Alternativet mister politisk chef

NAVNE: Leila Stockmarr forlader sin post som politisk chef i Alternativet.

For mindre end et år siden fik Leila Stockmarr jobbet som politisk chef i Alternativet.

Nu er hun efter eget ønsket stoppet. Det skriver hun i et opslag på Facebook.

"Det er naturligvis meget vemodigt, men glæder mig også til at prøve noget nyt og have mere tid til familien. Jeg glæder mig fx til at være en af de mødre, der bager kager, laver kastanjeedderkopper og henter som den første," skriver hun

Fra 2015 til november 2017 var hun rådgiver i partiet. Hun var herefter på vej ud ad døren til en forskerstilling på Københavns Universitet, men valgte i stedet at takke ja, da hun blev tilbudt rollen som politisk chef i Alternativet.

Stockmarr er tidligere ph.d.-studerende på RUC med speciale i Mellemøsten og har tidligere fungeret som ekstern lektor på SDU og assisterende forsker på både KU og DIIS.

Alternativet har for nylig også mistet et andet prominent ansigt, da Josephine Fock, medstifter af Alternativet, forlader Folketinget og bliver direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp 1. november.

Forrige artikel Troels Lund åbner for ekstra penge til Arbejdstilsynet Troels Lund åbner for ekstra penge til Arbejdstilsynet Næste artikel Nye årsregnskaber fra Altinget.dk og Mandag Morgen Nye årsregnskaber fra Altinget.dk og Mandag Morgen