A-kasser til regeringen: Stop med at føre udlændingepolitik med dagpengene

DEBAT: Dagpengesystemet skal ikke bruges til at føre virkningsløs symbolpolitik på udlændingeområdet, som regeringen lægger op til med ny lov, skriver MA, DSA og 3FA.

Af Per Clausen, Anni Pilgaard og Eva Obdrup
Hhv. formand for MA, formand for DSA og forretningsfører i 3FA

Danske Louise er sygeplejerske og har arbejdet i Kenya for en lokal hjælpeorganisation i 15 måneder. Sidste år kom hun hjem og fik arbejde.

Men bliver hun ledig i 2021, vil hun være afskåret fra at få dagpenge og barselsdagpenge, selv om hun ellers opfylder betingelserne.

Thi fra Vietnam bliver dansk gift og får arbejde på en fiskefabrik, derfor melder hun sig ind i en a-kasse. Nogle år senere lukker fabrikken. Hendes danske kolleger kan få dagpenge, men Thi kan ikke.

Lyder det rimeligt? Nej. Det er det heller ikke.

Regeringen – støttet af Dansk Folkeparti – barsler med en lov, som reelt indfører en ny forringelse og forskelsbehandling i dagpengesystemet, nemlig et opholdskrav, som vil være fuldt indfaset i 2021.

Kravet betyder, at man skal have boet i Danmark eller et andet EU/EØS-land i mindst syv af de seneste otte år for at få dagpenge, med mindre man har været udstationeret for en dansk arbejdsgiver.

Rammer også danskere
Men selv om kravet er designet til at ramme personer fra tredjelande som Thi, vil det også ramme danskere som Louise. Endda med tilbagevirkende kraft.

Loven vil betyde, at mange vil blive hjemme – for tør man risikere at sætte dagpengeretten over styr, selv om man egentlig godt vil ud og få ny viden og inspiration?

En ny undersøgelse fra Magistrenes A-kasse har allerede vist, at med de nye regler vil 7 ud af 10 ikke turde flytte ud.

Desuden vil det stille kolleger på arbejdspladser herhjemme ulige. Hvis en virksomhed må fyre, vil danskerne typisk kunne få dagpenge, mens personer fra tredjelande ikke kan, med mindre de har været her mindst syv år.

Og hvorfor skulle den australske sygeplejerske eller håndværkeren fra Israel overhovedet melde sig ind i a-kassen, hvis de alligevel ikke kan få nogen ydelser de første mange år?

Dagpengesystemet er allerede beskyttet
Men et opholdskrav vil også ødelægge et helt grundlæggende princip: nemlig at dagpengesystemet er en forsikring, hvor det alene er tilknytningen til a-kassen og til arbejdsmarkedet, som afgør, om man kan få dagpenge eller ej.

Vi skal beskytte vores danske velfærd. Ingen skal uden videre kunne komme hertil fra tredjelande og få ret til vores ydelser.

Men det kan man heller ikke i dag. Der findes allerede en række regler – eller værn, om man vil – der forhindrer, at udlændinge kommer hertil og uden videre får dagpenge.

De skal nemlig opfylde samme betingelser som alle andre; blandt andet skal man have været medlem af og betalt til en a-kasse mindst et år. Man skal have haft arbejde i mindst 12 måneder svarende til fuld tid på normale løn- og arbejdsvilkår.  

Derfor er der ingen grund til at opfinde nye regler.

Dagpengesystemet skal ikke bruges til at føre virkningsløs symbolpolitik på udlændingeområdet.

Forrige artikel Tandlæger: Besparelser gør branchen sårbar over for spekulation Tandlæger: Besparelser gør branchen sårbar over for spekulation Næste artikel Nye Borgerlige: Skolen er folkets – ikke politikernes Nye Borgerlige: Skolen er folkets – ikke politikernes