Hvad skal ministeriet hedde?
Sine Riis Lund | |
Print
NAVNELEG: Nye navne til ministerier er et velkendt politisk redskab til at afmontere kritik og påvirke borgernes holdninger.
Danmark skal have en ny regering, formentlig med Lars Løkke Rasmussen i spidsen, og med nye regeringer kommer nogle gange nye ministerier.
Ministerier kan slås sammen, splittes op - eller helt nye områder kan komme til. Men når man opretter et nyt ministerium, hvad skal det så hedde?
Det bedst mulige lys
Et ministeriums navn kan bruges som propaganda over for borgerne. Det var forfatteren George Orwell helt på det rene med. I bogen 1984 styrer de fire ministerier for sandhed, fred, kærlighed og rigdom samfundet Oceanien. Reelt bedriver ministerierne forfalskninger, krig, tortur og udsultning.
George Orwell viser os metoden i sin yderste konsekvens, men selv om danske statsministre ikke har drevet det så vidt, så har også de gennem tiden skiftet navne på ministerier for at stille sig i det bedst mulige lys.
Således har en række statsministre bevidst benyttet titler til at afmontere fordomme og forventelig kritik. For eksempel får Helle Thorning-Schmidt (S) sig i 2011 en erhvervs- og vækstminister.
“De vil oven på finanskrisen vise, at selv om de er socialdemokrater og har SF med i regeringen, så vil de bestemt ikke forhindre økonomisk vækst, som de ellers kunne blive beskyldt for,” vurderer Lars Hovbakke Sørensen, ekspert i politisk historie og ekstern lektor ved Københavns Universitet.
Ubevidst påvirkning
Tilsvarende opretter Anders Fogh Rasmussen (V) i 2007 Velfærdsministeriet. Med navnet signalerer politikeren bag bogen “Fra socialstat til minimalstat” alt andet end intentioner om at skrumpe velfærdsstaten.
Fogh står desuden bag Arbejdsministeriets navneændring til Beskæftigelsesministeriet i 2001. Ordet beskæftigelse sender et bredere signal om ministeriets arbejdsområde, der også omfatter ydelser til kontanthjælp, fleksjob og efterløn.
Anders Fogh Rasmussen er også den første statsminister i Danmark, der professionelt og systematisk anvender ordvalg og sprogbrug til at indynde sig bedst muligt hos befolkningen. Siden er tendensen holdt ved.
Det mener Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet.
“Siden 2001 er der blevet langt mere af det. Ikke bare i ministerienavnene, men i det hele taget i ministeriernes information.
Det er interessant, fordi det er en form for ubevidst påvirkning, der skal ligge i de navne. Man prøver at putte holdninger og synspunkter ned i lommen på folk, uden de opdager det,” siger han.
Modeord er populære. Christian Kock fremhæver, hvordan Helle Thorning-Schmidt i 2011 laver Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
“Pludselig indfører man et modebegreb som innovation, der nu skal være den helt store redning. Jeg er meget mistænksom over for en sådan brug af ministerienavn. Jeg synes, man skal påvirke folks holdninger med argumenter, ikke smarte navne,” siger han.
I forbindelse med et ministerskifte i 2014 ændrer Helle Thorning-Schmidt navnet til mere straight at hedde Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Moderniseringsstyrelsen, der bliver oprettet i 2011, er et andet eksempel, mener Christian Kock.
“Det er en form for politisk propaganda. Det meste, styrelsen laver, har noget med personale og økonomi at gøre, men her navngiver man styrelsen ud fra, at vi skal få det indtryk, at denne her regering sørger for at modernisere alt det gamle forældede,” siger han.
Strid om militære udgifter
Selv om bevidst politisk brug af ministerienavne nok er blevet forstærket, så er det ikke et nyt fænomen. Det viser et eksempel fra starten af 1900-tallet. På dette tidspunkt er stemningen i Venstre krigerisk, og størrelsen af de militære udgifter er med til at splitte partiet i to fløje.
Måske netop derfor vælger konseilspræsident J.C. Christensen (V) ikke at bevare titlerne som krigsminister og marineminister, da han danner en ny regering i 1905. Danmark får i stedet en forsvarsminister. Navneskiftet kan ses som et forsøg på at imødekomme de mere krigsskeptiske og antimilitaristiske stemmer i partiet.
“Det er et rigtig godt eksempel på, at partipolitiske og indenrigspolitiske hensyn allerede langt tilbage i tiden har spillet ind på ministeriers navne og opdelinger. J.C. Christensen vil signalere, at Venstre sandelig ikke er aggressive i forhold til krig, men at de netop bare vil forsvare landet, som de radikale kræfter i partiet længe har agiteret for,” siger Lars Hovbakke Sørensen.
Splittelsen er dog for stor. Få måneder senere danner flere udbrydere Det Radikale Venstre.
Forbrugerne i front
Selv om politiske hensyn kan spille ind på ministeriers og ministres navne, så afføder den generelle samfundsudvikling også en række naturlige navneskift.
Det gælder for eksempel, da Poul Nyrup Rasmussen i 1996 gør Henrik Dam Kristensen (S) til fødevareminister i stedet for landbrugs- og fiskeriminister.
“Det er helt klart udtryk for, at man ønsker at skifte fokus fra landmændene og fiskerne til forbrugerne i en tid, hvor der kommer mere bevidsthed om, at man skal have sunde og bæredygtige kvalitetsfødevarer,” fortæller Lars Hovbakke Sørensen.
Da ordet “forebyggelse” bliver føjet til ministeriet for Sundhed i 2007, afspejler det desuden, at statens rolle for danskernes sundhed har ændret sig.
Ministeriets arbejde handler ikke længere blot om helbredelse af patienter, men også om, hvordan folk lever deres liv.
Kulturel dannelse
Løbende er der også oprettet nye ministerier, når statsministre har ønsket at opprioritere et sagsområde. Eksempler på det er oprettelsen af Socialministeriet i 1924, Arbejdsministeriet i 1942 og Sundhedsministeriet i 1987.
Ministeriet for Kulturelle Anliggender er et andet eksempel. Det bliver oprettet i 1961 under Viggo Kampmanns (S) anden regeringsperiode.
“Man kan vel nærmest sige, at man udvider velfærdsbegrebet til ikke kun at være et spørgsmål om socialfordeling af de materielle goder, men at staten nu også vil blande sig i og give folk lettere adgang til en kulturel dannelse,” siger Lars Hovbakke Sørensen.
Ingen nyere statsministre har i øvrigt følt sig foranlediget til at bruge Kulturministeriets navn til at politisere og holdningspåvirke borgerne. Ministeriet har haft sit nuværende navn siden 1988.
Splittede EU-ledere lover fordeling af flygtninge
Liberal Alliance presser Løkke på topskat
