Spanien nyt formandsland i EU
FORMANDSKAB: Spanien overtog ved årsskiftet formandskabet af EU. Lissabon-traktaten og uenighed om en ny økonomisk strategi fylder fra start.
Formandsrollen er i diplomatisk sammenhæng en vigtig rolle: Vedkommende kan med næsten garanti få en given sag til at falde til jorden. Opgaven med at sidde for bordenden og styre slagets gang kan derfor have afgørende betydning for EU. Derfor er det også afgørende, hvordan det store land Spanien opfatter sin rolle som formandsland, efter Lissabon-traktaten er trådt i kraft.
Hvor det tidligere var formandskabet, der styrede alle møder på ministerplan, er der nu valgt en EU-formand, som vil lede, når stats- og regeringscheferne mødes.
Samtidig vil de udenrigspolitiske diskussioner blive ledet af EU's "udenrigsminister", britiske Catherine Ashton, mens møderne i eurogruppen vil blive styret af Jean-Claude Juncker fra Luxembourg.
En anden rolle
Det er derfor en anden rolle, formandskabet har under Lissabon-traktaten end tidligere. Den spanske statsminister José Louis Rodriguez Zapatero og den spanske udenrigsminister Miguel Ángel Moratinos har også begge gjort et stort nummer ud af overfor pressen, at de vil overholde den nye traktat og gøre plads til EU-formand Van Rompuy og Catherine Ashton.
Ifølge det britiske tidsskrift The Economist er luften dog fuld af rygter i Bruxelles om, at Herman Van Rompuy, som startede på sin EU-formandspost 4. januar, og José Louis Rodriguez Zapatero vil komme til at konkurrere om pladserne. Dette har allerede vist sig ved Spaniens udholdende krav om at skulle afholde USA-EU-topmødet i Madrid til maj, "så Zapatero kan byde Barack Obama velkommen på spansk grund" - selvom nogle argumenterer for, at Herman Van Rompuy er den retmæssige vært af sådanne møder.
It's the economy
Spanien vil dog stadig føre an i møderne mellem ministre på alle andre områder. Formandskabet er derfor stadig vigtig, når det kommer til at sætte dagsordenen, og Spanien har allerede fra start forsøgt at sætte dagsordenen på det økonomiske område.
Det klart vigtigste emne under det spanske formandskab vil netop være den europæiske økonomi, som har det hårdt. Og det er det spanske formandskabs største ambition at få vedtaget en langsigtet strategi for EU's økonomi - den såkaldte "2020-strategi".
Det er en tiårig plan, der skal forbedre konkurrenceevnen og øge væksten i Europa. Den skal følge en anden tiårs-plan, den gamle "Lissabon-plan", som af iagttagere nu regnes for mislykket i målsætningen om at gøre EU til "verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi" i år 2010.
Den europæiske syge
Dog har Spaniens ambitioner allerede mødt modstand. På lederplan har flere europæiske aviser nærmest gjort grin med, at netop Spanien skulle advisere Europa gennem den finansielle krise.
Landet har en arbejdsløshed, som går mod 20 procent - det dobbelte af EU-gennemsnittet - og det spanske arbejdsmarked er ret særligt, idet fastansatte i Spanien nærmest ikke kan fyres, hvilket har fået nedgangen til at gå ud over ikke-fastansatte, det vil i høj grad sige unge og immigranter.
Den måske mest væsentlige idé i 2020-strategien er, at medlemslandene i EU skal have sanktioner over for lande, der ikke kan leve op til EU's økonomiske målsætninger. Dog har Tyskland allerede været ude at skyde den idé ned. Ifølge den tyske finansminister Rainer Bruderle bør man i stedet lægge sig i forlængelse af Lissabon-planen og undgå nyt bureaukrati.
Ideen om sanktioner, og dermed større magt til Bruxelles, har ligeledes fået en kold skulder inden det økonomiske topmøde i februar fra Storbritannien og andre nordeuropæiske lande, skriver den spanske avis El Pais.
