Kristian Jensen i opgør med støtten til danske ngo’er
Kasper Frandsen | |
Print
STØTTE: Udenrigsminister Kristian Jensen (V) vil give fordelingen af 740 millioner til danske ngo'er et kritisk eftersyn. Målet er bedre samspil mellem ngo'ernes arbejde og de politiske prioriteter. Men ekspert frygter mere ensretning.
Den årlige pose på ca. 740 millioner kroner til de danske udviklingsorganisationer skal rystes og gentænkes, mener udenrigsminister Kristian Jensen (V).
Dermed kan millioner af kroner blive flyttet rundt mellem ngo'erne. Nogle kan se frem til flere penge fra staten, mens andre risikerer at miste deres faste bevilling.
For hvorfor får Mellemfolkeligt Samvirke eksempelvis 109 millioner kroner, mens Folkekirkens Nødhjælp får 93,5 millioner kroner hvert år over finansloven?
Historisk betinget
”Det gør de, fordi det er historisk betinget,” svarer udenrigsministeren på sit eget spørgsmål:
”Men vi skal spørge os selv, hvorfor det er sådan. Og så skal vi i højere grad kigge på, hvordan ngo’erne spiller sammen med Danmarks overordnede udviklingspolitik, når vi aftaler nye partnerskabsaftaler – som naturligvis skal være i respekt for, at ngo’ernes drivkraft er at lave noget, de interesserer sig for.”
17 danske ngo'er får i 2016 en såkaldt rammebevilling, som i mange år har ligget relativt fast på finansloven hvert år. Men de aftaler skal udfases i 2017 og i 2018 erstattes af nye partnerskabsaftaler, forklarer ministeren, der ser civilsamfundet som en ”ufattelige vigtig” aktør for dansk udviklingsarbejde.
”De skaber innovation og når befolkningen i forhold til at skabe opbakning til dansk udviklingsbistand. Men nu er det tid til at gentænke måden, som vi har givet støtte på,” siger Kristian Jensen.
I 2017 lægger regeringen op at give danske ngo’er ca. 740 millioner kroner, og det beløb bliver der ifølge ministeren ikke rykket ved.
Mere i takt
Men indenfor det budget vil der blive rykket rundt. For udover størrelsen af ngo’ernes bevillinger, vil ministeren også se på, hvor mange af ngo’erne, der skal have en fast finanslovbevilling.
Har der været for frit spil for, hvad man har kunnet lavet for pengene fra staten?
”Ord som frit spil lyder jo for mig positivt. Men havde man sagt stritter i for mange retninger, lyder det negativt. Jeg vil gerne sørge for, at vi stræber efter de samme mål for at gøre det klart, hvordan vi arbejder med de nye verdensmål. Både fra staten og ngo’ernes side,” siger han.
Ministeren lægger op til at indgå i en dialog med ngo'erne om, hvordan de kommende partnerskaber skal se ud fra 2018.
Resultater er vigtigst
Mellemfolkeligt Samvirke er med 108 millioner kroner årligt fra Udenrigsministeriet den ngo, der får mest offentlig støtte till sit langsigtede udviklingsarbejde – og har historisk set altid været det.
Her bakker generelsekretær Tim Whyte op om, at regeringen "vil sikre mest for pengene". Men han frygter, at det kan være starten på et øget politisk ønske om at kontrollere ngo-støtten, så det bliver sværere for ngo’erne at tænke langsigtet.
”Det tjener ingens interesse, hvis man begynder at skifte ud i de organisationer, som man er mest uenig med. Vi arbejder langsigtet og har derfor brug for en længere tidshorisont. Organisationer bør hellere blive evalueret på deres resultater,” siger Tim Whyte.
Mindre innovation
Ifølge seniorforsker ved DIIS og ekspert i dansk udviklingsbistand, Lars Engberg-Pedersen, ser det ud til, at regeringen vil "skrue op for yderligere ensretning og for kontrollen med alle andre tanker end dens egne”.
Derfor frygter han, at organisationerne bliver mindre innovative, fordi det generelt har været ngo’erne, der har stået for en anden måde at arbejde på end Udenrigsministeriet.
”Vores udviklingssamarbejde har brug for eksperimenter, fordi man ofte ikke rammer hovedet på sømmet med vores indsats. Og derfor er der behov at eksperimentere og udvikle nye metoder i udviklingsarbejdet," siger Lars Engberg-Pedersen
LA og DF afviser nye rygeforbud
