Neergaard slår fast: Vi vil fortsætte indsats mod social dumping

FINANSLOV: Regeringen har ikke afsat penge i finanslovsforslaget til at opretholde den styrkede indsats mod social dumping. Beskæftigelsesministeren vil ikke spå om forhandlingerne, men understreger dog, at indsatsen skal fortsætte.

Siden 2012 har der været afsat penge på finansloven til Arbejdstilsynet, SKAT og Politiet, som gennem en fælles, koordineret indsats har haft til opgave at dæmme op for social dumping. Men siden højdepunktet i 2015 – hvor der var afsat 170 millioner kroner til indsatsen – er bevillingen skrumpet – og følger i de kommende år en stejlt nedadgående kurve.

I regeringens finanslovsforslag for 2017 er der ikke afsat penge til at forny puljerne. Det vil sige, at den styrkede indsats til næste år ser ud til at blive svækket med 9 millioner kroner og i 2018 barberes med 95 millioner.

Ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) er det dog regeringens ambition, at den styrkede indsats mod social dumping skal fortsætte.

Login