Udmeldingerne kommer kun få dage efter, EU-zonens arbejdsløshedstal for november blev offentliggjort. De lyder nu på 10 pct., hvilket er det højeste niveau, siden euroen blev indført.
Hvor det tidligere var formandskabet, der styrede alle møder på ministerplan, er der nu valgt en EU-formand, som vil lede, når stats- og regeringscheferne mødes.
Samtidig vil de udenrigspolitiske diskussioner blive ledet af EU's "udenrigsminister", britiske Catherine Ashton, mens møderne i eurogruppen vil blive styret af Jean-Claude Juncker fra Luxembourg.
En anden rolle
Det er derfor en anden rolle, formandskabet har under Lissabon-traktaten end tidligere. Den spanske statsminister José Louis Rodriguez Zapatero og den spanske udenrigsminister Miguel Ángel Moratinos har også begge gjort et stort nummer ud af overfor pressen, at de vil overholde den nye traktat og gøre plads til EU-formand Van Rompuy og Catherine Ashton.
Ifølge det britiske tidsskrift The Economist er luften dog fuld af rygter i Bruxelles om, at Herman Van Rompuy, som startede på sin EU-formandspost 4. januar, og José Louis Rodriguez Zapatero vil komme til at konkurrere om pladserne. Dette har allerede vist sig ved Spaniens udholdende krav om at skulle afholde USA-EU-topmødet i Madrid til maj, "så Zapatero kan byde Barack Obama velkommen på spansk grund" - selvom nogle argumenterer for, at Herman Van Rompuy er den retmæssige vært af sådanne møder.
It's the economy
Spanien vil dog stadig føre an i møderne mellem ministre på alle andre områder. Formandskabet er derfor stadig vigtig, når det kommer til at sætte dagsordenen, og Spanien har allerede fra start forsøgt at sætte dagsordenen på det økonomiske område.
Det klart vigtigste emne under det spanske formandskab vil netop være den europæiske økonomi, som har det hårdt. Og det er det spanske formandskabs største ambition at få vedtaget en langsigtet strategi for EU's økonomi - den såkaldte "2020-strategi".
Det er en tiårig plan, der skal forbedre konkurrenceevnen og øge væksten i Europa. Den skal følge en anden tiårs-plan, den gamle "Lissabon-plan", som af iagttagere nu regnes for mislykket i målsætningen om at gøre EU til "verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi" i år 2010.
Den europæiske syge
Dog har Spaniens ambitioner allerede mødt modstand. På lederplan har flere europæiske aviser nærmest gjort grin med, at netop Spanien skulle advisere Europa gennem den finansielle krise.
Landet har en arbejdsløshed, som går mod 20 procent - det dobbelte af EU-gennemsnittet - og det spanske arbejdsmarked er ret særligt, idet fastansatte i Spanien nærmest ikke kan fyres, hvilket har fået nedgangen til at gå ud over ikke-fastansatte, det vil i høj grad sige unge og immigranter.
Den måske mest væsentlige idé i 2020-strategien er, at medlemslandene i EU skal have sanktioner over for lande, der ikke kan leve op til EU's økonomiske målsætninger. Dog har Tyskland allerede været ude at skyde den idé ned. Ifølge den tyske finansminister Rainer Bruderle bør man i stedet lægge sig i forlængelse af Lissabon-planen og undgå nyt bureaukrati.
Ideen om sanktioner, og dermed større magt til Bruxelles, har ligeledes fået en kold skulder inden det økonomiske topmøde i februar fra Storbritannien og andre nordeuropæiske lande, skriver den spanske avis El Pais.
Udmeldingerne kommer kun få dage efter, EU-zonens arbejdsløshedstal for november blev offentliggjort. De lyder nu på 10 pct., hvilket er det højeste niveau, siden euroen blev indført.
Kommentatorer: Støjberg bliver som minister
Behov for flere kvindelige forskere
