Her er knasterne for Lidegaard
ANALYSE: Efter et dramatisk forløb omkring udgiftsrammen har regeringen nu indledt substans-forhandlinger med Venstre og Konservative. Altinget giver her et overblik over de aktuelle knaster i energiforhandlingerne.
Da ministeren præsenterede sin anden pakke med besparelser for Venstre og Konservative, skete det netop under mere "kontrollerede forhold" på afstand af medierne. De nye besparelser, der særligt er til gode for erhvervslivet, var pludseligt også en tilpas stor indrømmelse fra regeringen for Venstre, selvom besparelserne stadig ligger langt fra de ultimative krav, partiet havde formuleret forinden.
Nu er Venstre indstillet på realitetsforhandlinger, som i praksis foregår sammen med Konservative gennem hemmelige kontaktmøder med ministeren og regeringspartiernes forhandlere. Dansk Folkeparti er ikke rigtig en del af mødeaktiviteten, men er klar til forhandlinger, hvis regeringen opnår en form for aftale med Venstre og Konservative.
Men selvom optimismen omkring en aftale er blevet væsentlig større i ministeriet og i partierne, så har Martin Lidegaard stadig nogle knaster i forhold til Venstre og Konservative, som skal håndteres, før en bred aftale endelig er i hus.
Ambitionsniveauet
Regeringen har med sit regeringsgrundlag forpligtiget sig til, at vindandelen af dansk elforbrug skal være 50 procent i 2020. Og ifølge regeringen skal det opnås ved, at der blandt andet bygges to store havvindmølleparker, en ved Kriegers Flak vest for Bornholm og en ved Horns Rev i Nordsøen.
Men Venstre er stadig usikker på om "pengene er i kassen" til to vindmølleparker. De ekstra besparelser Martin Lidegaard har fundet, mener både Venstre og Konservative nemlig er noget usikre. Derfor har Venstre foreslået en undersøgelse af, hvilken af de to vindmølleparker, der giver mest "energi for pengene" og skaber flest job. Den anden skal så udsættes, indtil der er sikkerhed, for at pengene er der, lyder det.
Konservative deler Venstres bekymring, men deler også regeringens ambition. Derfor har Konservative spillet ind med, at udgiftsrammen udvides med to år, så regeringens udgiftsramme på 3,9 milliarder kroner først skal betales i 2022.
Regeringen har slået fast, at den føler sig bundet af regeringsgrundlaget. Det er derfor blevet en bunden opgave at finde en model med forudsætninger, der kan overbevise oppositionspartierne, om at der også er penge til to vindmølleparker.
NOx-afgiften
Regeringens seneste besparelsespakke betyder, at energiudspillet nu er billigere for erhvervslivet, end det energiudspil VK-regeringen præsenterede. Meget praktisk er udspillet stadig ikke dyrere for erhvervslivet end VK's, selv hvis man medregner den berygtede NOx-afgift, som blev femdoblet i finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten.
Men Konservative forsøger stadig at få den spillet ind i de aktuelle forhandlinger: Energitunge produktionsvirksomheder skal kompenseres for de nye afgifter, ellers går det ud over danske arbejdspladser, hedder det. NOx-afgiften koster i alt 200 millioner kroner i 2020, og en kompensation vil blive væsentligt mindre end det i praksis. Men det er stadig vigtigt for oppositionen at få en garanti for, at en energiaftale ikke flytter job ud af landet.
Oliefyr
Den garanti, mener regeringen, ligger i, at udspillet nu ikke er dyrere for erhvervslivet end VK's var. Udspillet er dog stadig dyrere for almindelige mennesker - og det vil særligt ramme dem med oliefyr i Udkantsdanmark, lyder anken fra Venstre.
Venstre vil derfor have annulleret det stop for nye oliefyr, regeringen ønsker fra 2015. Konservative vil udskyde datoen, så man først fra 2017 ikke må købe oliefyr - men det skal kun gælde dem, som ikke kan skifte til anden offentlig forsyning som fjernvarme eller naturgas. De, som ikke har den mulighed, skal kunne fortsætte med oliefyr, lyder det fra Konservative.
Oliefyrsproblematikken anerkendes af regeringen og har også støtte af Enhedslisten, der deler bekymringen om, at ingen må blive tvunget til kæmpe gæld. Lige nu overvejes derfor forskellige støtteordninger, dispensationsordninger, kampagner og konsekvenser ved at udskyde datoen for oliefyrs-stoppet.
VK ønsker..
Konservative har også medtaget to "gamle" krav til en energiaftale: En "regningsreform", så elkunden kun skal forholde sig til en elregning i stedet for en fra leverandøren og en fra producenten; samt et ønske om en "elmåler-reform", så der bliver sat gang i udskiftningen til intelligente elmålere.
Det sidste ønske skal kobles sammen med, at alle elselskabers minimumsafgifter skal fjernes, så der mere direkte kan komme en belønningsstruktur, der fremmer "grønne" valg, lyder argumentet.
Også Venstre har taget et ønske med til forhandlingerne om mere fokus på biogas. Konkret ønsker Venstre, at der kommer en bedre afregningspris, end det regeringen har lagt op til, for at sikre udbygningen i biogasanlæg.
At Venstre og Konservative nu tager ønsker med til en energiaftale, vidner om, at forhandlingerne ikke længere udelukkende handler om at få udgiftsniveauet presset markant ned - forhandlingerne drejer sig i høj grad nu om, hvordan rammen skal udfyldes og at få nogle garantier.
Vinterferien lægger en dæmper på forhandlingerne, men der er allerede planlagt nye møder i ugen, der følger efter.
Kommuner vil spare stort på handicappede
Fagbevægelsens sammenhold er under pres
