Enhedslistens kandidathold klar

KANDIDATER: Efter en urafstemning blandt Enhedslistens medlemmer ligger det nu fast, hvem partiet opstiller til Folketinget i valgkredsene med største sandsynlighed for valg.

Urafstemningens resultat betyder, at fagforeningsformanden Christian Juhl bliver den nye kandidat i den sikre Sjællands Storkreds.

På de efterfølgende tre pladser, som udløses hvis Enhedslisten får fem, seks eller syv mandater, står jurastuderende Pernille Skipper, arkitekt og højskolelærer Christine Lundgaard og medicinstuderende Stine Brix.

Enhedslistens gruppeformand Per Clausen er godt tilfreds med resultatet:

"Med denne liste sikrer vi en alsidig folketingsgruppe, hvor forskellige uddannelser og forskellige erfaringer er repræsenteret. Og hvis vi fastholder den opbakning, som vi har i meningsmålingerne, så får vi også en god kønsmæssig balance."

Forrige artikel Per Ørum Jørgensen skifter til Kristendemokraterne Per Ørum Jørgensen skifter til Kristendemokraterne Næste artikel Uafhængigt ligestillingsorgan på vej