19. marts: Christel Schaldemose
EU-STAFET: Den næste med stafetten er MEP Christel Schaldemose. Få et indblik i, hvad hvad der rører sig i EU lige nu, og hvordan forholdet er til hendes danske folketingsgruppe.
Christel Schaldemose, 42, er medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokraterne.
Hun er uddannet historiker og har tidligere arbejdet som konsulent for AOF, og været sekretariatleder for Dansk Folkeoplysnings Samråd. Christel Schaldemose har været i hovedbestyrelsen for DSU og været socialdemokratisk folketingskandidat.
I 2006 afløste hun Henrik Dam Kristensen som medlem af EU-Parlamentet, og i 2009 fik hun sin egen plads efter at have fået næstflest socialdemokratiske stemmer.
Hvordan vil du definere din holdning til EU?
"Jeg er tilhænger af EU, og jeg tror, EU er gavnligt for Danmark. Men jeg er bestemt ikke ukritisk, både i forhold til dele af formen og nogle af de beslutninger, der bliver truffet i EU. Men jeg er grundlæggende tilhænger. Da jeg var ung, stemte jeg nej til det indre marked og EF-pakken i 1986, fordi jeg syntes, det var meget vigtigt, EU ikke kun skulle gavne virksomhederne. Men i takt med, at der er kommet en mere politisk overbygning på EU, så er jeg faktisk blevet mere tilhænger af det europæiske samarbejde, fordi jeg kan se mulighederne. Nu er det mere et spørgsmål om, hvad det er for et politisk flertal i EU, der kan give mig problemer, for vi har mulighederne for at forandre og træffe beslutninger, hvis bare vi kunne overbevise folk om, at det er den rigtige vej, der skal gås. Det er nemlig ikke længere blot et samarbejde om kun at gavne virksomheder. Der er også borgertilgangen og gode muligheder for at knytte en masse sociale og retlige ordninger ovenpå."
Når du sidder helt nede i EU og indgår i den europæiske socialdemokratiske gruppe, hvordan er så forholdet til socialdemokraterne hjemme i Danmark?
"Jeg er aldrig kommet i den situation, at jeg ikke har vidst, hvad jeg skulle stemme, fordi gruppen i Parlamentet har ment noget andet end min socialdemokratiske gruppe hjemme i Danmark. Men vi har løbende diskussioner om, hvad vi mener nede i EU, og hvad de mener hjemme på Christiansborg. Jeg tror det er helt naturligt, at vi nede i EU har et lidt større europæisk perspektiv. En af de beslutninger, hvor der er lidt nuanceforskelle, er for eksempel spørgsmålet om, hvordan vi ser på beskyttelse af borgernes privatliv. Her tror jeg nok, at både vi socialdemokrater i EU-Parlamentet, men for så vidt også hele EU-Parlamentet, er mere markant med på at lave en stram databeskyttelseslovgivning. Modsat har man hjemme i Danmark før gået længere, end det var krævet i EU-direktivet, og det var et af de områder, hvor jeg havde en meningsudveksling med mine partifæller på Christiansborg. Vi har lidt forskellige perspektiver nogle gange, fordi det er det europæiske kontra det nationale, og det kan nogle gange godt give en forskel - men vi forsøger altid at finde en enighed, så ingen føler sig presset til at mene noget, de ikke gør."
Har du så faste møder med dine kollegaer hjemme i Danmark?
"Vi har faktisk faste møder. Tre-fire gange om året mødes vi medlemmer af EU-Parlamentet med EU-udvalget hjemme på Christiansborg. De møder ligger typisk en fredag formiddag, og vi socialdemokrater har så faste møder der. Når der er mere konkret lovgivningsarbejde, så har vi et ret tæt samarbejde med de enkelte ordførere - det kunne være fødevare-, landbrugs- eller forbrugerspørgsmål. Men det er jo også et spørgsmål om ens personlige relation til sin tilsvarende ordfører-kollega hjemme på Christiansborg. Men det er afgørende for mig, at vi har et godt samarbejde, og vi bruger hinanden."
Hvad er øverst på dagsordenen i EU lige nu?
"Det er faktisk hele debatten om 2020-strategien, altså den, der skal afløse Lissabon-strategien, der skulle have gjort EU til den mest konkurrencedygtige vidensøkonomi i verden. Så her er vi i gang med at diskutere 2020 - altså, hvad skal vi have opnået, når vi når dertil. Der er også en stor aktuel politisk debat om, hvordan vi sikrer, at folk kommer i beskæftigelse, hvordan laver vi en balance mellem konkurrenceevne og samtidig sikrer arbejdsmiljøet. Det er de væsentligste emner på den politiske dagsorden. Men på et mere praktisk plan er vi jo i fuld gang med at omsætte Lissabon-traktaten til dagligdag: Alle udvalgene i EU-Parlamentet arbejder med at håndtere det - nogle udvalg har fået nye kompetencer; vi er ved at finde ud af, hvad Parlamentet har af arbejdsredskaber. Så der er også nogle praktiske ting med at få hverdagen til at fungere."
