Karsten Dybvad bliver bestyrelsesformand i Danske Bank

FORMANDSSKIFTE: Danske Banks bestyrelse har konstitueret sig med DI-direktør Karsten Dybvad som formand.

På Danske Banks ekstraordinære generalforsamling 7. december blev direktør i Dansk Industri Karsten Dybvad valgt til bestyrelsen.

Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig med ham som formand, skriver Danske Bank.

Samtidig er nu tidligere bestyrelsesformand, Ole Andersen, og formand for revisionskomitéen, Jørn P. Jensen, begge udtrådt af bestyrelsen.

Ud over Karsten Dybvad er Jan Thorsgaard Nielsen, investeringsdirektør i A.P. Møller Holding, valgt til bestyrelsen.

Jan Thorsgaard Nielsen og Carol Sergeant er valgt som Danske Banks næstformænd.

Karsten Dybvad blev i starten af november indstillet til bankens bestyrelse af A.P. Møller Holding, der ejer 20 procent af aktierne i Danske Bank.

Han stopper nu officielt som direktør for erhvervsorganisationen Dansk Industri, hvor han gennem otte år har været direktør. Før det var han departementschef i en række ministerier, herunder Statsministeriet.

Forrige artikel Merkel-afløser på plads: Kramp-Karrenbauer ny formand for CDU Merkel-afløser på plads: Kramp-Karrenbauer ny formand for CDU Næste artikel Venstre svarer igen på kritik: Vi havde ikke tillid til Klimarådet Venstre svarer igen på kritik: Vi havde ikke tillid til Klimarådet