Ekspert: Svært at være et-parti-regering
Morten Øyen | |
Print
FIK DU LÆST: Selvom der også er fordele ved at være et-parti-regering, så vil Lars Løkke Rasmussen (V) strække sig langt for at få andre partier med i en ny regering ledet af Venstre, vurderer professor. Læs eller genlæs artiklen om et-parti-regeringer. Bragt første gang i maj.
Det må umiddelbart lyde attraktivt for en partiformand at danne en regering kun med ministre fra sit eget parti. Alligevel har vi i Danmark ikke haft en et-parti-regering siden Anker Jørgensen (S) overlod magten til Poul Schlüters (K) firkløver-regering i 1982.
Men med Konservatives problemer og Dansk Folkepartis tøven over for at tage regeringsansvar, er det blevet en reel mulighed med en ren Venstre-regering, hvis blå blok vinder valget.
Det er dog ikke uproblematisk med en et-parti-regering. Faktisk er der gode grunde til, at Lars Løkke Rasmussen (V) nok vil strække sig langt for at få mindst et andet parti med i en eventuel ny regering, vurderer professor i statskundskab Peter Nedergaard fra Københavns Universitet.
”Jeg tror, Lars Løkke Rasmussen vil tænke, at det er farlig sejlads at bevæge sig ud på. Det kan godt være en et-parti-regering får nogle gevinster ved ikke at skulle koordinere så meget internt i regeringen – det er alt andet lige lettere med kun et parti – til gengæld gør det en forskel, at hver gang regeringen har et forslag, skal den ud og forhandle med tre eller flere andre partier. Det er altså en meget besværlig måde at gøre tingene på,” siger Peter Nedergaard.
Ankers besværlige år
At det kan være besværligt at sidde i en-parti-regering ved Folketingets formand, tidligere S-formand og minister Mogens Lykketoft. Han var minister for skatter og afgifter i S-regeringen, der endte med at træde tilbage i 1982. Ifølge Mogens Lykketoft var det dog i højere grad andre omstændigheder end antallet af partier i regeringen, der gjorde tiden besværlig.
”Den allersidste del af Ankers sidste regering var på grund af økonomiske udfordringer og støttepartiernes uenighed besværlig. Men erfaringerne med et-parti-regeringer i Danmark er efter min mening ikke entydigt, at det behøver være mere besværligt end mindretals-regeringer, der er koalitioner,” siger Mogens Lykketoft og peger på, at fire forskellige statsministre har ledet Danmark med rene S-regeringer siden anden verdenskrig.
Mandater betyder noget
Også Venstre har tidligere siddet alene med regeringsmagten. Det skete senest efter Jordskredsvalget i 1973, hvorefter Poul Hartling (V) blev statsminister. Det var en turbulent valgperiode, og selvom Venstre gik frem med 20 mandater ved det efterfølgende valg, mistede Hartling statsmininisterposten. Venstre fik i 1973 kun 22 mandater, og det er ikke sket siden, at en regering har haft så få mandater i ryggen, fortæller lektor ved statskundskab i Aarhus Asbjørn Skjæveland.
Han har forsket i, hvordan danske regeringer historisk har konstitueret sig. Og forskningen viser et klart mønster.
”En regering skal som hovedregel samlet set have 30-35 mandater for at kunne løfte opgaven. De fleste ministre kommer jo fra partigruppen, og samtidig skal der være nogle tilbage i gruppen til at være ordførere, gruppeformand og pleje arbejdet i udvalgene. Kan et parti ikke mønstre så mange mandater alene, så må flere partier gå sammen for at løfte opgaven,” siger Asbjørn Skjæveland.
I den seneste prognose fra Søren Risbjerg Thomsen står Venstre til at få 39 mandater, og det er i princippet nok til at danne regering, vurderer Skjæveland.
”Så man kan sagtens forestille sig en et-parti-regering, hvis den i øvrigt har styr på, at den kan vinde de afgørende afstemninger – som for eksempel finansloven – og har styr på et parlamentarisk grundlag, så hvis der kommer et mistillids-forslag mod regeringen, kan den være sikker på, at det bliver stemt ned,” siger Asbjørn Skjæveland.
Har serveretten
Ifølge forfatter til flere bøger om dansk politisk historie og tidligere politisk redaktør Kaare R. Skou vil en et-parti-regering stå friere end en flerparti-regering.
”Men der vil samtidig være endnu større krav til samarbejde. Mere politik vil simpelthen komme til at foregå i Folketingssalen, for mindre vil være klappet af på forhånd,” siger Kaare R. Skou.
Alligevel vurderer han, at en et-parti-regering har gode chancer for at sætte markante politiske aftryk.
”Det er altid regeringen, der sidder med serveretten til initiativerne i Folketinget – er der kun et parti i regeringen, har det dermed større mulighed for at få sin egen politik igennem, end hvis der skal tages hensyn til andre partier i regeringen. Så hvis Venstre danner regering alene, vil partiet alt andet lige have bedre mulighed for at få sin politik igennem, end hvis regeringsmagten skal deles. Simpelthen fordi at så får Venstre serveretten,” siger Kaare R. Skou.
Denne artikel blev første gang bragt 25. maj 2015.
To partier bevarer højborgen - resten falder
