Antisvindelenheden Olaf får hård kritik af EU-revisorer
Anders Redder | |
Print
TAM VAGTHUND: EU’s antisvindelenhed Olaf er ineffektiv og får sjældent fulgt sager om misbrugte midler til dørs, konkluderer en ny EU-rapport. ”Alvorlig kritik,” mener ekspert.
Milliarder af kroner er i løbet af de sidste par år forsvundet som følge af misbrug af EU-midler, men trods opsyn fra finansielle vagthunde kommer størstedelen af pengene aldrig retur, og meget af svindlen går ustraffet hen.
Det konkluderer EU’s Revisionsret i en ny undersøgelse, hvor særligt én aktør står for skud: Olaf, EU’s vigtigste antisvindelenhed, der i Danmark mest er kendt for at efterforske Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt i Meld/Feld-sagen.
Under halvdelen af Olafs sager fører til retsforfølgninger af de mistænkte, og ofte ender anklagerne med at falde til jorden på grund af manglende beviser og langsommelig efterforskning.
Rapporten viser også, at kun 15 procent af de summer, der svindles med, føres tilbage til EU-systemet efter afgørelser anbefalet af Olaf.
Alt i alt er bekæmpelsen i EU så grel, at Revisionsretten anbefaler Kommissionen at ”genoverveje Olafs rolle og ansvarsopgaver med hensyn til at bekæmpe svig i forbindelse med EU-udgifter”.
”En sådan kritik bør tages meget alvorligt. Olaf er en af EU’s checks and balances, som skal sikre borgernes tillid til Unionen. Hvis de ikke har ressourcer og evner til at løfte opgaven, er det ikke godt,” siger Dorte Martinsen, EU-ekspert og professor i statskundskab på Københavns Universitet.
DF-sag ikke afsluttet
I den danske offentlighed blev Olaf for alvor kendt under Meld/Feld-sagen, hvor Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt er under anklage for at have misbrugt 2,9 millioner kroner fra EU-kassen – blandt andet til nationale politiske kampagner.
Sagen tog fart i efteråret 2015, men er endnu ikke afsluttet i Olaf. En mulig forklaring er den lange sagsbehandling hos antisvindelenheden, der gennemsnitligt er næsten to år om at efterforske sager.
Olaf er det eneste EU-organ med uafhængige efterforskningsbeføjelser på EU-niveau.
Vurderer antisvindelenheden, at DF’s omgang med EU-midler er decideret ulovlig, ryger sagen videre til det danske politi. Herefter skal det afgøres, om sagen er strafbar i henhold til national lovgivning.
Det er denne overgang fra Olaf til nationale myndigheder, der ofte får kæden til at knække i korruptionssager, lyder vurderingen fra EU’s revisionsret.
Enten på grund af manglende beviser eller utilstrækkeligt samarbejde med nationale myndigheder. Eller fordi den svindel, Olaf undersøger, i nogle tilfælde slet ikke er ulovlig i det pågældende medlemsland.
Nyt tilsyn på vej
Et af de tiltag, der skal øge kontrollen og tilliden med EU-midlerne, er en europæisk anklagemyndighed kendt under forkortelsen EPPO.
22 medlemslande deltager i samarbejdet – Danmark står udenfor grundet retsforbeholdet – der skal begynde i 2020.
EPPO får mulighed for at retsforfølge mistænkte i sager om svindel og korruption og ses af EU’s Revisionsret som ”et skridt i den rigtige retning”.
Men, konkluderer den nye rapport, der er stadig lang vej mod en mere gennemsigtig og effektiv antisvindelenhed i EU, og ruten går gennem et kig på Olaf.
”Antisvindel-aktiviteterne er stadig utilstrækkelige. En reform af Olaf bliver lakmustesten for Kommissionens vilje til at bekæmpe svindel,” udtaler Juhan Parts, tidligere estisk statsminister og ansvarlig for den nye rapport, i en pressemeddelelse.
Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse mener hele syv ud af ti europæere, at svindel med EU-midler foregår ofte. Den fulde rapport fra EU-revisorerne kan læses her.
Løkke nægter at svare på spørgsmål om fyringen af klimaformand
Sænk SU'en og hæv arveafgiften: Her er OECD's anbefalinger til Danmark
