Lars Aslan: Tænk, hvis vi droppede alle integrationsprojekter
Kommentar
Lars Aslan Rasmussen | |
Print
KOMMENTAR: Hvis man i stedet for de sidste årtiers mange fejlslagne integrationsprojekter havde investeret i skoler og daginstitutioner, havde vi nok været et bedre sted i dag, mener Lars Aslan.
Kontrafaktisk historie er altid interessant. At tænke tanken om, hvis nu tingene var gået anderledes.
Ofte er det kun sjovt som tankeeksperiment, men når noget er gået så skævt, som integrationen er her i landet, ja så kunne det være interessant at tænke på, om vi fremover skulle lade være med at gentage fortidens fejltagelser.
Vi er efterhånden blevet enige om, at der er ghettoproblemer, at antallet af folk med ikkevestlig baggrund betyder noget, og at der er udprægede problemer med social kontrol i indvandrermiljøer, samt at det er et faktum, at ikkevestlige indvandrere er overrepræsenteret i både kriminalstatistikken og i antallet af kontanthjælpsmodtagere.
Tallene taler jo deres tydelige sprog, og derfor kan jeg ikke lade være med at tænke: Hvad nu, hvis vi aldrig havde brugt en eneste krone på diverse integrationsprojekter. På fædregrupper, bydelsmødre, integrationskonsulenter, exittilbud, mangfoldighedspersoner, etniske unge, og hvad det nu alt sammen hedder.
Jeg har besøgt rigtig mange af de her projekter gennem et snart langt liv i både kommunal- og landspolitik, og hvis jeg skal være ærlig, så er mange af dem ren hat og briller.
Hvad om de mange milliarder, vi gennem tiden har brugt på integrationsprojekter, i stedet var gået til de institutioner, der er selve rygraden i vores samfund: skoler og daginstitutioner.
Tænk, hvis der nu var personale nok, og det var vores dygtige medarbejdere, der har deres faglighed i orden, som i stedet havde fået pengene til at løfte integrationen?
Ja, vi ved ikke med sikkerhed, hvordan det så var gået, men jeg har oprigtigt svært ved at se, at de mange milliarder, vi har hældt ud til diverse såkaldte konsulenter og projekter, har gjort en væsentlig forskel for en bedre integration og sammenhængskraft i vores samfund.
Og skulle man være i tvivl om, hvorvidt vi har integrationsproblemer eller ej, kan man jo med fordel slå efter i de triste tal fra Danmarks Statistik.
Der er muligvis enkelte integrationsprojekter, der gør en positiv forskel, men de, der for alvor løfter integrationsopgaven i det her land, er vores dygtige pædagoger og lærere. Det er dem, der fortjener ros og anerkendelse for deres arbejde, og som jeg tror ville kunne nyde godt af de mange milliarder, som kommunerne bruger på talrige projektmagere med tvivlsomme resultater.
-----------
Lars Aslan Rasmussen er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
David Trads: Putin er ikke Hitler - desværre er Vesten heller ikke Churchill
Jarl Cordua: Turbulent forår for VLAK – tre store problemer forude
