Tidligere særlig rådgiver i Sundhedsministeriet bliver pressechef i Socialdemokratiet

Thomas Bro Sæhl er ny pressechef i Socialdemokratiet. Han har tidligere været pressechef i Børne- og Undervisningsministeriet og særlig rådgiver for Villy Søvndal og Astrid Krag.

Thomas Bro Sæhl vendte i april 2024 tilbage til Slotsholmen som presseansvarlig for Socialdemokratiet under EU-valgkampen. Men selvom valget til EU-Parlamentet over overstået, bliver Thomas Bro Sæhl hængende, da han nu er blevet ansat som partiets øverste presseansvarlige.

Det skriver fagbladet Journalisten på baggrund af en pressemeddelelse.

"Der løber både politik og journalistik i mine årer, så for mig er stillingen som pressechef i Socialdemokratiet en unik mulighed for at arbejde med det, jeg brænder for," lyder det fra Thomas Bro Sæhl.

Login