Danske skoleelever læser og staver dårligere
Tyson W. Lyall | |
Print
FIK DU LÆST: Skoleelevernes karaktersnit i læsning og retskrivning falder. Særligt læsningen halter. ”Grotesk”, siger Danske Skoleelever og peger på manglende implementering og finansiering af skolereformen fra 2014.
Denne artikel blev bragt første gang 25. oktober 2018.
Karaktererne i læsning og retskrivning ved folkeskolens afgangsprøve falder.
For læsningen går det ekstra hurtigt nedad.
Fra et karaktersnit på 6,8 i 2016, røg det i 2017 ned på 6,5. Efter sidste skoleår landede det på blot 6,0.
Dermed er læsning den disciplin af alle, hvor eleverne får de laveste karakterer.
Det viser de seneste karakterdata, som Undervisningsministeriet offentliggjorde torsdag.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kalder udviklingen for ”kritisk”.
”Læsning er grundstammen i tilegnelsen af færdigheder og kundskaber," siger hun og fortsætter:
"Dykket i karakterne skal huske os politikere på, at hvis vi bliver for optaget af nye projekter og på at rejse politiske monumenter over os selv, så går det væsentligste nogle gange tabt.”
Merete Riisager fremhæver derfor, at regeringen netop har en læseindsats med i sit seneste folkeskoleudspil.
Læs mere om prøverne i læsning og retskrivning her.
Eleverne: Ikke fulgt reform til dørs
Undervisningsministeren peger på, at ”der har været meget fokus på metoder de seneste år”.
Det har ifølge ministeren fjernet fokus fra ”det væsentligste”.
”Læsning er alfa og omega. Det handler om at få fokus tilbage på den gode undervisning og det, der foregår i klasselokalet,” siger ministeren.
Men lige netop i klasseværelserne har politikerne svigtet, mener formanden for Danske Skoleelever, Sarah Gruszow Bærentzen, som kalder de nye tal for ”groteske”.
”Det er overhovedet ikke acceptabelt i forhold til, hvad vi er blevet lovet. Det nemme argument at smide nu, ville være at konkludere, at reformen var en kæmpe stor fejl, og at den lange skoledag har ført det her med sig. Men samtidig er det indlysende, at man blev enig om en stor reform, som man ikke havde vilje til at implementere og finansiere ordentligt,” siger hun.
Sarah Gruszow Bærentzen tilføjer, at hun mangler at se reformens intentioner om åben skole, mere bevægelse og elevindragelse tage form ”ude i virkeligheden”.
”Når vi er kommet med ideer, som kunne sætte reformens intentioner i værk, er det ikke sket fra politisk hånd. Man har haft travlt med skoleudspil og med at gøre op med reformen – i stedet for at komme med initiativer til at få reformen til at lykkes,” lyder det fra elevformanden.
Læsning halter mest
Siden sidste skoleår er karaktergennemsnittet også faldet i dansk retskrivning, mens snittet omvendt er steget i den skriftlige matematikprøve uden hjælpemidler.
| Tabel 1. Sammenlignet med sidste skoleår er karaktergennemsnittet faldet i dansk læsning og retskrivning, mens gennemsnittet er steget i den skriftlige matematikprøve uden hjælpemidler. | |||||
| Karaktergennemsnit i de bundne prøver og delprøver, fordelt på skoleår. 9. klasse. 2017/2018. | |||||
| Prøve | Disciplin | 2014/2015 | 2015/2016 | 2016/2016 | 2017/2018 |
| Skriftlig Dansk | Læsning | 6,3 | 6,8 | 6,5 | 6 |
| Retskrivning | 7,2 | 7,1 | 7,1 | 6,7 | |
| Skriftlig fremstilling | 6,5 | 6,5 | 6,4 | 6,3 | |
| Mundtlig Dansk | 7,8 | 8 | 8 | 7,9 | |
| Skriftlig Matematik | uden hjælpemidler | 7 | 6,8 | 6,7 | 7 |
| med hjælpemidler | 7,2 | 7,1 | 7 | 7 | |
| Mundtlig Engelsk | 7,8 | 7,9 | 7,9 | 8 | |
| Fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi | - | 7,3 | 7,4 | 7,4 | |
| Note: Gennemsnittet udregnes blandt elever i 9. klasse med en karakter i den respektive prøve eller delprøve. Specialklasseelever og privatister indgår ikke. Kilde: Indberettede karakterer til Styrelsen for It og Læring |
|||||
Ifølge undervisningsministeren skal en del af svaret på den udvikling også findes i den digitale udvikling.
”Vi har en positiv, skandinavisk læsetradition. Men vi ser også en stor ændring på det digitale område, hvor jeg tror, at vi har været lidt for naive og ikke været kritiske nok over for betydningen af den digitale forandring for børns læsning,” siger Merete Riisager.
Man læser og forstår nemlig stadig bedre, når det foregår på papir, siger hun.
”Derfor er det vigtigt, at der også er fysiske bøger tilstede på skolerne og bibliotekerne. Det er væsentligt med et godt udbud af fysiske bøger.”
Men hvad så med løsningerne fremadrettet?
Her skal lærerne i spil, mener ministeren.
”Vi skal trække på de erfaringer, lærerstanden har. Man har tidligere lavet læseindsatser, som har været enormt virkningsfulde. Vi skal ikke genopfinde den dybe tallerken, men lære af tidligere erfaringer og revitalisere det, så læsning ikke bliver glemt og klemt ude på skolerne.”
Bondo: Vi ved, hvad der skal til
Hos lærerne står formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, klar.
Han nævner projektet ’Læs for livet’ som et eksempel på en af de tidligere indsatser, der har fungeret godt. Det gjorde det ifølge lærerformanden, fordi indsatsen byggede på viden fra solid forskning.
”Lad os nu bruge den viden, vi har, som kan løse skolernes udfordringer – herunder med læsning. Jeg håber, at man fremover vil bruge vores viden mere seriøst, i stedet for at lave lovgivning, som man håber, tror og beder til, vil skabe resultater,” lyder opfordringen fra Anders Bondo.
Han gør sig imidlertid ingen illusioner om, at et enkelt projekt er nok til at løfte hele området. Her skal arbejdes med de helt tunge værktøjer på området.
”Der mangler der uddannede lærere, hvilket sænker kvaliteten. Derudover har lærerne ikke mulighed for at lave den kvalificerede undervisning, som for alvor løfter eleverne,” siger Anders Bondo og konstaterer:
”Det er ikke klynk, men blot en konstatering af, at lærerne har fået så mange undervisningstimer, at vigtige ting, der skal løses omkring undervisningen, er nedprioriteret.”
Dagens overblik: SF vil afskaffe nationale test
Overblik: Dem mistede vi i 2018
