Advokater: Uklare konsekvenser ved både ja og nej
DEBAT: Det er uklart, hvad danskernes ja eller nej ved folkeafstemningen 3. december i praksis munder ud i, skriver Birgitte Feldtmann på vegne af Advokatsamfundet.
Af Birgit Feldtmann
Lektor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet, og medlem af Advokatrådets Strafferetsudvalg
Der sker en hel del i EU-systemet, når det gælder strafferetten.
For det første ændres retsgrundlaget for Europol, og for det andet er direktivet om den Europæiske Efterforskningskendelse ved at blive implementeret i de nationale lovgivninger.
Partierne bag folkeafstemningen om, hvorvidt Danmark skal overgå fra det nuværende forbehold til en tilvalgsordning, har besluttet, at Danmark skal med i begge de to reformer. Men i begge tilfælde er det uklart, hvad danskernes ja eller nej i praksis munder ud i.
Usikkerhed ved nej
Hvis Danmark bevarer forbeholdet, så kan vi ikke længere deltage i Europol-samarbejdet, da grundlaget for Europol-samarbejdet ændres og dermed fremover ville være omfattet af retsforbeholdet. Men vi vil alligevel kunne være med, hvis vi kan indgå en parallelaftale.
Men hvordan det vil gå, hvis danskerne stemmer nej, er vanskeligt at sige.
Jeg formoder, at man vil prøve at finde en løsning, hvor Danmark stadig kan deltage i Europol, for også de andre lande har en interesse i, at vi fortsat er med i Europol. Det er dog uklart, hvordan en sådan løsning ville se ud, og om den ville blive lige så god, som hvis vi er fuldt med. Og det afhænger måske også af de øjne, som ser…
Usikkerhed vej ja
Ved den anden reform opstår usikkerheden ved et ja. Efterforskningskendelsen er ret omfattende, men det er svært at sige, hvordan det fungerer i praksis – den skal først være gennemført i medlemslandene i maj næste år.
Direktivet om efterforskningskendelse er ret vidtgående og giver andre landes domstole ret til at anordne konkrete efterforskningsskridt eller tvangsindgreb i Danmark. Danmark vil reelt set kun have mulighed for at nægte et sådant efterforskningsskridt i to meget begrænsede situationer – ellers skal det gennemføres uden yderligere prøvelse.
Folkeafstemningen vedrører derudover en masse andre retsakter, som nok kan betegnes som en blandet landhandel. Aftalepartierne vil gerne tilslutte sig 13 retsakter, som vedrører ganske forskellige ting, for eksempel er der en, som gør polititilhold i et land gældende i de øvrige lande. Andre retsakter vedrører justeringer af strafferammer og teknikaliteter ved nogle forbrydelser, for eksempel cyberkriminalitet, insiderhandel og menneskehandel.
Giver fravalgte retsakter mening?
Otte retsakter har aftalepartierne fravalgt. Jeg ser en vis tendens til, at man har valgt de retsakter til, der giver myndighederne større beføjelser, og fravalgt nogle af dem, som styrker borgernes retsstilling over for myndighederne. Helt skarp er denne systematik dog ikke!
Argumentationen for at fravælge retsakterne varierer – ved nogle siger man, at det ville være for dyrt, og ved andre, at dansk ret allerede omfatter det, som retsakten forpligter til at gøre. Én ting, vi i Strafferetsudvalget har beskæftiget os med, er tolkeproblematikken. Den danske praksis er problematisk, vi har for eksempel ikke et tilstrækkeligt system, der sikrer kvaliteten af tolkningen. Direktivet om retten til tolke- og oversættelsesbistand går på nogle punkter videre end det, vi har i Danmark og indeholder nogle elementer, som ville styrke retssikkerheden.
Også det såkaldte offerdirektiv har aftalepartierne fravalgt. Direktivet sigter på, at en borger, som er blevet udsat for forbrydelse, får hjælp, information og ikke bliver overladt til sig selv. Aftalepartierne mener, at vi allerede har meget af det samme, som offerdirektivet foreskriver, enten direkte i lovgivningen eller i form af praksis. Men ved nogle punkter er det tvivlsomt, hvordan det reelt omsættes i praksis. Jeg mener, at offerdirektivet kunne være en god anledning til at gennemgå de danske regler og til at undersøge nærmere, hvad vi faktisk gør.
Note: Advokatsamfundet er politisk set neutral i forhold til folkeafstemningen om omdannelsen af retsforbeholdet til en tilvalgsordning og har derfor fokus på borgernes retssikkerhed med hensyn til de retsakter, som indgår i tilvalgsordningen.
Hedegaard: Kan vi være uenige på en bedre måde?
Bagerbranchen: Det lokale brød tørrer ud med ny planlov
