Amerikaner med dræbedrone-rødder er favorit i dansk indkøb

Der er én klar favorit, når det danske Forsvar i de kommende år skal købe to nye langtrækkende droner. Det er vurderingen fra flere kilder Altinget har talt med.

Det er den amerikanske MQ-9 SkyGuardian-drone, som er en ubevæbnet videreudvikling af den bevæbnede MQ-9B Reaper-drone, der indtager den suveræne favoritrolle.

Det er der flere gode forklaringer på.

Ikke får lov at købe
For det første har den amerikanske regering og det amerikanske forsvar angiveligt tilbudt Danmark, at vi kan få en mængde uhyre avanceret sensorudstyr med, hvis vi vælger den amerikanske drone. Udstyr som selv nære allierede af USA normalt ikke får lov at købe.

Sensorudstyret vil blive monteret i Sky Guardian-dronen inden levering og vil give det danske Forsvar nogle muligheder for blandt andet informationsindhentning, som man ellers ikke ville kunne komme i nærheden. Denne mulighed er ifølge flere kilder så unik, at Forsvaret ikke kan sige andet end ja tak.

Ikke et europæisk alternativ
For det andet er der inden for en overskuelig årrække ikke noget reelt europæisk alternativ til den amerikanske drone.

Sagen er nemlig den, at Danmark ser ind i at skulle anskaffe en såkaldt ”Medium Altitude Long Endurance”-drone (MALE). Det er en drone, der flyver i op til 9 kilometers højde og kan tilbagelægge adskillige tusind kilometer på en tankfuld flybrændstof.

På det marked er det meget småt med produkter på hylderne rundt omkring hos producenterne i den vestlige verden. Foruden MQ-9 Reaper/SkyGuardian fra amerikanske General Atomics, så er der reelt kun to israelske droner i produktion og operation.

Det er vurderingen fra Dominika Kunertova. På Center for War Studies på Syddansk Universitet skrev hun i 2019 rapporten ”Military Drones in Europe The European Defense Market and the Spread of Military UAV technology”. Og tingene har ikke ændret sig siden da.

”Europa er stadig teknologisk afhængig af udenlandsk MALE-droner, som den amerikanske MQ-9 serie og de israelske droner Herons og Hermes 900,” siger Dominika Kunertova, der i dag er seniorforsker ved den uafhængige schweiziske tænketank Center for Security Studies.

Slutningen af 2020'erne
Den europæiske forsvarsindustri har flere projekter i støbeskeen, men der er et stykke vej til at der er produkter på hylderne. Indtil videre er ingen projekter gået fra at være designkoncepter og demonstrationsmodel til at være operationelle platforme.

Længst fremme med at udvikle en europæisk MALE-drone er man i det såkaldte Eurodrone-projekt, som tysk-fransk-spansk-britiske Airbus, franske Dassault og italienske Leonardo er hovedaktørerne bag. Der går dog stadig en rum tid før Eurodronen er på hylderne, vurderer Dominika Kunertova.

”Mens den amerikanske Reaper-drone rundede seks millioner flyvetimer i 2019, så sigter det europæiske flagskib, Eurodrone-projektet, efter at have udviklet den første europæiske pendant til Reaper i slutningen af 2020'erne. Første testflyvninger planlagt i 2025 og på markedet i 2028,” forklarer Dominika Kunertova.

Hun peger på to hovedårsager til, at det endnu ikke er lykkedes Europa at komme ind på MALE-dronemarkedet.

”Det kommer ned til den politiske vilje og ressourcer. Mange nationale bestræbelser på at udvikle denne kapacitet mislykkedes i slutningen af 1990'erne og 2000'erne - såsom Mantis, Telemos, Talarion, Advanced UAV - på grund af tekniske problemer, tidsforsinkelser og budgetoverskridelser. Der er også den strukturelle tilstand på det europæiske marked inden for luftfartsforsvarssektoren. Den oligopolistiske rivalisering mellem de største europæiske industrielle aktører resulterer i konkurrerende klynger af virksomheder, der er involveret i flere samtidige UAV-projekter,” forklarer Dominika Kunertova.