Man hører ofte i den danske debat, at de danske EU-forbehold begrænser Danmark på mange måder. Begrænser de danske EU-forbehold dig som europaparlamentariker i hverdagen?
"Nej, faktisk ikke. Lidt i drillerier fra kollegaer, der er sådan lidt "nååh ja, I danskere har også de forbehold, hvorfor har I egentlig det?" Men ellers er det pudsige faktisk, at i dagligdagen, når vi sidder i EU og arbejder med vores politik, så er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, om vi har forbehold eller ej. Vi har ret til at gå ind og stemme og mene og gøre, hvad vi vil, på det retlige og de andre områder for forbeholdene, der hvor Parlamentet er involveret. Så i dagligdagen er det ikke noget, vi mærker."
Hvad mener du, man bør gøre for at engagere borgerne mere i EU?
"Jeg tror ikke, der er nogle hurtige løsninger, et hurtigt fix, der lige kan gøre danskerne meget involverede i EU. Jeg tror ikke, vi nogensinde kommer i nærheden af det, og derfor skal det heller ikke være et mål, at befolkningen vil engagere sig lige så meget som i EU som i kommunalpolitik og i Folketinget. Det er samarbejdets natur for kompliceret og "for langt væk" til. Men når det er sagt, så tror jeg, der er ting, vi kunne gøre bedre. Vi parlamentarikere kunne blive endnu flittigere som debattører, vi kunne blive meget bedre til at finde den danske "krog" eller konsekvens for de ting, vi arbejder med. En gang imellem kunne Folketinget også være meget mere engageret, og ikke kun medlemmerne af Europaudvalget. De danske ministre kunne langt oftere tage EU i deres mund. Jeg har selv for nyligt foreslået Lene Espersen og Claus Hjort Frederiksen, når de var til ministerrådsmøde i EU, lige at komme forbi os, og diskutere med os og være med til at sætte ting på dagsordenen. Det tog de faktisk positivt til sig. Statsministeren kunne også gøre meget mere, og lederne af partierne kunne gøre mere. Jeg ved godt, EU ikke længere er afgørende, når der er folketingsvalg, for det er der for stor konsensus mellem partier i Danmark til. Medierne kunne også spille en større rolle og gøre det på andre måder. Det kan godt være det kræver flere ressourcer, men det er måske også et spørgsmål om at kigge på vores public service-forpligtelser og måske skrive mere konkret ind, at Danmarks Radio og TV2 havde et krav om at gøre noget på EU-området. Jeg ved godt, det ikke er et hurtigt fix, men jeg ville gerne, vi alle sammen lige gjorde lidt mere."
Følg med i EU-stafetten næste fredag, og se, hvem Christel Schaldemose sender stafetten videre til.
Hun er uddannet historiker og har tidligere arbejdet som konsulent for AOF, og været sekretariatleder for Dansk Folkeoplysnings Samråd. Christel Schaldemose har været i hovedbestyrelsen for DSU og været socialdemokratisk folketingskandidat.
I 2006 afløste hun Henrik Dam Kristensen som medlem af EU-Parlamentet, og i 2009 fik hun sin egen plads efter at have fået næstflest socialdemokratiske stemmer.
Hvordan vil du definere din holdning til EU?
"Jeg er tilhænger af EU, og jeg tror, EU er gavnligt for Danmark. Men jeg er bestemt ikke ukritisk, både i forhold til dele af formen og nogle af de beslutninger, der bliver truffet i EU. Men jeg er grundlæggende tilhænger. Da jeg var ung, stemte jeg nej til det indre marked og EF-pakken i 1986, fordi jeg syntes, det var meget vigtigt, EU ikke kun skulle gavne virksomhederne. Men i takt med, at der er kommet en mere politisk overbygning på EU, så er jeg faktisk blevet mere tilhænger af det europæiske samarbejde, fordi jeg kan se mulighederne. Nu er det mere et spørgsmål om, hvad det er for et politisk flertal i EU, der kan give mig problemer, for vi har mulighederne for at forandre og træffe beslutninger, hvis bare vi kunne overbevise folk om, at det er den rigtige vej, der skal gås. Det er nemlig ikke længere blot et samarbejde om kun at gavne virksomheder. Der er også borgertilgangen og gode muligheder for at knytte en masse sociale og retlige ordninger ovenpå."
Når du sidder helt nede i EU og indgår i den europæiske socialdemokratiske gruppe, hvordan er så forholdet til socialdemokraterne hjemme i Danmark?
"Jeg er aldrig kommet i den situation, at jeg ikke har vidst, hvad jeg skulle stemme, fordi gruppen i Parlamentet har ment noget andet end min socialdemokratiske gruppe hjemme i Danmark. Men vi har løbende diskussioner om, hvad vi mener nede i EU, og hvad de mener hjemme på Christiansborg. Jeg tror det er helt naturligt, at vi nede i EU har et lidt større europæisk perspektiv. En af de beslutninger, hvor der er lidt nuanceforskelle, er for eksempel spørgsmålet om, hvordan vi ser på beskyttelse af borgernes privatliv. Her tror jeg nok, at både vi socialdemokrater i EU-Parlamentet, men for så vidt også hele EU-Parlamentet, er mere markant med på at lave en stram databeskyttelseslovgivning. Modsat har man hjemme i Danmark før gået længere, end det var krævet i EU-direktivet, og det var et af de områder, hvor jeg havde en meningsudveksling med mine partifæller på Christiansborg. Vi har lidt forskellige perspektiver nogle gange, fordi det er det europæiske kontra det nationale, og det kan nogle gange godt give en forskel - men vi forsøger altid at finde en enighed, så ingen føler sig presset til at mene noget, de ikke gør."
