Nye skattestigninger bliver permanente

Regeringen strammer skatteskruen på danskerne - ikke bare i de næste tre år, men permanent.

Det er resultatet af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en genopretningsplan for dansk økonomi, der indeholder skattestigninger på næsten 10 mia. kr. om året frem mod 2013.

Det er ganske vist kun i de næste tre år, forhøjelsen af topskattegrænsen skal udskydes, og skattesystemets beløbsgrænser ifølge planen skal låses fast. Men ikke desto mindre vil de to tiltag betyde en permanent forringelse af værdien af bl.a. bundfradraget i årene efter 2013, ligesom også topskattegrænsen vil få en permanent lavere placering.

1.500 kr. ekstraskat til alle danskere
En simpel fremskrivning af grænserne for bundfradrag og topskat viser således, at genopretningsplanen kan betyde en forringelse af bundfradraget med over 4.000 kr. i årene frem mod 2020, og at topskattegrænsen som følge af planen samme år kan komme til at ligge næsten 40.000 kr. under, hvad den ellers ville have gjort (se graferne forneden i artiklen).

Det vil i 2020 give en ekstra skatteregning på 1.500 kr. om året for samtlige skatteydere og derudover knap 6.000 kr. årligt i ekstraskat for topskatteyderne. 

"Det her betyder, at der nu kommer en permanent skattestigning, og at skatteborgerne aldrig får betalt pengene tilbage. Det er en falliterklæring for både V og K, der nu har spillet deres sidste kort af hånden, og som ikke har nogen troværdighed tilbage, når ikke engang de kan stå fast," siger Liberal Alliances politiske leder Anders Samuelsen.

For at finde de 24 mia. kr., der skal til for at opfylde EU's konvergenskrav i de kommende tre år, har regeringen både skåret ned på statens udgifter og skruet op for statens indtægter - skatter - i sin genopretningsplan. I 2013 vil der således ifølge regeringens overslag blive krævet ekstra 9,8 mia. kr. op i skat: 6,6 mia. fra fastlåsningen af beløbsgrænserne, 1,7 mia. kr. fra udskydelsen af forhøjelsen af topskattegrænsen og 1,5 mia. kr. fra et nyt loft over fradrag for fagforeningskontingenter.

Fra 2014 og frem vil både de 6,6 mia. kr. fra fastlåsningen af grænserne og de 1,5 mia. fra fagforeningskontingenterne være varige, årlige merprovenu til staten.

Skattestigninger betales ikke tilbage
I skattereformen fra 2009 lod regeringen også adskillige skatter stige og fastfrøs også beløbsgrænserne i skattelovgivningen i 2010. Indtægterne herfra blev imidlertid brugt på skattelettelser andre steder, så staten ikke fik noget merprovenu ud af reformen, og skattestoppets "tankegang" blev derfor ifølge regeringen overholdt.

Denne gang er det imidlertid ikke meningen, at merprovenuet skal gives ud igen i form af skattelettelser. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) medgav således på sit pressemøde tirsdag, at planen er "en stramning af skatteskruen" - og det er nødvendigt, siger også den konservative skatteordfører Mike Legarth:

"Pengene skal ikke tilbage, men skal bruges til at betale regningen, så vi beskytter danskerne mod krisen. Man kan godt sige, at det er en omgåelse af skattestoppet - vi piller ved betingelserne og præmisserne, selv om vi ikke direkte sætter skatter eller afgifter op," siger Legarth, der kalder planen for en "konservativ og borgerlig sag":

"Det er klart en konservativ mærkesag at få genoprettet økonomien. Og i den nuværende situation er det mest intelligent at gøre det, så vi kan bevare det serviceniveau, vi har nu," siger han.

S og SF håner regeringen
Regeringen får drøje hug for planen, ikke bare fra Liberal Alliance, men også Socialdemokraterne og SF. De to partier håner højlydt regeringen for nu at ville gennemføre de skattestigninger, som den tidligere kategorisk var imod:

"Det her er et klokkeklart brud på skattestoppet, som nu endelig må være blevet lagt i graven. Det underminerer fuldstændig, hvad danskerne blev lovet i skattereformen, og deres samlede pakke ender med at betyde, at mange danskere taber på skattereformen. Det er stik imod alt, hvad de har lovet," siger SF's skatteordfører Jesper Petersen.

Han gør sammen med Socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup opmærksom på, at forringelsen af bundfradraget vil få den samme betydning i kroner og øre for alle skatteydere uanset indkomst, og at den derfor vil ramme de lavtlønnede og danskerne på overførselsindkomst - som også betaler skat - hårdest:

"Den del af fastfrysningen rammer skævt, og det bliver dem, som ikke har så meget, der kommer til at betale. Det giver ingen mening at gøre det i et system, der i forvejen er skævt," siger Nick Hækkerup.

