Pårørende før stormøde om ældrereform: Vi skal ikke blive syge af at passe vores elskede
Selvom vi pårørende med stor kærlighed til vores plejekrævende nærmeste gerne vil udføre de påkrævede opgaver, ender en meget stor del af os med selv at pådrage os skader. Hvis vi skal bidrage yderligere, må en ældrepolitik være langt mere skarp på, hvad samfundet kan gøre for den pårørende, skriver Abelone Glahn.
Det er aldrig sket før. At jeg har fået en personlig invitation til at deltage i et stormøde fra fire ministre. En statsminister, en ældreminister, en vicestatsminister og en udenrigsminister.
Hvad sidstnævnte laver på et stormøde om ældres velfærd undrer mig såre, men der er jo så meget, vi borgere ikke forstår. Når man får en sådan invitation, så kommer man. Jeg gør i hvert fald.
Det vil sige, hvis jeg kan; det paradoksale er netop, at jeg ikke ved, om jeg kan komme, netop fordi jeg er pårørende og i øjeblikket på fuld tid passer min ældre, faldtruede mand, der mister balancen, når han går, og derfor skal have nogen hos sig det meste af dagen.