Socialrådgiverne får ny formand

Signe Færch er ny formand for Dansk Socialrådgiverforening. Hun erstatter Mads Bilstrup, der har varetaget posten siden 2018.

Dansk Socialrådgiverforening har valgt Signe Færch som formand.

Det skriver Dansk Socialrådgiverforening i en pressemeddelelse.

"Vi står over for store udfordringer som socialrådgivere, særligt når det gælder løn, arbejdsmiljø og faglig handlekraft. Det er helt afgørende, at vi klart og tydeligt får fortalt både politikerne og befolkningen om vores helt centrale rolle i velfærdssamfundet," udtaler den nyvalgte formand.

Signe Færch har arbejdet som socialrådgiver i ni år. Hun overtager formandposten i Dansk Socialrådgiverforening fra Mads Bilstrup, der har varetaget rollen siden 2018. 

Selvom organisationen skifter ud på formandsposten, fortsætter Ditte Brøndum som næstformand og Trine Quist, Mie Vode Moll og Rasmus Balslev som regionsformænd.

Signe Færch tiltræder som formand for Dansk Socialrådgiverforening i midten af november, når foreningen har afholdt repræsentantskabsmøde.

Forrige artikel Brostrøm og Grønbæk skal lede nyt Center for Sundt Liv og Trivsel Brostrøm og Grønbæk skal lede nyt Center for Sundt Liv og Trivsel Næste artikel Geelmuyden Kiese rokerer i topchefer Geelmuyden Kiese rokerer i topchefer