canadiske delstat Ontario, der gang på gang bliver fremhævet i den danske uddannelsesdebat for sine positive resultater inden for skoleområdet.
Her udviklede man for nogle år siden en konkret skoleledelses-strategi, som skulle være med til at løfte kvaliteten i de lokale skoler. Et af målene var, at de enkelte skolebestyrelser skulle gå mere aktivt ind i udvælgelsesprocessen. Derudover skærpede man fra delstatens side kravene til skoleledernes kompetencer og uddannelsesniveau, og man indførte tilmed en mentorordning for de nyudklækkede ledere.
Da Socialdemokraterne sad i opposition, foreslog partiet, at alle skoleledere skulle på et lederkursus inden for de første par år. Og det er et punkt, ministeren gerne vil genoplive i forbindelse med det kommende folkeskole-partnerskab.
"Vi har skrevet i regeringsgrundlaget, at vi vil styrke skoleledelsen, og derfor vil jeg gerne se på, om vi i fremtiden skal have en systematisk lederuddannelse," siger hun og understreger, at en bedre skoleledelse også bliver et centralt punkt, når reformen af folkeskolen går i gang.
"For når man så er leder, hvad skal der så til? Det er noget af det, vi meget gerne vil drøfte i forbindelse med folkeskolereformen," siger hun.
Lidegaard fik sit brede energiforlig
Prognose: V erobrer kommunalt S-land
