Anbringelser sprænger igen budgetterne

Kommunerne skal pinedød huske, at barnets tarv vejer tungere end hensynet til økonomien.

Det slår Folketingets ombudsmand Jørgens Steen Sørensen fast i forbindelse med en netop offentliggjort afgørelse af lovmæssigheden i Guldborgsund Kommunes forsøg på at rette op på en massiv budgetoverskridelse på anbringelsesområdet.

Efter en anonym medarbejder i Guldborgsund Kommune i november 2013 blandede Ombudsmanden ind i sagen, endte spareplanerne imidlertid med at falde fra hinanden. Derfor afslutter Jørgen Steen Sørensen nu den konkrete sag uden at foretage sig yderligere.

Han understreger imidlertid, at hans redegørelse om Guldborgsund Kommune med fordel kan bruges som vejledning for andre kommuner.

"Jeg har forståelse for, at mange kommuner står over for vanskelige økonomiske prioriteringer. En stram udgiftsstyring må imidlertid ikke få den konsekvens, at man glemmer den retlige ramme, som Folketinget har udstukket," siger Jørgen Steen Sørensen.

Budgetterne skrider
Det er en vanskelig prioritering, som ikke kun Guldborgsund Kommune kæmper med. Efter de meget hårde nedskæringer i årene fra 2009 til 2011, som førte til en ophedet debat om udsatte børns retssikkerhed, har området for kommunerne under et været forskånet for budgetoverskridelser i et par år.

Men i 2013 skred budgetterne til anbringelser igen. I Guldborgsund med 35 millioner kroner, og for kommunerne samlet set med over 300 millioner kroner. Så selv om området ikke længere er på dagsordenen, når regeringen og KL forhandler økonomiaftale, er det fortsat noget, der volder problemer mange steder rundt om i landet.

I hvert fald ifølge Dansk Socialrådgiverforening, hvis medlemmer i sidste ende er det udførende led, når de økonomiske udfordringer skal adresseres.

"Der er fortsat problemer. Sagen fra Guldborgsund vidner jo om, at den økonomiske kode har altoverskyggende betydning i kommunernes praksis. Mit bud er, at noget lignende i et vist omfang foregår i alle kommuner. Det er, hvad jeg hører fra vores medlemmer," siger Niels Christian Bakholt, næstformand i Socialrådgiverforeningen. 

(Artiklen fortsætter under grafen). 

<iframe height=293 width=446 src="//docs.google.com/spreadsheets/d/1POVnO1JPUJi_y812-cCYMSLjp0I52Jgn33sadIt2GnQ/gviz/chartiframe?oid=820685878" seamless frameborder=0 scrolling=no></iframe>
Kilde: Danmarks Statistik - Kommunernes regnskaber og budgetter: Konto 5.28.20 (Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge), 5.28.21 (Forebyggende foranstaltninger for børn og unge), 5.28.23 (Døgninstitutioner for børn og unge).

Ifølge Niels Christian Barkholt handler udfordringerne ikke kun om, at kommunernes økonomi ofte er begrænset. Men i høj grad også om den måde, de nuværende ressourcer udnyttes på. Rækken af tragiske misbrugssager i medierne har medført et bureaukratisk kontrolregime, som i sidste ende kan have den helt modsatte effekt af det ønskede.

"Det har været automatreaktionen fra politisk og kommunal hånd. Mere kontrol, fordi man ikke vil have det sker igen. Det er så meget styring, som kan få den paradoksale konsekvens, at der kan kommer en ny Tønder-sag, fordi vi ender med ikke at have føling med borgerne," siger Niels Christian Barkholt.

Som han ser det, så vil en fornyet fokus på den socialfaglige indsats også være med til forbedre kommunernes økonomi på sigt.

"Kvalitet for børn og deres forældre er ikke nødvendigvis dyrt, men det kræver, at man gør det rigtige. Fremfor at man bare skal gøre det rigtigt," siger Niels Christian Barkholt.

Ude af kontekst
Den tilgang er Guldborgsund Kommunens nye familiechef, Lis Hamburger, helt på linje med. Ifølge hende er Ombudsmandens redegørelse om kommunen baseret på noget materiale, som er "taget ud af en kontekst."

Hun peger på den planlagte revisitation af kommunens anbragte børn endte uden en eneste hjemtagelse eller hjemgivning, fordi man havde lige dele fokus på det socialfaglige, juraen og økonomien. Derfor står kommunen nu tilbage med et underskud på 35 millioner kroner sidste år og udsigt til at gå mindst lige så meget over budget i år.

"Min vurdering er, at man får skabt en kunstig modsætning mellem det socialfaglige og juraen og så økonomien på den anden side. Det synes jeg, er forkert. For langt hen ad vejen, så vil det også påvirke økonomien positivt, hvis man laver et godt stykke rettidigt socialfagligt arbejde," siger Lis Hamburger.

Hun er helt på det rene med, at gevinsterne skal høstes på den lange bane og derfor ikke løser det akutte problem med et forbrug, som ikke holder sig inden for den økonomiske rammen. Men det handler både om, at rammen måske ikke nødvendigvis er den rigtige, og så om, at anbringelsesområdet ikke lader sig styre ud fra samme præmisser som andre.

Uhåndterbart
"Jeg kan jo ikke vide, om vi i morgen pludselig bliver opmærksom på fire familier med børn, som har brug for anbringelser. Man kan ikke bare stille kvalitetsstandarder op og så rette ind efter dem, som vi i højere grad kan gøre det på eksempelvis sundhedsområdet. Det her område er anderledes uhåndterbart," siger Lis Hamburger.

Det er imidlertid ikke alle, der genkender udlægningen af, at kommunernes økonomiske overvejelser betyder, at man går på kompromis med de udsatte børns retssikkerhed. Ifølge de kommunale socialchefers formand, Ole Pass, har man rigtig mange steder fundet en fornuftig afbalancering af de ting ved at indføre kvalitetsstandarder på områder.

Og han mener ikke, at der er nogen kommuner, hvor der udelukkende træffes afgørelser i den slags sager ud fra rene økonomiske hensyn.

"Det må jeg afvise. Det er hele tiden en kombination mellem det, der er fagligt rigtigt og forsvarligt og så økonomien. Det tror jeg ikke, der er nogen, som er uenig i. Men selvfølgelig vil der opstå grænsetilfælde, som Ombudsmanden vurderer, det har været tilfældet med Guldborgsund," siger Ole Pass.

kim@altinget.dk