Ressourceforløb forkortes til tre år og afskaffes for seniorer

SERVICEEFTERSYN: Aftale om justeringer af ressourceforløb er første nedslag i regeringens kritiske gennemgang af Thorning-regeringens arbejdsudbudsreformer. Næste etape venter til foråret, hvor der indledes forhandlinger om fleksjob og førtidspension.

Et ressourceforløb må fremover højst vare tre år - og ikke fem år som i dag. Er man rundet 50 år, kan man kun komme i ressourceforløb én gang, og en afklaringsgaranti skal sikre, at man inden for tre år ved, om man for eksempel skal på førtidspension eller i fleksjob. Og har man under seks år til pensionsalderen, kan man ikke blive tvunget i ressourceforløb mod sin vilje.

Det er de centrale omdrejningspunkter i en aftale om justering af ressourceforløb, som blev præsenteret i Beskæftigelsesministeriet fredag eftermiddag.

"Vi må være ærlige og sige, at vi ikke løser alle problemer, men vi er nået frem til en aftale, som efter vores bedste mening kommer til at forbedre forholdende for borgere i ressourceforløb markant," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Login