Tage konkurrencen op
Opbakningen fra regeringerne og de væbnede styrker i Eurodrone-projektets hjemlande er også begrænset. Tyskland har valgt den store amerikanske HALE-drone Triton til maritim overvågning. Italien er med i SkyGuardian-brugerkredsen. Det samme er Frankrig, der desuden er ved at anskaffe sig endnu flere og allerede har bevæbnet flere af sine SkyGuardian-droner dem.

Eurodrone er opstået ud fra en beslutning i det europæiske ministerråd i 2013 om at udvikle en europæisk MALE-drone, der kunne tage konkurrencen op med de amerikanske og israelske MALE-droner. Projektet modtager støtte fra EU's forsvarsfond, der netop har til formål at støtte projekter, der kan gøre europæiske forsvarsvirksomheder i stand til at stå stærkere i konkurrencen med især amerikanske aktører.

Samme opgaver
Det tredje argument, der taler for et dansk køb af SkyGuardian, er, at flere europæiske Nato-lande allerede bruger Reaper- og SkyGuardian-dronen. Der er derfor mulighed for samarbejde omkring vedligehold, opdateringer, træning og uddannelse. Der er allerede et etableret forum af brugerlande, som mødes regelmæssigt.

Storbritannien, Frankrig og Spanien råder over Reaper-droner i dag. Holland får sine SkyGuardian-droner leveret i år. De skal bruges til blandt andet grænseovervågning og til informationsindhentning, overvågning og måludpegning i forbindelse med nationale og Nato-missioner. Belgien har fornylig købt fire SkyGuardian-droner til samme formål til levering i 2023.

Det er præcis de samme opgaver som Danmark har planer om at anvende dronerne til.

Opfylde styrkemål
Ved at vælge en drone, som kan bruges til militære formål, får Danmark den informationsindhentningskapacitet, som vi har lovet Nato, at vi ville anskaffe og opbygge. Kapaciteten er et af de såkaldte styrkemål, som Danmark har forpligtiget sig til over for de andre lande i alliancen.

Storbritannien og Frankrig er de eneste europæiske bruger af MQ-9B-familien, som råder over den bevæbnede Reaper-version. Hvis Danmark vælger SkyGuardian, så er der mulighed for at bevæbne den, hvis vi en dag måtte få det behov.

Målrettet arktisk flyvning
Der er dog også to alternativer til SkyGuardian-dronen.

Den ene er den israelske Hermes 900-drone, der er udstyret med et aktivt afisningssystem, lever op til Nato's standarder og kan udstyres med sensorer og anden nyttelast på op til 450 kilo.

Det andet alternativ er at undersøge muligheden for at benytte sig af de HALE-droner (High Altitude Long Endurance), som Danmark faktisk er medejer af gennem Nato's såkaldte Allied Ground Surveillance-kapacitet (AGS). Den består konkret af fem RQ-4D Global Hawk-droner stationeret på Sicilien.

De skal bruges til efterretnings-, overvågnings- og rekognosceringsopgaver for at kunne beskytte landtropper og civile, kontrollere grænser, sørge for søfartssikkerhed, bidrage til kampen mod terrorisme og krisestyring samt hjælpe med humanitære missioner.

Danmark kunne slå sig sammen med de to arktiske Nato-lande Canada og Norge om at arbejde for, at udvide AGS-flåden med en række Global Hawk-droner målrettet arktisk flyvning. Canada undersøgte i 2012 muligheden for selv at anskaffe Global Hawk-droner til arktisk overvågning. Men det blev for dyrt at gøre alene.

Ikke i udbud
Partierne bag forsvarsforliget har afsat 750 millioner kroner til anskaffelse af de to nye droner. Det er endnu uvist præcis hvordan Forsvaret vil gribe anskaffelsen an. Men flere kilder vurderer over for Altinget, at det er meget sandsynligt, at man ikke sender indkøbet i udbud.

SkyGuardian er - især med de avancerede amerikanske sensorer ombord - suverænt den bedste løsning. Derfor går overvejelserne på at anskaffe SkyGuardian-dronen fra General Atomics gennem et såkaldt Foreign Military Sale med den amerikanske regering som mellemmand.

SkyGuardian-dronen var afbilledet flere gange i de notater, som Forsvaret leverede til politikerne i forsvarsforligskredsen i forbindelse med forhandlingerne om den arktiske kapacitetspakke. Noget, der ikke er gået ubemærket hen.

ak@altinget.dk