Sundhedskommissionens model to: Statslig enhed med ministeransvar

Sundhedsstrukturkommissionens anden modelforslag lægger op til, at ældrepleje kan flyttes fra kommunerne over i et rent statsligt forankret sundhedsvæsen.

I kommissionens anden model nedlægges regionerne, og staten overtager myndigheds- og driftsansvaret for sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksissektor.

Derudover får staten ansvaret for en række opgaver på sundheds- og ældreområdet, som i dag bliver løst af kommunerne.

”Sundhed og Omsorg Danmark” er en fællesbetegnelse for det opgaveområde, som staten overtager ansvaret for. Det politiske ansvar er placeret hos ministeren for området, som fastsætter den overordnede strategi og udviklingsplan for sundhedsvæsenet.

Login