CEPOS: Løkke skylder milliarder
Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen mener, at genopretningsplanen giver en regning til regeringen, den må betale senere: 

"Det her er en de facto skatteforhøjelse. Men regeringen er nødt til at give pengene tilbage til borgerne og virksomhederne - det følger af definitionen på skattestoppet. Det siger jo, at man kan hæve skatter, hvis der er tvingende grunde til det, men kun hvis pengene bliver givet tilbage igen. Skatteministeren har gudskelov fastslået, at skattestoppet lever, og derfor er jeg helt overbevist om, at det kommer til at ske. Det er i øvrigt også nødvendigt for at nå Løkkes 10 målsætninger for 2020," siger han.

Det har trods talrige henvendelser dagen igennem ikke været muligt at få en kommentar fra hverken skatteminister Troels Lund Poulsen (V) eller Venstres skatteordfører Mads Rørvig.

Regneeksempel I  

I figuren ovenfor er tegnet de historiske satser for det skattefri bundfradrag fra 2007-2010. Herefter viser den første graf bundfradraget som planlagt i regeringens genopretningsplan fra 2011-2013 og herefter en regulering fra 2014 til 2020 med 2,6 pct. årligt, hvilket svarer til den laveste faktiske regulering i årene 2006-2010. Den anden graf viser bundfradraget som oprindeligt planlagt i regeringens skattereform i 2010 og fra 2011 til 2020 med en regulering på 2,6 pct. årligt.

Uden regeringens genopretningsplan ville bundfradraget i 2020 ud fra denne fremskrivning have været på 55.454 kr. Med genopretningsplanen bliver det i 2020 kun på 51.344. kr. svarende til en forringelse på 4.110 kr.

Bundfradraget fratrækkes i grundlaget for beregningen af både bundskat, sundhedsbidrag og kommuneskat. Bundskatten vil i 2020 være på 11,76 pct. og kommuneskatterne 25,6 (forudsat at de holdes i ro fra 2010), mens sundhedsbidraget vil være afskaffet. Det giver i alt 37,36 pct. 

Forringes bundfradraget med 4.110 kr., er der altså 4.110 kr. ekstra, der skal betales 37,36 pct. i skat af. Det betyder en øget skattebetaling for alle skatteydere på 1.535 kr. i 2020.

Reguleringstallet for skattesatserne fastsættes hvert år ud fra den faktiske pris- og lønudvikling. Hvis reguleringstallet frem mod 2020 bliver højere end 2,6 pct., bliver ekstraskatten større, og hvis det bliver lavere, bliver ekstraskatten mindre. I denne udregning er af forsigtighedshensyn regnet med det laveste faktisk reguleringstal fra perioden 2006-2010 på 2,6 pct.

Regneeksemplet er udregnet af Altinget | Skat.

Opdatering onsdag 26. maj kl. 11.15:
Skatteministeriet forventer kun et reguleringstal på hhv. 1,9, 1,8 og 2,1 pct. i 2011-2013, men har endnu ingen vurderinger af perioden 2014-2020. Det kan derfor give en mindre forskel i bundfradragets størrelse i 2020 end antaget i dette regneeksempel. Uanset reguleringstallets størrelse vil resultatet dog stadigvæk være, at fastfrysningen af beløbsgrænserne vil få en varig betydning for borgernes skattebetaling og statens provenu.

Regneeksempel II

I figuren ovenfor er tegnet de historiske satser for det topskattegrænsen fra 2007 til 2010. Herefter viser den første graf topskattegrænsen som planlagt i regeringens genopretningsplan fra 2011-2013 og herefter en regulering fra 2014 til 2020 med 2,6 pct. årligt, hvilket svarer til den laveste faktiske regulering i årene 2006-2010. Den anden graf viser topskattegrænsen som oprindeligt planlagt i regeringens skattereform i 2010 og fra 2011 til 2020 med en regulering på 2,6 pct. årligt.

Uden regeringens genopretningsplan ville topskattegrænsen i 2020 ud fra denne fremskrivning have været på 528.814 kr. Med genopretningsplanen bliver den i 2020 kun på 489.622 kr. svarende til en ændring på 39.192.

For en skatteyder med en indkomst efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, der er på eller over 528.814 kr. i 2020, vil der således skulle svares ekstra 15 pct. i skat af de 39.192 kr. svarende til 5.879 kr.

Reguleringstallet for skattesatserne fastsættes hvert år ud fra den faktiske pris- og lønudvikling. Hvis reguleringstallet frem mod 2020 bliver højere end 2,6 pct., bliver ekstraskatten større, og hvis det bliver lavere, bliver ekstraskatten mindre. I denne udregning er af forsigtighedshensyn regnet med det laveste faktisk reguleringstal fra perioden 2006-2010 på 2,6 pct.

Regneeksemplet er udregnet af Altinget | Skat.

Opdatering onsdag 26. maj kl. 11.15:
Skatteministeriet forventer kun et reguleringstal på hhv. 1,9, 1,8 og 2,1 pct. i 2011-2013, men har endnu ingen vurderinger af perioden 2014-2020. Det kan derfor give en mindre forskel i topskattegrænsens størrelse i 2020 end antaget i dette regneeksempel. Uanset reguleringstallets størrelse vil resultatet dog stadigvæk være, at fastfrysningen af beløbsgrænserne vil få en varig betydning for borgernes skattebetaling og statens provenu.

niels@altinget.dk