I al ubemærkethed hæver Danmark udviklingsbistanden
STØTTE: For første gang i flere år stiger niveauet for den danske ulandsbistand. Men det vækker utilfredshed hos støttepartier, der mener, at regeringen indberetter klimapenge forkert.
Danmarks støtte til verdens fattigste og mest udsatte mennesker stiger i 2020 efter fire år med milliardbesparelser under borgerlige regeringer.
Udviklingsbistanden stiger med 150 millioner kroner, så Danmark bevilger 0,71 i stedet for 0,7 procent af BNI i 2020.
Det er resultatet af den finanslovsaftale, regeringen lavede med sine støttepartier og Alternativet i november, oplyser Udenrigsministeriet til Altinget.
Det er sket i al ubemærkethed. Hverken regeringen eller nogen af støttepartierne har været ude og reklamere for, at der er mere udviklingsbistand på vej – noget, der ellers for få år siden ville have været en stor sejr på tværs af rød blok.
Paradoksalt er flere blandt regeringens støttepartier decideret utilfredse og kræver svar fra udviklingsminister Rasmus Prehn (S).
“Efter min bedste overbevisning er det i strid med den aftale, vi lavede. Derfor vil jeg have et møde med ministeren om det,” siger Christian Juhl, der er udviklingsordfører for Enhedslisten.
Også Alternativet er utilfreds og kræver ligeledes et møde med ministeren.
Pengekasser skal skilles ad
Stridens kerne er, hvordan man opgør henholdsvis ulandsbistand og klimabistand. Klimabistand er teknisk set også ulandsbistand, men støttepartierne vil ikke have, det tæller med som normal ulandsbistand. I stedet skal klimabistanden være "additionel", som det hedder.
Ellers risikerer man ifølge partierne, at verdens fattige kommer til at finansiere den klimaregning, Danmark har forpligtet sig til at betale, og samtidig er det med til at gøre det svært at gennemskue, hvor mange penge Danmark giver til henholdsvis udviklingsbistand og klimabistand.
Og det er præcis, hvad regeringen bliver kritiseret for at gøre nu.
“På mange måder kan ulandene være ligeglade med, hvad vi kalder det. Men grunden til, at vi skal skille tingene ad, er, at vi skal kunne følge, hvor mange penge vi giver til henholdsvis klimabistand og udviklingsbistand – og det bliver mudret, når man opgør det, som regeringen har tænkt sig,” siger Rasmus Nordqvist, der er udviklingsordfører for Alternativet.
Minister: Vi gør det efter bogen
Udviklingsminister Rasmus Prehn skriver i en skriftlig kommentar til Altinget, at han er ærgerlig over kritikken, da han mener, at klimabistand per definition er udviklingsbistand.
Han mener derfor heller ikke, at regeringen handler i strid med den aftale, partierne lavede i forbindelse med finansloven.
"Vil føjer OECD's regler i ord og handling, og de 150 millioner kroner lægges oven i eksisterende konti på udviklingsrammen. Hvis de ikke skal tælle med som udviklingsbistand, skal de gives til lande som Rusland, Sverige eller USA eller til aktiviteter, der ikke samtidig bidrager til udvikling. Det tror jeg ikke, at partierne ønsker – eller var intentionen med at tilføre ekstra midler. Men jeg ser frem til dialogen med partierne om det," skriver ministeren.
Få kommentarer fra flere partier og dybere indblik i diskussionens kerne i den fulde artikel på Altinget Udvikling.
Topforhandler for de offentligt ansatte trækker sig
Marie Krarup er på vej ud af DF’s gruppeledelse efter kontrovers
