Analyse: Sundhedsaftalen skal lukke en angrebsflanke mod regeringen før valget

Det ser ud til, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) inden for få dage kan lande en bred aftale om den længe ventede sundhedsreform.

Alle Folketingets partier mødes nemlig til forhandlinger uden bagkant torsdag eftermiddag. Forud for mødet har ordførerne modtaget et udkast til en aftaletekst, erfarer Altinget. 

Her bliver en national kvalitetsplan, 22 sundhedsklynger, flere praktiserende læger og en række nærhospitaler centrale elementer i en reform, der ifølge Altingets oplysninger lægger sig meget tæt op af regeringens udspil fra marts. Minus den forebyggelsesdel, som regeringen har opgivet at få igennem i dette forløb.

Også pengene kommer tilsyneladende til at passe, selvom flere ordførere tidligere har luftet et behov for at ryste sparebøssen endnu engang. Med mindre der sker ændringer i forhandlingernes slutfase, afsættes der ikke flere midler, men der flyttes muligvis lidt rundt i kolonnerne.

Regeringen har afsat 2,8 milliarder kroner i 2022-2028 i driftsudgifter til sundhedsreformen samt 4 milliarder anlægskroner til at etablere nærhospitaler. 

Heunicke har leveret

Med en aftale i sigte ser det ud til, at Heunicke har leveret på dét, han lovede på sin allerførste dag i Sundhedsministeriet, hvor han i en kommentar til Altinget understregede betydningen af at lave en bred aftale:

"Vi står med nogle demografiske udfordringer og nogle udfordringer i forhold til sammenhæng. Og de udfordringer tror jeg løses bedst, hvis man ikke finder en meget smal løsning, så der efter et valg opstår usikkerhed om, hvad der består," sagde han dengang. 

Kort efter gav corona ham et lynkursus i epidemikurver og krisekommunikation og satte Sundhedsministeriet og underliggende styrelser i en årelang undtagelsestilstand. Undervejs begyndte de udfordringer, en sundhedsreform skal dæmme op for, at gå fra abstrakte prognoser til en brændende platform på flere af landets sygehuse.

LÆS: Akutpakke og lønløft afværger ikke personalekrise i sundhedsvæsenet

Hvem skal håndhæve kvalitetskrav?

Hos fagfolk og aktører samler interessen sig særligt om den nationale kvalitetsplan, som er et levn fra VLAK-regeringen, og som beskrives som helt afgørende for sundhedsreformens succes.

Med aftalen er partierne rede til at gå ombord i den svære øvelse at opstille krav til kvaliteten af de sundhedsopgaver, som løses af landets 98 kommuner. Man er nået til enighed om at lægge ud med de kommunale akutpladser, og partierne er også langt hen af vejen enige om selve modellen for en kvalitetsplan.

Det bliver Sundhedsstyrelsen, der skal udforme kravene, men præcis hvor bindende de bliver, er endnu på forhandlingsbordet, hvor nogle partier vil forpligte kommunerne mere end andre. I regeringens udspil er der ikke lagt op til at give Sundhedsstyrelsen beføjelser til at skride ind over for kommunerne, men spørgsmålet er, om man kan opstille krav uden at have en plan for, hvordan de skal håndhæves.

Træning, kost og patientuddannelse til kronikere

Efter de kommunale akutpladser er det indsatser omkring træning, kostændringer og patientuddannelse til borgere med kroniske sygdomme, der står for skud. Hvilke kronikergrupper har været et tema under forhandlingerne, og ifølge Altingets oplysninger er man endt med en relativt omfangsrig liste.

Også her skal Sundhedsstyrelsen opstille krav, og i forhandlingerne er flere partier optaget af, at kravene skal udformes på en måde, så man kan måle på dem og sikre ensartethed i tilbuddene.

Så snart en aftale er i hus, er kvalitetskravene i øvrigt finansminister Nicolai Wammens (S) hovedpine, idet hvert eneste krav forventeligt vil udløse en regning under de igangværende økonomiforhandlinger med KL.

5.000 praktiserende læger

Udover en kvalitetsplan samler opmærksomheden sig om, hvordan aftalen lander i forhold til den personalemangel, der præger hele sundhedsvæsenet. 

Det meste af den diskussion parkeres i en såkaldt robusthedskommission, der både skal sikre bedre fastholdelse af medarbejdere og samtidig komme med forslag til, hvordan medarbejderne kan arbejde mere fleksibelt. 

Hvad angår praktiserende læger ventes aftalen at blive mere konkret. Partierne er ifølge Altingets oplysninger enige om en målsætning om, at Danmark skal op på cirka 5.000 praktiserende læger. Det har været et krav fra blå blok.

LÆS: Blå blok i fælles front: Sundhedsreformen skal skaffe 1.500 læger og udvide patientrettighederne

For at nå målet vil partierne videreføre dimensioneringsplanen for speciallægeuddannelsen, så der vil være 350 hoveduddannelsesforløb i almen medicin, også efter 2023. 

Aftalen vil også lægge op til, at almen praksis skal løse flere opgaver i fremtidens sundhedsvæsen, men hvilke er fortsat uafklaret. 

Lukke luft ud inden valget

Sundhedsreformen skal løse nogle af de problemer, der tårner sig op i de kommende årtier, hvor den demografiske udvikling giver sundhedsøkonomer grå hår i hovedet.

Derfor handler meget om strukturelle tiltag, så flere behandlinger kan foretages, hvor det er billigst. Det kan være hos de praktiserende læger, i kommunerne, på et nærhospital eller helt hjemme i dagligstuen hos borgerne.

Deraf den megen snak om nærhed. Eller som det lød igen og igen, da Lars Løkke Rasmussen præsenterede en reform: Det, der ikke er svært, skal være nært. 

Selvom det er over tre år siden, at Løkke kunne lande sin sundhedsaftale, er store dele af indholdet nemlig omdøbt vraggods fra den reform, der kuldsejlede, da flertallet skiftede farve ved valget i 2019. 

Belært af dét har det været en vigtig opgave for Heunicke at lukke luften ud af sundhedspolitikken inden en tilstundende valgkamp, hvor erfaringer viser, at emnet pludselig kan erobre dagsordenen.

En risiko, regeringen ikke vil løbe. For corona-krisen og sygeplejerskekonflikten har afsløret et sundhedsvæsen, der knager i fugerne, mens ventelisterne begynder at ligne noget, der kan gøre ondt - og ikke kun på patienterne.

LÆS: Venteliste-spøgelset er tilbage i dansk sundhedspolitik

Overordnet konsensus

"Efter corona er det tid til at løfte blikket og få ændret grundlæggende ved den måde, sundhedsvæsenet fungerer på."

Sådan sagde Heunicke ved præsentationen af regeringens udspil.

Allerede dengang kaldte flere eksperter dog reformen en tynd kop te. Garneret med et forebyggelsesudspil, som håbefulde aktører roste til skyerne, mens kyniske kommentatorer omtalte det som "et taktisk forhandlingskneb" og "en afledningsmanøvre".

Forhandlingerne har ikke rokket afgørende ved hverken udspillet eller den overordnede konsensus, som i disse år præger sundhedspolitikken på Christiansborg.

Det mest bemærkelsesværdige er måske, hvis ingen af partierne for alvor har påtaget sig at kæmpe for ekstra penge til det store velfærdsområde. Især set i lyset af den overbudspolitik, der kendetegnede vinterens udmeldinger om akut- og hjælpepakker. 

Men som flere ordførere konstaterer, er det præmissen i den nye politiske virkelighed, som tegner sig efter forsvarsaftalen.

signe@altinget.dk