Har du så faste møder med dine kollegaer hjemme i Danmark?
"Vi har faktisk faste møder. Tre-fire gange om året mødes vi medlemmer af EU-Parlamentet med EU-udvalget hjemme på Christiansborg. De møder ligger typisk en fredag formiddag, og vi socialdemokrater har så faste møder der. Når der er mere konkret lovgivningsarbejde, så har vi et ret tæt samarbejde med de enkelte ordførere - det kunne være fødevare-, landbrugs- eller forbrugerspørgsmål. Men det er jo også et spørgsmål om ens personlige relation til sin tilsvarende ordfører-kollega hjemme på Christiansborg. Men det er afgørende for mig, at vi har et godt samarbejde, og vi bruger hinanden."
Hvad er øverst på dagsordenen i EU lige nu?
"Det er faktisk hele debatten om 2020-strategien, altså den, der skal afløse Lissabon-strategien, der skulle have gjort EU til den mest konkurrencedygtige vidensøkonomi i verden. Så her er vi i gang med at diskutere 2020 - altså, hvad skal vi have opnået, når vi når dertil. Der er også en stor aktuel politisk debat om, hvordan vi sikrer, at folk kommer i beskæftigelse, hvordan laver vi en balance mellem konkurrenceevne og samtidig sikrer arbejdsmiljøet. Det er de væsentligste emner på den politiske dagsorden. Men på et mere praktisk plan er vi jo i fuld gang med at omsætte Lissabon-traktaten til dagligdag: Alle udvalgene i EU-Parlamentet arbejder med at håndtere det - nogle udvalg har fået nye kompetencer; vi er ved at finde ud af, hvad Parlamentet har af arbejdsredskaber. Så der er også nogle praktiske ting med at få hverdagen til at fungere."
Man hører ofte i den danske debat, at de danske EU-forbehold begrænser Danmark på mange måder. Begrænser de danske EU-forbehold dig som europaparlamentariker i hverdagen?
"Nej, faktisk ikke. Lidt i drillerier fra kollegaer, der er sådan lidt "nååh ja, I danskere har også de forbehold, hvorfor har I egentlig det?" Men ellers er det pudsige faktisk, at i dagligdagen, når vi sidder i EU og arbejder med vores politik, så er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, om vi har forbehold eller ej. Vi har ret til at gå ind og stemme og mene og gøre, hvad vi vil, på det retlige og de andre områder for forbeholdene, der hvor Parlamentet er involveret. Så i dagligdagen er det ikke noget, vi mærker."
Hvad mener du, man bør gøre for at engagere borgerne mere i EU?
"Jeg tror ikke, der er nogle hurtige løsninger, et hurtigt fix, der lige kan gøre danskerne meget involverede i EU. Jeg tror ikke, vi nogensinde kommer i nærheden af det, og derfor skal det heller ikke være et mål, at befolkningen vil engagere sig lige så meget som i EU som i kommunalpolitik og i Folketinget. Det er samarbejdets natur for kompliceret og "for langt væk" til. Men når det er sagt, så tror jeg, der er ting, vi kunne gøre bedre. Vi parlamentarikere kunne blive endnu flittigere som debattører, vi kunne blive meget bedre til at finde den danske "krog" eller konsekvens for de ting, vi arbejder med. En gang imellem kunne Folketinget også være meget mere engageret, og ikke kun medlemmerne af Europaudvalget. De danske ministre kunne langt oftere tage EU i deres mund. Jeg har selv for nyligt foreslået Lene Espersen og Claus Hjort Frederiksen, når de var til ministerrådsmøde i EU, lige at komme forbi os, og diskutere med os og være med til at sætte ting på dagsordenen. Det tog de faktisk positivt til sig. Statsministeren kunne også gøre meget mere, og lederne af partierne kunne gøre mere. Jeg ved godt, EU ikke længere er afgørende, når der er folketingsvalg, for det er der for stor konsensus mellem partier i Danmark til. Medierne kunne også spille en større rolle og gøre det på andre måder. Det kan godt være det kræver flere ressourcer, men det er måske også et spørgsmål om at kigge på vores public service-forpligtelser og måske skrive mere konkret ind, at Danmarks Radio og TV2 havde et krav om at gøre noget på EU-området. Jeg ved godt, det ikke er et hurtigt fix, men jeg ville gerne, vi alle sammen lige gjorde lidt mere."
Følg med i EU-stafetten næste fredag, og se, hvem Christel Schaldemose sender stafetten videre til.
