Mattias Tesfaye har ansat særlig rådgiver

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har ansat Kristian Gladbo Platz som særlig rådgiver.

Med en baggrund som udlændingepolitisk rådgiver i Socialdemokratiet synes valget af Kristian Gladbo Platz som særlig rådgiver oplagt for den nye integrationsminister.

I en pressemeddelelse skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet, at Kristian Gladbo Platz fremover får til opgave "at bistå udlændinge- og integrationsministeren med den langsigtede politiske udvikling samt at understøtte ministeren i de udadvendte politiske aktiviteter, herunder i forhold til pressen og øvrige kommunikations- og informationsopgaver".

Kristian Gladbo Platz, der er kandidat i sociologi fra Københavns Universitet i 2007, har desuden tidligere været ansat i Albertslund Kommune, Social- og Integrationsministeriet samt Forsvarskommandoen.

Forrige artikel Justitsministerens særlige rådgiver er udpeget Næste artikel Dansk Institut for Partier og Demokrati får ny socialdemokratisk formand