Hul i loven? Folk med job får jobpræmie
FIK DU LÆST: Jobpræmien skulle motivere langtidsledige til at finde arbejde. Men en del af pengene går til folk, der har været sygemeldt med fuld løn. ”Meget underligt,” lyder det fra S, der har stillet spørgsmål til ministeren.
Bragt første gang 23. maj 2017.
Uden at have haft en eneste ledighedsdag er en gruppe personer nu berettiget til at modtage den såkaldte jobpræmie.
Præmien, der kan beløbe sig til 45.000 kroner, skulle gå til langtidsledige, der gjorde en ekstra indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Men nu viser det sig, at en formulering i loven tildeler præmien til folk, der vender tilbage til deres job efter at have været helt eller delvist sygemeldte over en længere periode. Og de får præmien, selvom de har fået fuld løn under deres sygdom, hvis blot arbejdsgiveren har modtaget refusion for udgifter til sin ansatte.
Jane Ussing, formand for Borgerservice Danmark, en interesseorganisation for chefer og ledere ansat i de kommunale borgerservicecentre, kalder det problematisk.
”Det er problematisk, at folk, der hele tiden har været i beskæftigelse og derfor ikke har haft brug for et incitament til at søge job, får en jobpræmie, selvom de har fået fuld løn i hele perioden, mens deres arbejdsgiver har opnået en refusion i deres fravær. En refusion, der sjældent dækker hele arbejdsgivers udgifter," siger hun.
S: Det virker meget underligt
Jane Ussing er også borgerservicechef i Vejen Kommune. Hun har fået en henvendelse fra en borger, som har fået brev om, at hun efter et længere sygdomsforløb nu er berettiget til jobpræmie.
Til at starte med tænkte hun, at det måtte være en misforståelse, men efter en nærlæsning af loven indså Jane Ussing, at den var god nok. Derfor må det være loven, den er gal med, mener Jane Ussing.
”Der er nogen, der må have gjort sig nogle tanker om det, uden at have færdiggjort tankene og uden at have overvejet konsekvenserne,” siger hun om lovgivningsprocessen.
Socialdemokratiets Lennart Damsbo-Andersen har hørt en historie fra sit eget netværk, der minder om henvendelsen til Jane Ussing. Lennart Damsbo-Andersen er medlem af Beskæftigelsesudvalget og har stillet spørgsmål til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i sagen.
Socialdemokraten kalder det mærkeligt, at mennesker, der hele tiden har haft et job, altså nu bliver belønnet for at komme i arbejde. Udbetaling Danmark, der står for at udbetale jobpræmien, bekræfter over for Altinget, at det er sådan, loven skal tolkes.
”Det virker meget underligt, at når vi har en tydelig målgruppe, er der helt andre, der ryger med i ordningen,” siger Damsbo-Andersen, der har spurgt, om sagerne er imod hensigten med loven.
”Jeg forventer at få et svar om, at det ikke var hensigten. Med udgangspunkt i det skal der foretages nogle ændringer,” siger han.
Præmie skal kunne mærkes
Ministeren ønsker ikke at udtale sig om hensigten til Altinget, før han har svaret på spørgsmålet til Lennart Damsbo-Andersen. Da regeringen præsenterede forslaget, var retorikken dog klar:
”Det skal mærkes i husholdningsbudgettet, når ledige går fra offentlig forsørgelse til job," sagde Troels Lund Poulsen dengang.
Der er svarfrist på spørgsmålet sidst på ugen.
Lennart Damsbo-Andersen understreger, at han er glad for, at der er en jobpræmie. Men at den kun skal gives til mennesker, der kommer i arbejde.
”Mennesker, der reelt har været arbejdsløse og gør en ekstra indsats for at finde arbejde, skal have en præmie. Det må være det,” siger han.
Jobpræmieordningen løber frem til 30. marts 2019. Personer, der kommer i arbejde, kan få en bonus på 10 procent af deres løn, dog højst 2500 kroner om måneden, i op til 18 måneder, hvis de opfylder kriterierne. Få et overblik over, hvem der er berettiget til jobpræmie i boksen til højre.
Altinget har forsøgt at få en kommentar fra Venstres beskæftigelsesordfører, Klaus Markussen.
Politisk overblik: K-medieudspil og 100 millioner kroner til Skat-logoer
Politisk overblik: Københavnere skal vente længere på skadestuen end jyder
