Kommuner forbereder sig på flere boligudsættelser
SLAGSIDE: Med udvidelsen af integrationsydelsen og et kontanthjælpsloft på vej har tusindvis af borgere udsigt til at få indkomsten reduceret. Kommuner og boligselskaber bereder sig på konsekvenserne.
Efter flere års fald forventes at antallet af borgere, der sættes ud af deres bolig, at stige til efteråret.
1. juli udvides kredsen af modtagere af integrationsydelsen fra kun at dække nytilkomne flygtninge til også at gælde et stort antal flygtninge og udlændinge, som har boet i Danmark i flere år.
Til oktober træder regeringens såkaldte moderne kontanthjælpsloft i kraft, og det vil reducere særligt boligstøtten til et stort antal enlige såvel som forsørgere på kontanthjælp.
Samtidig får 225-timers-reglen virkning og kan betyde, at nogle af de samme grupper rammes yderligere på pengepungen.
Det er udsigter, der især får flere af landets større kommuner til at forberede sig på at forebygge og håndtere et stigende antal udsættelser.
”Vi kan med sikkerhed sige, at de tre nye reformer, som ruller ind over os, vil give yderligere udfordringer på boligmarkedet. Det står helt klart, at nogle af de personer, der bliver ramt, ikke vil have råd til at blive boende,” siger Erik Kaastrup-Hansen, socialdirektør i Aarhus Kommune.
Han peger på, at alene udvidelsen af integrationsydelsen vil betyde, at et sted mellem 600 og 900 borgere i Aarhus Kommune vil få reduceret sit indtægtsgrundlag.
Boligudgifter opgives først
Også i Odense Kommune regner man det for sikkert, at de lavere ydelser vil betyde, at nogle borgere ikke længere vil have råd til at blive boende i deres nuværende bolig.
Her står man klar med et beredskab, der skal være med til at afbøde de værste konsekvenser.
Mere konkret sættes der blandt andet ekstra bemanding af til rådgivning.
”Når folk bliver presset økonomisk, er betaling af ting som vand, varme og el typisk noget det, der bliver skåret fra først. Det kan i sidste ende føre til, at folk bliver sat ud. Og det er en rigtig skidt situation,” siger Steffen Holbech, borgerservicechef i Odense Kommune.
150.000 sager gennemgået
Loven om at udvide integrationsydelsen trådte i kraft 1. april og får virkning for borgernes ydelse fra juli måned.
Med udvidelsen gik man fra, at integrationsydelsen kun var for flygtninge, som var kommet til Danmark efter 1. september sidste år til at gælde alle, der har opholdt sig i Danmark mindre en syv ud af de forudgående otte år.
Over de seneste måneder har landets kommunale sagsbehandlere derfor arbejdet sig igennem omkring 150.00 sager for at tage stilling til, om der skal udbetales kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.
Også i landets boligselskaber får udsigten til udvidet integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timers-regel advarselslamperne til at blinke.
Her er man bekymret for, at den nedadgående kurve med antallet af udsættelser vil vende i takt med, at reformerne træder i kraft.
”Det er mange personer og familier, der bliver berørt. Og det er det, der gør, at vi er reelt bekymrede for, at udviklingen i antallet af udsættelser nu kommer til at vende den anden vej,” siger Bent Madsen, administrerende direktør for boligselskabernes landsforening BL.
Læs hele artiklen på Altinget: kommunal (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.
Det sker på Folkemødet søndag
Uffe Elbæk vinder Folkemødets dialogpris
